Om skribenterne:
Lisbeth Madsen Jensen, Vicechef Jordemoder, Kvindesygdomme og fødsler, Jordemoderklinikken. Regionshospitalet Viborg Hospitalsenhed Midt
Tine Risom Nielsen, Jordemoder. Regionshospitalet Viborg Hospitalsenhed Midt
Trine: Man kommer aller længst med ærlighed - både overfor sig selv og omverdenen. Derfor er første skridt at erkende og anerkende, at man er ekstra nervøs. Det kan ofte hjælpe at dele sin bekymring med andre, da det kan være tungt at bære på selv. Hvis man har en partner, så vil det for de fleste være givtigt at dele sin bekymring med denne - og ellers finde en eller flere fortrolige i ens netværk, som man kan dele sine tanker med.
Desuden en opfordring til at sætte ord på ens nervøsitet og bekymring, når man er sammen med sundhedspersoner i løbet af graviditeten, da det er den bedste måde at få hjælp.
Lisbeth: Helt praktisk er det er altid en mulighed at kontakte jordemødrene på det fødested du har valgt. Her kan du få hurtig kontakt og snakke med en fagperson som kan hjælpe dig med at "skille" de bekymrende tanker ad og jordemoder kan svare på faglige spørgsmål og evt. guide dig videre uden de bekymrende tanker. Vi har også et tilbud hvor du kan komme til at snakke med vores præst – ikke kun religiøst men også eksistentielle snakke og bekymringer. Sundhedsplejersken er også god at inddrage hvis bekymringerne går på det at blive forældre/barnet.
Lisbeth: Hvis du er tryg ved at dele det med fagpersoner så vil de kunne hjælpe med til at placerer nervøsiteten på en god plads alle har lov til at være nervøs hvis nervøsiteten begynder at minde om angst så skal egen læge inddrages. Vi har mulighed for at henvise til en jordemoder som også er uddannet psykoterapeut.
Trine: Det er enormt svært at definere, hvornår man er ”normal” nervøs, og hvornår man er mere nervøs end vanligt. Det første man skal erkende og rumme som gravid er nemlig det faktum er nemlig, at man vil blive nervøs - og at man vil blive nervøs for en helt masse forskelligt i løbet af graviditeten. Det er derfor helt normal at være nervøs og bekymret i løbet af sin graviditet, men hvis bekymringerne er daglige og overstiger glæde og spændingen ved ventetiden, så vil jeg mene, at man er mere nervøs end gennemsnittet.
Trine: Man kan faktisk gøre rigtig meget selv. Først og fremmest så skal man finde ud af, hvad det er man er nervøs eller bekymret for. For langt de fleste er det særligt nogle af de faktorer, som man ikke selv har indflydelse på; om man mister graviditeten, om barnet vokser, som det skal, om barnet er sundt og raskt, om fødslen bliver ukompliceret osv. som fylder i løbet af graviditeten. Man er ofte nervøs for udfald, som er sjældne, men frygt er irrationel, og derfor må man omfavne den for at bekæmpe den.
Det kan være barsk at erkende, at man ikke kan gøre hverken fra eller til ift. udfaldet og, at det er tiden som må vise, hvad livet bringer en - men det er uvisheden, som man skal tackle. Det er forskelligt, hvordan man bedst gør det, og man må her trække på erfaringer fra tidligere. Det er dog vigtigt at finde en strategi for, hvordan man ”taler sig selv til ro”, når nervøsiteten stiger. For nogle er det at italesætte sin bekymring overfor andre i sit netværk - men det for andre er det at forholde sig rationelt til sine tanker og for nogle hjælper det at holde fokus på sin vejrtrækning og ved at trække vejret roligt, får man ro på sine tanker igen.
Det er ret vigtigt, at man finder sin vej i at få styr på sin nervøsitet. Det kan hjælpe i graviditeten - men også i forældreskabet.
Desuden er det sådan, at det man er bange for ikke er noget vi som sundhedspersoner kan af- eller bekræfte med sikkerhed. Vi kan ikke garantere, at man får et sundt og raskt barn, vi kan blot sige, at sandsynligheden er meget høj for det (i den ukomplicerede graviditet) og, at i øjeblikket er alt, som det skal være.