Hvis du forstår din cyklus, så forstår du også bedre, hvad der kan gå skævt. Vi har fået læge Anna Grynnerup til at gå i dybden med den kvindelige hormon- og menstruationscyklus.
Hvis vi skal tage to grundprincipper, som karakteriserer kvindelig fertilitet, og hvor den er anderledes fra mænds fertilitet:
1) Kvinders fertilitet er cyklisk, hvorfor du kun kan blive gravid en kort periode hver måned og
2) fertiliteten er tidsbegrænset. Du er ikke fertil resten af dit liv - overgangsalderen, som du måske har hørt om, markerer den endelige afslutning på din frugtbare periode af livet.
Nu går vi i dybden med den kvindelige hormon- og menstruationscyklus. Jeg har undervist mange folkeskoleelever og senere medicinstuderende i dette emne, og jeg ved, at mange (måske især drenge og mænd) tror, det er to kedelige emner - men bliv hængende. Det er faktisk spændende! Ved at forstå hvad der sker under cyklussen, forstår du også bedre, hvad der kan gå skævt.
Lad os først gribe om de grundlæggende elementer i en cyklus, så vi forstår nøjagtigt hvad hormonerne laver, og hvad der sker de enkelte dage i en kvindes cyklus.
Hvad er et hormon?
Til at starte med skal vi lige have fastslået, hvad et hormon egentlig er. Hormoner er små signalstoffer, som udsendes fra ét organ (en kirtel), føres med blodet rundt i kroppen og virker på et andet organ.
Forskellige hormoner kontrollerer forskellige mekanismer i kroppen. Fx er insulin et hormon, der udskilles fra bugspytkirtlen og kontrollerer vores blodsukker. Nogle hormoner virker lynhurtigt, fx får adrenalin dit hjerte til at hamre, når du er tæt på at køre galt i trafikken, mens andre hormoner virker mere sløvt, fx får testosteron langsomt den unge mands skæg til at vokse.
Menstruationscyklussen, og de hormoner, der regulerer den, har til formål hver måned at:
1) modne et æg og frigøre det fra æggestokken og
2) gøre slimhinden i livmoderen klar til at modtage og nære det befrugtede æg, så en graviditet kan sætte sig fast og vokse.
De hormoner, der starter denne proces, kommer fra hjernen (hypofysen) og kaldes henholdsvis det follikelstimulerende hormon (FSH) og det luteiniserende hormon (LH) og de giver besked videre til vores æggestokke. Æggestokkene, der ligger på hver side af livmoderen, sender signaler tilbage til hypofysen gennem hormonerne østrogen og progesteron.
Vidste du at...?
Hormonsystemet fungerer som et slags postsystem hvor forskellige organer kommunikerer med hinanden.
En cyklus starter på menstruationens første blødningsdag og slutter dagen inden, man får sin næste menstruation. I denne beskrivelse har jeg angivet dage fra menstruationens første dag. Husk at der er store individuelle forskelle mellem kvinders menstruationscykli, og at tidsangivelserne nedenfor er vejledende.
Dag 1-5
Grunden til, at menstruationen starter, og man bløder er, at man ikke er blevet gravid, og derfor falder produktionen af østrogen. Hjernen mærker, at mængden af østrogen er lav og giver besked tilbage til æggestokkene, med FSH, om at der skal modnes nye æggeblærer til en ny cyklus. Æggeblærer er små væskefyldte lommer, der indeholder en ægcelle. Når de modne,r producerer de østrogen. Derfor begynder østrogenkoncentrationen at stige i starten af cyklus.
Dag 5-13
Under menstruationen har man blødt livmoderens indre slimhinde ud. Derfor er slimhinden lige efter menstruationen helt tynd, og man vil ikke kunne blive gravid. Østrogen fra de modnende æggeblærer gør, at slimhinden inde i livmoderen vokser sig tykkere for at kunne modtage et potentielt befrugtet æg. Parallelt med, at livmoderen gør sig klar, vil de modnende ægblærer i æggestokkerne kæmpe om at blive den ene, som bliver færdigmodnet til ægløsning (Nogle gange modnes to æg og så er det, at kvinden kan blive gravid med tveæggede tvillinger).
