Sorgen ramte Maja fysisk efter to aborter: Nu forstår jeg, hvorfor det kaldes “et knust hjerte”

For Maja føles ensomheden efter to spontane aborter som en mur. Men netop som hun tror, at ensomheden ikke kan blive værre, gør COVID-19 sit indtog – og Maja og hendes mand bliver nu tvunget til at være hjemme med sorgen.

Skrevet af:

Maja Straarup Kjær

27. februar - 2022


Maja Kjær deler her sin historie om de tunge tanker og følelser efter to graviditetstab – og om den misforståede omsorg, når venner og familie prøver at fixe ens sorg.

Et knust hjerte

Inden Covid-19 ramte, kunne vi fylde vores liv og hverdag med travlhed, rejser og oplevelser og på den måde – i hvert fald for en stund – træde ud af ensomheden, som vi oplevede efter to spontane aborter og udsigten til et længere fertilitetsforløb. Men da coronapandemien kom, blev vi med ét sendt tilbage til start: Vi var pludselig tvunget til at være derhjemme og kunne nu føle og måske endda også dyrke vores sorg.

Min mand prøvede ihærdigt at italesætte vores usunde dyrkning af sorgen, og jeg forstod godt hans tanker, men jeg sad fast. Alt i min krop gjorde ondt.

Der var øjeblikke, hvor jeg troede, at jeg havde fået en blodprop i hjertet, fordi mine smerter i brystet var så voldsomme.

Men jeg er sygeplejerske, så jeg vidste heldigvis bedre. Det var sorgen, jeg kunne mærke. Sorgen over mine knuste drømme og de lange udsigter til at blive gravid. For første gang forstod jeg virkelig, hvorfor det kaldes “et knust hjerte”.

Om skribenten

Maja Straarup Kjær på 30år er
sygeplejerske. Hendes partner,
Tobias på 30 år er ingeniør. De
bor i Klitmøller.

Vores historie

Da Covid-19 blev en del af vores liv, boede min mand og jeg i Californien. Vi var flyttet derover nogle år forinden, fordi min mand blev tilbudt en stilling i San Francisco. Efter noget tid i Californien besluttede vi os for, at vi var klar til at udvide familien. Jeg var glad og spændt og håbede selvfølgelig, at projekt baby ville lykkes for os hurtigt og uden de store udfordringer.

Allerede måneden efter stod jeg med en positiv graviditetstest. Vi var lykkelige og også en smule chokerede over, hvor hurtigt og nemt det havde været. Men lykken varede desværre kun kort. Det hele var ovre, før det rigtig var begyndt. På hospitalet fortalte de os, at jeg havde haft en tidlig spontan abort, og at det desværre var helt normalt.

Fem timer efter, at jeg lykkelig og spændt var trådt ind på hospitalet, gik jeg ud igen, ulykkelig og helt fortabt.

Da vi flyttede hjem til Danmark, var det med et ønske om at være tættere på vores familie og de danske fertilitetsklinikker, som vi stille var begyndt at indse nok ville blive et nødvendigt bekendtskab for os, hvis vores ønske om et barn skulle gå i opfyldelse.

Kort tid efter vores hjemkomst stod jeg dog endnu en gang med en positiv graviditetstest i hånden. Vi var helt naturligt blevet gravide. Men med tanke på vores sidste forløb, var vi mere forbeholdne med vores glæde. Også denne gange varede lykken kort, og endnu engang var det ovre, før det egentlig var begyndt.

Så kom sommeren, og Danmark var igen åben og restriktionerne minimale, og vores verden og fertilitetsliv føltes mere overskueligt, fordi vi kunne holde os beskæftiget med andre ting. Vi så vores familier til grillaftener og tog på ture i weekenderne, og på de dage, hvor vi ikke havde planer, fandt vi alligevel på noget at lave. Vi havde inderligt brug for at holde os i gang hele tiden, for så snart vi sænkede farten, kom alle tankerne og frustrationer op til overfladen. Vi udskiftede ensomheden og stilheden med larm, grin og kærlighed.

Da efteråret kom, og pressemøderne fra statsministeriet igen fyldte sendefladen, var vi endnu en gang tilbage i ensomheden, sorgen og mørket.

Jeg blev igen ramt af smerter i brystet og mærkede, hvordan jeg gik i stå. Jeg så barnevogne og gravide maver, hvorend jeg kiggede. Hver eneste gravide mave føltes som en hån mod min infertilitet. Jeg ved godt, at det ikke er sådan, verden hænger sammen – men sorgen er ikke altid rationel. Det er nogle tunge følelser og tanker at bære rundt på alene, og jeg skammede mig for meget til at sige dem højt.

Vores venner og familier prøver at forstå vores verden, vores liv og vores sorg, og jeg elsker dem for det. Men sandheden er, at det kan de ikke.

