Sygeplejerske Cecilie: Om at være ny i fertilitetsbehandling

Cecilie er selv sygeplejerske og ved på forhånd, at der er en chance for fertiltietsbehandling, fordi hendes kæreste Nickolaj har været igennem et kræftforløb. Undervejs i processen finder de ud af, at Cecilie har lavt AMH. Hør Cecilies tanker om, at være ny i fertilitetsbehandling

Skrevet af:

wawa fertility

22. maj - 2022


Kære Cecilie. Fortæl lidt om dig og Nickolaj og jeres baggrund for behandling

Vi er et ungt par, som begge kommer fra Thy. Vi mødte hinanden i Aarhus for fire år siden og har boet sammen i lidt over tre år. Vi er netop flyttet i hus i Galten, så basen for at skabe vores egen lille familie er etableret. Men vi mangler den vigtigste brik for at få dét ønske opfyldt.

Nickolaj fik konstateret testikelkræft i 2020. Han får ved en operation fjernet den ene testikel. Til første kontrol viser det sig, at kræften har spredt sig til lymfeknuderne i lysken, og han skal derfor i kemobehandling i to måneder. Han kommer ind på et afbud til operationen og når akkurat lige at aflevere noget “i banken” i, som det kaldes.

Vi interviewer

Cecilie Jacobsen på 27 år. Hun er
sygeplejerske på et ungdomspsykiatrisk
sengeafsnit. Kærester med Nickolaj Munk
på 29 år, som er tømrer.

I forbindelse med kræftforløbet bliver vi anbefalet at vente et års tid med at få børn. Nickolaj får også at vide, at der kan være en risiko for, at han bliver steril efter kemobehandlingen. Et år efter kræftforløbet prøver vi at blive gravide et par gange, men Nickolaj mister hurtigt tålmodigheden. Han har en formodning om, at han er steril. Derfor får han tjekket sin sæd, og han fik desværre ret. Vi skal derfor til egen læge og henvises til en fertilitetsklinik.

I november 2021 hvor Nickolaj får beskeden om, at han er steril. Vi er ved fastlægen i december 2021, hvor vi henvises og har telefonisk forundersøgelse med fertilitetsklinikken 14. januar 2022. Her bliver vi præsenteret for ICSI-behandling, som er den behandlingsform, de vil tilbyde os.

Bliver du også testet?

Jeg får også taget blodprøver lige før jul, og vi tænker egentlig ikke så meget over det, da vi har hørt, at der kan være lang ventetid til fertilitetsklinikkerne. Vi skulle bare hjem og holde jul med vores familier.

Den 22. december får jeg en besked i min e-Boks: Vi bliver opprioriteret pga. mine blodprøver. Min første tanke er, at det må være en fejl. Det var jo pga. Nickolajs sædkvalitet, at vi er blevet henvist – jeg er jo sund og rask. Jeg logger straks ind på sundhed.dk og kan se nogle blå tal. Mit AMH-niveau er 3,3. Jeg kan se, at det skal ligge mellem 13,1 og 53,8.

Jeg googler med det samme og læser hurtigt: Lav ægreserve. Jeg bryder sammen.

I vidste på forhånd at I kunne risikere at skulle i behandling pga. Nickolajs kræftforløb. Hvad betød det for jeres beslutningsproces, for at starte en familie?

Det kom helt af sig selv, da vi fandt ud af, at Nickolaj er steril. Desuden kan et lavt AMH-niveau betyde, at jeg måske går tidligere i overgangsalderen. Beskeden, om at vi skulle opprioriteres, gjorde også, at vi ikke længere kunne se nogen grund til at vente. Det var ikke ligefrem ønskescenariet at skulle ”foran i køen” hos fertilitetsklinikken, da vi følte, at der ingen tid var at spilde.

I er lige begyndt i behandling - fortæl om din oplevelse i at skulle starte i behandling?

En kæmpe mavepuster.

Vi var lidt mere forberedte på, at Nickolaj kunne være steril, men at mit AMH-niveau var så lavt, kom som et kæmpe chok. Det første stykke tid gik jeg og var helt vildt skuffet over min egen krop. Den blev pludselig helt fremmed for mig.

Jeg har altid tænkt, at jeg var skabt til at føde børn. Jeg fik en følelse af, at min krop og mit hoved blev todelt.

Derfor valgte jeg at gøre noget godt for mig selv og startede til akupunktur og pilates i Klinik Underværk. Vi var begge to super nervøse inden det første fysiske møde, hvor jeg også skulle scannes. Det var ligesom at skulle til eksamen – selvfølgelig meget værre, da det at “dumpe” kunne betyde, at jeg ingen æg havde tilbage. Egentlig vidste vi ikke, om det var sandsynligt, men det var en kæmpe frygt.

Hvad har været gode oplevelser indtil videre?

Gode og gode. Ægudtagningen var faktisk en helt ok oplevelse. Jeg var meget nervøs og har hørt rigtig mange ubehagelige historier om det. Klart, nogle gange gjorde det ondt, men personalet gjorde alt, hvad de kunne for at støtte mig på bedst mulig vis. Jeg blev på et tidspunkt ret dårlig, hvor jeg fik tid til at komme mig, inden vi gik videre. En lille ting som rolig musik i rummet, kan også have en beroligende effekt, og så er det vigtigt at tilføje, hvor fedt det var, når bioanalytikeren i rummet ved siden af råbte: “Første æg, to æg, tre æg.. “ osv. Hvor vi sammen med lægen og sygeplejersken jublede.

