t er at være i fertilitetsbehandling og at stå den proces igennem med hovedet højt. Men man mødes også af fordomme i samfundet. Og de manifesterer sig i vores sprog, når vi taler om 'kunstig befrugtning', 'donorbørn', 'reagensglasbørn', 'børn på glas' som temaet hedder på DR og lignende. Giver kunstig befrugtning kunstige børn?

Til trods for at det første IVF-barn i dag har rundet de 42 år, til trods for at mere end hver tiende barn kommer til verden efter en medicinsk hjælpende hånd, så virker det stadig som om det for nogle er det mest obskure.

Fertilitetsbehandling kickstartede Etisk Råd

Tilbage i 1987 oprettede man det, vi kalder Etisk Råd. De skulle rådgive og vejlede skiftende regeringer i de etiske perspektiver - af hvad tænker du? De nye reproduktive teknologier, som var på vej. Etisk Råd blev simpelthen dannet, fordi vi begyndte at udføre fertilitetsbehandlinger i Danmark. Aldrig før havde man i behandlingsverdenen tænkt, at man havde brug for et etisk perspektiv udefra (selv om man set i bakspejlet godt kunne have brugt det, når man eksperimenterede med mennesker gennem tiden).

De første lovgivninger på området viser også tydeligt, hvor far out man syntes fertilitetsbehandling var. Man sikrede sig imod at man kunne lave menneskebørn på aber fx. Man kaldte det kunstig befrugtning - ligesom kunstig intelligens. Noget der ikke var man made (selv om kønscellerne nu altså kom fra mennesker - man havde blot brug for en vejviser til at de kunne mødes i form af en læge). I dag er mere end 10 % af en årgang kommet til verdenen med hjælp. 

I hver skoleklasse sidder mere end to børn, som kun er der, fordi der var en læge, der kunne hjælpe. 

Det er så absolut ved at være en normal - men dele af omverdenen har stadig ikke helt forstået det… Hænger det sammen med de begreber vi bruger i flæng. Det sprog som stadig hersker. For vi ved, at sprog skaber virkelighed, og sprog kan være med til at skabe og fastholde stigma.

For når vi taler om kunstig befrugtning, så taler vi vel også om 

? Eller som DR har navngivet deres tema om fertilitetsbehandling; 

, når vi har lavet dem i soveværelset, så er dem lavet med en hjælpende hånd vel… 

De samme “hjemmelavede” børn, som vi også har hørt omtalt som 

. Og så med det modsatte vel være nogle ægte 

Hvorfor betyder det overhovedet noget? Fordi vi med vores sprog skaber et A- og et B-hold. Nogen der bare lykkes, og dem der ikke gør. Når man også taler enormt meget om sprog omkring fødsler. Jordemødre er så opmærksomme på, at vi kommer væk fra, at naturlige/rigtige fødsler er dem der foregår ud af fødekanalen mellem benene og dem ud af maveskindet i den fortælling bliver forkerte. Der er vaginale fødsler og så er der kejsersnit - som også er en fødsel. Alle fødsler er rigtige fødsler. Ligesom at alle børn er rigtige børn.

Jo, det er bare ord. Og Cathrines barn er nøjagtigt ligeså sprællevende som naboens - uanset om han blev lavet på lagnerne derhjemme eller ej. 

Han bløder, når han skraber knæet, han græder når han er såret og han griner. 

Så næste gang du hører ordet 'økobaby' eller kunstig befrugtning, vil du så ikke hjælpe os med at ændre det lille ord? Kald det assisteret reproduktion...

Vi får brug for dig til at gå ud og ændre det sprog. Ham og de 6-7.000 andre børn, der fødes hvert eneste år herhjemme ved en hjælpende hånd. Det er faktisk helt normalt.

Louise er uforklarligt barnløs: “Jeg vil ikke lægge låg på mit håb”

Jonas: "Det var så psykisk hårdt at se det menneske, jeg elsker, gennemgå de pinsler"

Christina: “Sol og måne må have stået rigtigt på himlen, den dag vi blev gravide af os selv” 

Sprog skaber virkelighed

Kunstig befrugtning giver kunstige børn? Nej, vi skal ændre sproget, siger forfatteren til denne artikel, Cathrine. Hun deler sin oplevelse fra sin graviditet, hvor hun mødte mange fordomme.

wawa fertility udvikler en app, der støtter kvinder og par i fertilitetsbehandling. App'en giver overblik over processen, hjælpe med at huske klinikaftaler, fertilitetsmedicin og giver løbende personlig og brugbar viden til den enkelte patient. Målet er at gøre et behandlingsforløb lettere og mere overskuelig samt at sikre en endnu stærkere dialog mellem patient og læge. Vi udvikler app’en i samarbejder med fertilitetsklinikker, læger med speciale indenfor infertilitet og kvinder, der har været i behandling.