De har ingen jordisk chance for at forstå, hvad vi går igennem. Den usynlige grøft mellem os og vores venner bliver større og større, for hver måned der går. De er alle – i hvert fald dem som jeg sammenligner os med – medlem af en eksklusiv klub, som vi endnu ikke har medlemskab til i form af en baby.

Den usynlige grøft ses kun af min mand og jeg, og i virkeligheden ses den nok endnu tydeligere af mig. Hver eneste gang en af mine veninder ringer uanmeldt eller skriver og spørger mig, om vi snart skal ringe sammen, får jeg en klump i halsen og en knude i maven. Jeg er så inderligt bange for, at de ringer for at fortælle mig, at de er gravide. Igen.

Jeg ved, at jeg skal bruge et par sekunder på at samle ordene, så jeg kan lyde oprigtigt glad på deres vegne. Fordi jeg er jo glad på mine venner og veninders vegne, når de fortæller, at de udvider familien. Men deres glæde ændrer ikke på min sorg, den forstærker den nok nærmere. Jeg tror, at de fleste ufrivilligt barnløse kan genkende følelsen af misundelse. Det er en grim og frygtelig følelse, men ikke desto mindre er den enormt virkelig og altopædende.

Vores sorg skal ikke “fixes”

Allerede i begyndelse af forløbet, da det begyndte at gå op for os, at drømmen om et barn måske ville blive en udfordring, tog jeg en beslutning. Jeg bestemte mig for, at jeg ikke ville lade mig gå på af folks velmenende, men ofte malplacerede, gode råde. Det skulle vise sig at være vanskeligere, end jeg havde forestillet mig. Og det er en kamp, som jeg stadig kæmper.

Når jeg bliver mødt med sætninger som: “Det skal nok gå, jeg vil vædde med, at du er gravid lige om lidt. Jeg kender en, som...” eller “Det er bare op på hesten igen. Heldigvis ved du jo nu, at du kan blive gravid”, prøver jeg at ignorere det og lade øjeblikket passere: Jeg ved, at det er deres forsøg på opmuntring, og at det kommer fra et godt sted. Og jeg ved, at det er sagt i omsorg og kærlighed.

Men jeg ville ønske, at jeg havde modet til at italesætte de uønskede råd. Så ville jeg fortælle, at selvom det er sagt med kærlighed, så oplever jeg, at vores tanker og følelser bliver negligeret.

Det, som i forvejen føles skamfuldt og tabubelagt, bliver forstærket og fejet ind under gulvtæppet, når vi bliver mødt af sætningen: “Det skal nok gå alt sammen”.

Vores venner og familie, hvor meget de så end vil, kan ikke fikse vores sorg. Men de kan være der for os, og de kan lytte til vores frustrationer og bekymringer. De kan komme med kaffe og kage på en kold mandag aften. De kan komme forbi og trække os med ud at gå, på de dage hvor vores kroppe er tunge af sorg. De kan komme med øl på en varm sommerdag og tale om alt og intet med os. Men det vigtigste er, at de lytter til os uden at forsøge at fixe vores sorg med gode råd.

Majas tal

IVF kort
2 graviditeter
0 børn

Mod lysere tider

Nu åbner verden op igen, og knuden i min mave løsner sig en smule. Den forsvinder ikke, men den løsner sig, og jeg kan igen trække vejret lidt dybere. Smerterne i brystet er der fortsat, men jeg er efterhånden blevet bedre til at tackle dem. Jeg ved nu, at der ikke er noget galt med mit hjerte, det er blot knust. Det tager tid at hele et knust hjerte.

Jeg ved, at vi går lysere tider i møde, dagene bliver længere og restriktionerne trækkes endnu en gang tilbage. Det betyder, at vi igen kan fylde vores hverdag med travlhed og oplevelser. Og det er et tiltrængt pusterum og en pause fra vores sorg og frustrationer over det faktum, at vi fortsat er ufrivilligt barnløse.

Støtte til dig i behandling!

wawas app er udviklet som den veninde, du måske står og mangler, når du er i fertilitetsbehandling. Den understøtter alle dele af dit forløb og arbejder for at give dig mere ro og klarhed over, hvordan du har det.

Vil du læse flere personlige historier?

Pårørende

Nana Martine: "Hvorfor sker det så let for dig, og ikke for mig?”

Nana Martine har skrevet et kærligt brev til sin nygravide bedste veninde, som både emmer af den svære jalousi, men også en enorm kærlighed, begge med enorme mængder tårer til følge.

03. maj - 2021

wawa fertility

Skelbækgade 2, 6 sal

København V

CVR: 41507349

Social

  • Facebook
  • Instagram

Data- og privatlivspolitik