Oplevelsen blev på en måde også endnu bedre fem dage efter, da vi fik beskeden om, at der var en blastocyst klar til ægoplægning (ÆO).

Er der noget, der er kommet bag på dig eller har været uventet?

Først og fremmest er det en ommer, at klinikken sender beskeden om, at vi må opprioriteres ud fra mine blodprøver og herefter går på juleferie i 14 dage.

Vi sad tilbage med så mange spørgsmål og ville ønske, at beskeden blev givet over en telefonsamtale. Om ikke andet, ville jeg hellere have haft beskeden i det nye år, da det var helt vildt svært at nyde julen og nytåret ovenpå den besked.

Jeg kan godt mærke, at det nogle gange går lidt hurtigt inde på klinikken. Vi har oplevet, at vores tid var gået og resten af vores spørgsmål måtte vente til næste gang. Derudover bliver der ikke spurgt ind til, hvordan vi egentlig har det. Det er tydeligt at mærke, at de gør alt det praktiske og fysiske, og at man selv må klare det psykiske, hvis man har brug for det.

Hvad har været værst ved tiden op til behandling og i starten af behandlingen?

Det må være alle spekulationerne og alt det uvisse.

Ventetiden til forundersøgelse, ventetiden til første menstruation, ventetiden til cyklusdag 21, ventetiden mellem ÆU og ÆO og lige nu: ventetiden efter ÆO og inden graviditetstest. Ventetiden føles utrolig lang, selvom den måske ikke er det. Det er bare en hel anden ventetid, end man er vant til – især de fem dage mellem ÆU og ÆO – ”Er der mon et æg, der klarer det?” Er der måske flere?”, ”Hvornår starter næste behandling, hvis ikke...?”

Hormonerne, puha, dem har jeg virkelig frygtet. Igen, fordi jeg havde hørt så meget om det. Jeg var i lang protokol og startede på Gonapeptyl ifm. nedregulering og Gonal-F som follikelstimulerende hormon. Gonapeptyl og jeg blev aldrig venner – Føj, hvor den svier.

Godt nok er jeg sygeplejerske, men jeg har endnu ikke overvundet at stikke mig selv.

Her har jeg fået hjælp af veninder, kollegaer og isærdeleshed Nickolaj. Hvad skulle jeg dog gøre, hvis han ikke havde mod på den opgave? Jeg skal hilse og sige, at det ikke var lige sjovt for ham at skulle stikke sin, nogen gange, grædende kæreste. MEN, der var ingen vej udenom, og jeg forsøgte hele tiden at tænke på, hvorfor jeg skulle have sprøjterne.

Har du/I kunne få den information, I skulle bruge?

Det skal siges, at vi var lidt blanke på processen og begreberne i starten. Til de første møder på klinikken skydes det ene begreb ud efter det andet. Det var lidt som om, at de gik ud fra, at man har styr på de forskellige betegnelser. Men det lærer man heldigvis undervejs.

Det er rart at have et overblik hvor alle ens tider og al information om behandlingen står i. Det er genialt, hvis man f.eks. ikke lige kan huske, hvad progesterontilskuddet helt præcist gør.

Hvor har du søgt råd, hjælp og fællesskab?

Jeg startede med at gennemsøge nettet og sociale medier. Jeg forsøgte især at finde ligende historier. Derudover har jeg hørt podcasts. Det er også grunden til, at jeg følger jer, wawa fertility. Det er rart at følge sådan et forum, hvor man kan læse om andres personlige historier og eksperter, der udtaler sig om et givent emne.

Har du et godt råd til andre i din situation?

Åhh, jeg synes det er svært at give råd, når vi er så nye i fertilitetsbehandling.

Men mit bedste råd må være: Vær åben.

Nickolaj og jeg blev hurtige enige om, at vi så vidt muligt skal forsøge at snakke åbent om det. Vi har delt det med venner, familie og kollegaer. Indtil videre føles det helt rigtigt for os, at vi snakker så åbent om det hele og inkluderer de nærmeste i processen. Vi har også snakket om, at det på et tidspunkt kan ændre sig, og at vi måske begynder at holde kortene lidt tættere på kroppen, da der kan være mange beskeder og opkald de dage, vi er inde på klinikken. Men det er jo heldigvis i god mening!

Vi har desuden forsøgt at gå positivt ind i denne proces. Det kan være en udfordring, når man læser, hvor lang og hård sådan en proces kan være. Men vi sagde til hinanden fra starten af, at vi må prøve at være positive og tro på det bedste. Jeg kan have en tendens til at blive ret sortseende, hvor Nickolaj er rigtig god til at være optimistisk og holde humøret højt. Det påvirker også mig til at tro på det bedste. Vi krydser i hvert fald fingre for, at det nok skal lykkes for os.

Vil du prøve wawa app?

Appen vil skabe et unikt overblik over dit forløb, din medicin og dine aftaler og give dig al den information, du har brug for.

Vil du læse flere personlige historier?

Personlige historier

Rasmus og Malenes udfordringer med barn nummer to kom ud af det blå: “Det var et ekstremt voldsomt sceneskift”

Fordi Rasmus og Malene fik deres første barn på naturlig vis, kan de ikke få hjælp i det offentlige til barn nummer to, efter at Malene er gået i tidlig overgangsalder.

21. januar - 2022

wawa fertility

Skelbækgade 2, 6 sal

København V

CVR: 41507349

Social

  • Facebook
  • Instagram

Data- og privatlivspolitik