Vi har fået overlæge Marie Louise Wissing til at gøre os klogere på, hvordan et fertilitetsforløb ser ud for dig som solomor.
Kan jeg? Skal jeg? Er det nu? Der er uden tvivl gået mange overvejelser forud for din beslutning om at blive solomor. Både emotionelle, praktiske, økonomiske. Det har måske endda været en årelang proces - men nu er du her. Fremme, klar til tage næste skridt, klar til starte behandlingen. Så nu er det tid til et godt indblik i den praktiske del, hvilket behandlingsforløb ligger foran dig?
En stor beslutning når du vil være solomor er uden tvivl: Sæddonoren og hvilken donationsform du ønsker. I Danmark er lovgivningen således, at du kan vælge mellem flere forskellige former for sæddonation.
Overordnet set deles sæddonation op i anonym og ikke-anonym sæddonation. Ved den anonyme sæddonation får du følgende oplysninger: Højde, vægt, øjenfarve, hårfarve og etnicitet.
Ikke-anonym sæddonation er en samlet betegnelse for følgende tre slags sæddonation: ‘Udvidet profil’, ‘åben’ og ‘kendt sæddonation’.
Ved den udvidede profil får du yderligere oplysninger om sæddonoren (f.eks. uddannelse og fritidsinteresser), men barnet vil ikke få mulighed for at kontakte sæddonor.
Ved åben sæddonation har sæddonor givet samtykke til, at barnet, fra det fylder 18 år, har mulighed for at få oplyst sæddonors identitet.
Kendt sæddonation betyder, at du kender sæddonor. Det kan fx være, at du og en ven har besluttet at få et barn sammen. I den situation kan manden, som skal være kendt sæddonor, via en sædbank blive testet og deponere sæd til brug for fertilitetsbehandlingen. Hvis du som singlekvinde modtager kendt sæddonation, vil den kendte sæddonor blive juridisk far til barnet, fuldstændig som hvis I var gået i behandling sammen som et par.
Ved de øvrige former for sæddonation har sæddonor ingen juridiske rettigheder eller forpligtelser overfor barnet.
Sæden bestilles i øvrigt via en sædbank, som sørger for at fragte sæden til den fertilitetsklinik som du har valgt. Nogle fertilitetsklinikker har dog sæddepoter i klinikken, som de har lånt fra sædbankerne.
Først og fremmest skal du kontakte din egen læge, som kan henvise dig til udredning. Du ringer derfor til din egen praktiserende læge først og giver udtryk for, at du ønsker processen sat igang. Selv udredningen af dig omfatter blodprøver, en gynækologisk ultralydsscanning og evt. en passageundersøgelse af dine æggeledere.
Inden opstart af fertilitetsbehandlingen skal der foreligge svar på de lovpligtige HIV- og Hepatitisprøver (såkaldte “smittemarkører”). Desuden vil man bl.a. tjekke dit stofskifte og din ægreserve (antimüllersk hormon, AMH) ved en blodprøve.
Ved den indledende samtale med fertilitetslægen vil I sammen lægge en plan for den videre udredning og fertilitetsbehandling. Skal du modtage IUI (inseminationsbehandling) eller IVF (reagensglasbehandling)?
Fertilitetslægen vil desuden foretage en gynækologisk ultralydsscanning, hvor man ser på, hvordan din livmoder og æggestokke ser ud. Denne scanning giver også i sig selv et godt indtryk af din ægreserve.
En absolut forudsætning for inseminationsbehandling er, at der er passage i dine æggeledere. Dette undersøger man ved en passageundersøgelse (det vi kalder en “Hysterosalpingografi”, forkortet HSU).
Ved HSU indføres et tyndt kateter i livmoderhulen. Via kateteret sprøjtes kontrastvæske ind i livmoderhulen, mens lægen følger kontrastfordelingen med ultralyd. Kontrastvæsken fordeler sig gennem æggelederne ud til bughulen i bækkenet, hvis der er normal passage. Kontrastvæsken består af en vandopløsning med en masse små luftbobler i, da luft lyser kraftigt op på ultralyd. Der er altså intet radioaktivt forbundet med denne form for kontrastundersøgelse.
Fordelen ved inseminationsbehandling er, at det er en nem og billig behandling. Ulempen er, at succesraten ikke er så høj som ved IVF-behandling, og at der er en risiko for tvillingegraviditet, hvis inseminationsbehandling kombineres med en mild hormonstimulation med henblik på at fremmodne to ægblærer.
Hvis du har en regelmæssig cyklus og er under 36 år, vil man ofte vælge at inseminere på ægløsningstidspunktet i din egen spontane cyklus uden forudgående hormonstimulation.
Hvis du har en uregelmæssig cyklus, er hormonstimulation nødvendig for at opnå ægløsning. Desuden vil man ofte vælge hormonstimulation hos dig som er over 36 år for at øge succesraten.
Inseminationsbehandling vil således være førstevalg, hvis du har normal passage i dine æggeledere og er under 38-39 år.
Når du er fyldt 40 år vil inseminationsbehandling have så lav succesrate, at fertilitetslægen ofte vil anbefale IVF-behandling. Dette er selvfølgelig altid på baggrund af en individuel vurdering.
Hvis du er singlekvinde og har en meget lav eller ingen ægreserve, eller du af andre årsager ikke kan blive gravid ved brug af egne æg, så kan dobbeltdonation være en mulighed. Ved dobbeltdonation kommer ægget fra en ægdonor og sæden fra en sæddonor.
Ved dobbeltdonation skal mindst én af donorerne (sæd-eller æg) være kontaktbar.
Pga. risiko for coronasmitte kan din fertilitetsklinik have indført særlige regler for pårørende. Spørg din klinik hvad reglerne og mulighederne er netop nu.
Men som kommende solomor har du ofte gjort dig mange overvejelser over dit netværk. Hvem kan hjælpe dig med pasning, hvem bliver barnets øvrige familie – og venner? Derfor kan det sagtens være, at det for dig vil føles helt rigtigt og naturligt at lade dine nære være med fra start. Det kan være rart at have fx. din mor, søster eller ven med til samtale og behandling på fertilitetsklinikken. Det kan også være rigtig trygt at have en pårørende med ved undersøgelser eller indgreb, f.eks. passageundersøgelse eller ægudtagning og ægoplægning.