Zoladex LA
Zoladex LA er et middel som påvirker de overordnede kønshormoner. Det anvendes for at hæmme produktionen af overordnede kønshormoner, som produceres i hypofysen. Anvendes ved indsprøjtning.
Kategori: Nedregulering
Bivirkninger:
Generelt
- Bør anvendes med forsigtighed, hvis man samtidig har diabetes.
- Kvinder, der anvender goserelin i mere end 6 måneder, kan få begyndende knogleskørhed, men denne bivirkning kan modarbejdes, hvis man samtidig får hormoner (estradiol 2-4 mg eller et lavdosis kombinationspræparat med østrogen og gestagen). Blødning fra skeden kan forekomme i løbet af de første få uger af behandlingen. Gennembrudsblødning kan forekomme senere i behandlingen.
- For mænd ses i starten af behandlingen forbigående forhøjelse af testosteron i blodet samt evt. knoglesmerter. Knoglesmerterne kan mindskes, hvis man samtidig kortvarigt får et antiandrogen.
Meget almindelige (Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen)
- Reaktioner på indstiksstedet.
- Formindskede bryster.
- Nedsat sexlyst.
- Rejsningsproblemer.
- Tørhed i skeden.
- Øget svedtendens.
- Hedeture.
Almindelige (Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen)
- Blodprop i hjertet, Hjertesvigt.
- Vægtøgning, Ændringer i blodtrykket.
- Knogleskørhed, Ledsmerter.
- Hovedpine.
- Ændring i hudens følesans.
- Depression, Følelsesmæssig ustabilitet, Humørsvingninger.
- Søvnforstyrrelser.
- Udvikling af bryster hos mænd.
- Hududslæt.
- Hårtab.
Ikke almindelige (Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen)
- Allergiske reaktioner.
Sjældne (Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen)
- Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Meget sjældne (Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen)
- Påvirkning af hypofysen.
- Svulst i hypofysen.
- Årebetændelse.
Ikke kendt
- Påvirkning af ekg.
Kilde: medicin.dk/zoladexla