De par eller kvinder der har været i et længerevarende forløb, hvor de først har forsøgt at blive spontant gravide, for derefter at blive henvist og være i fertilitetsbehandling, de har ofte været igennem mange behandlinger og samtaler. I den periode har de hele tiden fagpersonale i ryggen, der behandler og støtter dem i at opnå en graviditet. Når graviditeten er opnået, afsluttes forløbet i fertilitetsklinikken og der kan mange gravide opleve sig "alene" og utrygge.
Det er sådan nu, at man i forbindelse med en graviditet efter et fertilitetsbehandling forløb, bliver sendt videre i systemet som ”normale”. Det betyder at man følger det normale tilbud, hvor man så faktisk skal vente et godt stykke tid på den første scanning (nakkefold ved, 12 ugers scanning og det efterfølgende jordemoderbesøg.
Flere der har været i fertilitetsbehandling er virkelig bange for at miste barnet og tør ikke tro på at graviditeten vil lykkes eller har en masse tanker og følelser der vælder op i dem. Det er meget det vi møder og oplever i jordemoderkonsultationerne og det er det vi gerne vil prøve at understøtte bedre.
Men det er vigtigt at tænke på, at det er en balance. Fordi kvinderne og parrene er jo ’normalt gravide’ langt hen ad vejen og det er vores primære opgave at understøtte det.
Men vi er nødt til at være opmærksomme på ikke at negligere den forhistorie de har.
Det vi tilbyder, er muligheden for at gå til jordemoderkonsultationer hos jordemødre der har en interesse for feltet og større indsigt i fertilitetsbehandling. Disse jordemødre ved mere om, hvad det er personer i behandling har været igennem. Ca 12 % af de gravide der kommer i jordemoder konsultationen, har været i fertilitetsbehandling, så det er en betydelig andel.
Selve graviditetstilbuddet er ikke så meget anderledes, men udgangspunktet i hele snakken starter et andet sted. Kvinderne har ofte nogle andre bekymringer og tanker som der gives opmærksomhed i disse jordemoderkonsultationer.
Ofte er man mindre bekymret, hvis man er blevet hurtigt spontant gravid, fordi man har ikke været tvunget til på samme måde at tage stilling til, at det ikke er sikkert at det at få et barn går uden komplikationer.
Udgangspunktet for snakken til konsultationerne starter et andet sted. Man har som jordemoder et større fokus på at få spurgt ind til fertilitetsbehandlingen, og hvad de har været igennem. ”Jeg kan se du har været i fertilitetsbehandling, vil du fortælle lidt om det”. Nogen gravide er afklaret omkring de har været i fertilitetsbehandling og hviler i deres graviditet, mens det for andre fylder lagt ind i graviditeten og i moderskabet.
Men det er fint lige at stoppe op og sammen mærke efter, hvordan kvinden og parret er landet i graviditeten.
Helt lavpraktisk foregår det sådan, at når vi modtager henvisningen om at en kvinde er gravid, så ser vi jo på hvad er det for en gravid kvinde. Der er fx også forskel på de henvisninger der kommer på tvillingegraviditeter, hvor man også griber tingene lidt anderledes an og har jordemødre med speciale i tvillingegraviditeter – det giver jo som så mange andre steder mening at differentiere og ikke bare skære alle over én kam.
Så sender vi kvinden et brev, hvor vi indkalder til jordemoderkonsultation og fortæller hende om det tilbud vi har til kvinder fra fertilitetsbehandling. Det er ikke fordi der har været en stor efterspørgsel fra kvinderne – det er jordemødrenes observationer fra konsultationer, der har startet tilbuddet. Som ny gravid ved man ikke altid, hvad man har brug for eller skal spørge efter. Vi prøver at tilrettelægge den jordemoderfaglig omsorg, så individuel som mulig, inden for Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorg og imødekomme de forskellige behov og hjælpe med at opbygge mening for dem i jordemoderkonsultationen.
Der er også nogle få, der siger nej til tilbuddet. Nogle har haft et nemt fertilitetsforløb eller har af helt naturlige årsager en grund til at ende i behandling og oplever ikke at have behov for at snakke om det.
Fordi de har en anderledes oplevelse og en anderledes vej til graviditeten og forældreskabet. De har nået at stå med tanker om, at der er betydelig risiko for de aldrig bliver forældre eller får de børn de drømmer om. Det kan få dem til at tvivl på, om de overhovedet kan fungere som forældre. Deres start på forældreskabet kan påvirke deres selvværd og nogle oplever et mindre chok, da de fandt ud af de skulle have hjælp til at få børn.
De skal have hjælp til at finde selvtilliden i, at de altså føder lige så godt med et donorbarn som hvis det havde været 100% biologisk eller at man som mand bliver en glimrende far, selvom man havde svært ved at gøre sin partner gravid.
Vi har et samarbejde med Skive fertilitetsklinik, hvor vi har haft mulighed for at følge og lære af nogle af Danmarks bedste eksperter inden for fertilitetsbehandling. Vi har været hos dem, fulgt dem i klinikken og i deres arbejde. Og så har vi haft mulighed for at tale rigtig meget med dem. Vi har skulle lære om de forskellige fertilitetsbehandlinger, hvilke faser man er igennem, hvad det betyder med donor eller dobbeltdonation osv. Omvendt har deres sygeplejersker deltaget i vores jordemoderkonsultationer og på fødegangen. Så der har været en stor udveksling af viden.
Man skal huske på, at det jo er de samme kvinder vi møder – bare forskellige steder i deres forløb og proces mod at blive forældre.
Vi forestiller os, at der på sigt kommer til at være temadage, udviklingskurser og oplæg fra eksperter på området.
Jeg kan se et potentiale i, at der kommer endnu mere om infertilitet, fertilitetsbehandling og de psykiske konsekvenser, på jordemoderstudiet end den smule der er i dag. Så jordemødre fra start bliver dygtigere til at tale med dem, der har været igennem behandling, på en kompetent måde. Jeg tror faktisk at vi som jordemødre ville kunne byde mere ind i feltet inden for fertilitetsbehandling.
Helt overordnet vil vi gerne medvirke til at gravide og kommende familier, der har været igennem fertilitetsbehandling, får en bedre og mere tryg graviditet med større glæde og mindre bekymring.
Lidt mere hardcore, så vil vi gerne arbejde forebyggende og sundhedsfremmende, og derved undgå at have nogle akut kontakter hvor kvinder og par lige pludselig henvender sig med noget, de ikke havde behøvet at henvende sig med, hvis de var blevet hjulpet i tide.
Siden start er læringen at det ser ud som om, der virkelig er et behov. Faktisk også mere end vi lige havde regnet med.
Over 95% af de der har fået tilbuddet, har takket ja.
Det er her vores udfordring er pt. Vi har hele tiden haft et udgangspunkt der hed, at det her skulle være omkostningsneutralt. Den tilbagemelding vi får nu fra jordemødrene er, at de gerne vil have en time, et opkald eller i hvert fald bare noget mere tid pr kvinde og par, fordi de kan mærke, at behovet er der.
I nogle tilfælde har folk opnået graviditet efter 4-5 år i fertilitetsbehandling. Når de så snakker om deres oplevelse af behandlingsforløbet og får åbnet op for deres proces, - så taget det bare længere tid. Så lige nu kigger vi på om kan løses på en eller anden måde ude i fremtiden.