Vi kalder denne periode i æggestoks-cyklus for “den follikulære fase”, fordi det er her æggeblærerne (kaldet follikler) vokser. For livmoderslimhinden kaldes denne del af cyklus “den proliferative fase”.
Dag 14
Når der er gået ca. 14 dage fra menstruationscyklussens start, er den ledende æggeblære modnet, og den producerer meget østrogen. Dette opfatter hjernen som et signal på, at æggeblæren er klar til ægløsning. Derfor udsender hypofysen kortvarigt meget af hormonet LH. Dette medfører, at den modne æggeblære sprænger - bedre kendt som ægløsning.
Ægget, der ligger løst inde i æggeblæren, bliver derved “sat fri”, ud i bughulen. Når man tager en ægløsningstest, er det hormonet LH, man måler.
Dag 15-20
Hvad sker der med resten af æggeblæren efter den sprænger? Selve skallen, der før indkapslede ægget, bliver nu til det såkaldte gule legeme, der er en lille kirtel (kaldes også corpus luteum). Det gule legeme begynder ret hurtigt at danne hormonet progesteron. Progesteron har til formål at gøre slimhinden i livmoderen helt klar til en graviditet og danne næringsrigt sekret, der er nødvendigt for, at graviditeten kan blive siddende i livmoderen.
Det gule legemes hormon signalerer til hypofysen, at der ikke skal modnes nye æggeblærer på dette tidspunkt. Det er praktisk, fordi livmoderen lige nu gør sig klar til en graviditet - og derfor ikke har brug for flere æg. Denne fase af æggestokscyklus kaldes “den luteale fase”, og for livmoderslimhinden kaldes denne del af “den sekretoriske fase”.
Vidste du at...?
Progesteron kaldes også for “det graviditetsbevarende hormon”
Det frigjorte æg vil blive fanget af æggelederens fangarme, der vil føre ægget til sin destination - livmoderen. Hvis ægget møder sædceller på sin vej i æggelederen og bliver befrugtet, starter celledelingerne (udvikling af den tidlige graviditet) allerede på vej mod livmoderen.
Dag 21-28
Hormonerne hjælper både det befrugtede æg og livmoderslimhinden til at vokse sig parat.
Når det befrugtede æg når ned i livmoderen, er det blevet til en celleklump på omkring hundrede celler, der kan sætte sig fast i slimhinden.
I de efterfølgende dage vil det befrugtede æg vokse og begynde at danne hormonet hCG (populært kaldt graviditetshormon). hCG signalerer til det gule legeme, at det skal fortsætte sin produktion af østrogen og progesteron - og på den måde bevares graviditeten, og menstruationen udebliver. hCG kan måles i blod og urin og er netop det hormon, som kan give dig to streger på en graviditetstest.
Hvis en graviditet finder sted, vil den typisk først kunne give en positiv test ca. 14 dage efter ægløsning (og ca. 28 dage efter sidste menstruation), hvor niveauet af hCG i urinen er tilstrækkelig højt.
En normal menstruationscyklus er ca. 28 dage lang, men kan være alt fra 21 til 35 dage og fortsat være helt normal. Den luteale fase er ret konstant, ca. 13-14 dage, mens den follikulære fase er af varierende længde. Derfor kan man som udgangspunkt regne med, at ægløsning fandt sted ca. 14 dage før menstruationens første dag - lige meget om man har en kort, eller en lang cyklus.
Da vil ægget ikke sætte sig fast i slimhinden, og der dannes ikke hCG. Uden hCG får det gule legeme intet signal om at fortsætte sin hormonproduktion. Det gule legeme vil derefter simpelthen “brænde ud” og stoppe sin produktion af hormoner ca. 14 dage efter ægløsning (og ca. 28 dage efter sidste menstruation).
Det medfører to ting: 1) den tykke slimhinde i livmoderen går i stykker og bløder ud som menstruation og 2) hypofysen registrerer, at hormonproduktionen falder og opfatter det som et signal om, at der nu skal modnes nye æggeblærer.
Og SÅ er vi tilbage ved start, og en ny cyklus kan begynde.
Læger Formidler garanterer kun rigtigheden, evidensen og det faglige belæg i artikler de selv har skrevet.