Udredning er den “gyldne nøgle” til fertilitetsbehandling både i det private og det offentlige. I artiklen gør læge Anna Grynnerup dig klogere på, hvad du kan forvente, hvis du som kvinde skal starte i udredning.
Uanset om du og din partner har prøvet at blive gravide i et års tid, om du og din partner ved I får brug for en sæddonor, eller om du har besluttet dig for at blive solomor, så kræver det en udredning.
Udredning er simpelthen den “gyldne nøgle” til fertilitetsbehandlingen i det offentlige - og sådan set også i det private. For udredningen giver os læger et praj om, hvad udfordringen evt. kan være (som solomor kan det være at afdække PCOS eller andre mulige forhindringer på vejen mod at blive forælder).
Hvis I sidder som heteroseksuelt par, så skal I tage fat i jeres egen læge, når I har prøvet hjemme i et år. Så første skridt; ring til din læge og bed om en snak om, at I ønsker jer børn, og I har tanke for udredning. Den snak vil så føre til udredning - altså denne her undersøgelse, hvor man prøver at finde en forklaring på den udeblevne graviditet.
Som homoseksuelt par vil I også skulle rette henvendelse til lægen og udtrykke ønsket om at starte familie med tanke for at blive udredt.
Hvis du vil være solomor, så skal du ligeledes række ud til din læge, som vil igangsætte en udredning af dig, helt som alle andre i processen.
Første skridt: Blodprøver
Det første og letteste skridt er blodprøver. Du skal af sted og have taget en række blodprøver. Hvad ser de efter? En bioanalytiker tager selve blodprøven og analyserer blodet på apparatet og en læge kigger bl.a. på, hormonbalancen. Mere præcist måler man hormonerne LH og FSH, der kan fortælle os, om der er forstyrrelser i menstruationscyklussen. Disse hormoner skal måles inden for de første tre dage af ens menstruationscyklus. Der måles også et andet hormon, der hedder AMH. Det kan fortælle noget om æggereserven - altså hvor mange æg der er tilbage i æggestokkene. Det er dog en prøve, man skal være meget varsom med selv at tolke på.
Fertilitetslægerne kan bruge prøven til at afgøre den specifikke hormondosis, du skal have, hvis du evt. skal starte i behandling. Derudover måles også stofskiftehormoner og D-vitamin, da det også kan have betydning for fertiliteten.
Som standard skal der også altid tages prøver for HIV og hepatitis, før man kan blive henvist til fertilitetsbehandling - det gælder også manden.
Udover standardprøverne, så kan din egen læge også vurdere, at der er behov for flere prøver - hvis du fx har sukkersyge i familien, vil det være relevant med en blodsukkermåling, eller hvis du har symptomer på PCOS, så vil læge lave flere hormonmålinger. Blodprøverne vil typisk blive foretaget hos din egen læge, eller du vil blive sendt af sted til en blodprøvetagningsambulatorium.
Dernæst: Gynækologisk undersøgelse
Efter blodprøver kommer man heller ikke udenom en gynækologisk undersøgelse, hvor man som standard får lavet en klamydiapodning og evt. en celleprøve fra livmoderhalsen, hvis man ikke har fået den lavet i forbindelse med screeningsprogrammet.
Herefter skal din livmoder og æggestokkes scannes, og her ser vi fx efter, om livmoderen er hjerteformet, om æggelederne er væskefyldte eller lignende. Der kan fx godt være “mekaniske” årsager til, at du ikke bliver gravid. Og i den forlængelse får du også det, der hedder en passageundersøgelse. Her kigger vi efter, som navnet antyder, om der er passage i dine æggeledere.
Vidste du at...?
I ca. 10-15% af tilfældene vil lægen ikke have fundet en årsag til manglende graviditet, trods udredning.
De kan være “klappet sammen” på grund af kønssygdomme eller blot ved et tilfælde. Er der ikke passage i nogle af dine æggeledere, så vil vi allerede her anbefale dig IVF/ICSI, da man så skal tage æg ud af æggestokkene for at kunne befrugte dem.
De lidt mere avancerede undersøgelser som scanning og passageundersøgelse vil typisk foregå hos en gynækolog.
Svarene på udredningen, både hos mand som kvinde, vil give din egen læge et billede af jeres samlede fertilitet - eller infertilitet. Uanset resultater, så vil man lægge en strategi for en evt. behandlingsmetode; IUI, IVF eller ICSI.
Når man kender årsagen til infertiliteten, så vil fertilitetslægerne også mere realistisk kunne tale med dig/jer om chancerne for at behandlingen vil kunne lykkes, og hvad I kan forvente jer af forløbet.
Det sker også, at udredningen kan afsløre andre sygdomme, som det kan være nødvendigt at få behandlet, inden man du/I bliver henvist til fertilitetsbehandling fx stofskiftesygdom eller diabetes.