Sanne: “Hvis jeg kunne hjælpe bare én kvinde eller ét par, så ville jeg det”

Sannes rejse som ægdonor startede, fordi hun ville donere æg til sin kone, da de prøvede at få et barn sammen. Men følelsen af at kunne hjælpe andre greb om sig, og Sanne har nu doneret æg af 6 omgange til kvinder og par i behandling.

Skrevet af:

wawa fertility

16. juli - 2022


Om:

Sanne Brix, 34 år, Lønkonsulent.

Sanne har valgt at være ægdonor.

Du har doneret æg - vil du fortælle lidt om vejen dertil?

Allerede i starten af 20'erne blev jeg klar over, at jeg skulle bruge en sæddonor for at få de børn, jeg ønsker mig. På daværende tidspunkt var jeg var i et forhold med en kvinde. Jeg kan huske, jeg en dag sad hjemme i min sofa og tænkte ”hvis man kan donere sæd, så må man da også kunne donere æg”.

Jeg begyndte at google, men på det tidspunkt for ca. 12 år siden, var der ikke rigtig nogen information om det. Derfor opgav jeg tanken. Da jeg senere i livet mødte en anden kvinde, valgte vi at forsøge at få et barn sammen. Desværre havde hun en meget lav ægreserve og efter 3 mislykkedes IVF-forsøg blev konklusionen, at hvis vi skulle gøre os forhåbninger om at få et barn, så skulle jeg bære barnet eller også skulle vi bruge en ægdonor.

Kort efter blev loven lavet om, og det var nu tilladt at modtage dobbeltdonation (donoræg og donorsæd), hvis der var en sundhedsfaglig begrundelse. Dengang havde jeg ikke lyst til at være gravid og bære et barn. Derfor spurgte vi klinikken, som vi var tilknyttet, om jeg måtte donere til min kone. Først havde de slet ikke hørt om den nye lov og fejede os af i flere måneder. Men vi var stædige og efter mange mails frem og tilbage, blev vi kaldt til et møde på sygehuset.

Her fik vi at vide, at loven ikke var tiltænkt, at man i et homoseksuelt partnerskab kunne donere til hinanden.

På daværende tidspunkt arbejdede jeg som advokatsekretær og havde derfor sat mig ekstra meget ind i lovgivningen på området. Efter en times møde blev konklusionen, at jeg ikke måtte donere til min kone, fordi vi var i et registreret partnerskab. Jeg var rasende og ked af det og i afmagt ringede jeg til Styrelsen for Patientsikkerhed og udtrykte min bekymring og frustration. De var heldigvis enig med mig i min betragtning, og ugen efter havde spørgsmålet været oppe på konference, og nu var konklusionen en anden.

De ringede fra sygehuset og sagde, at jeg gerne måtte donere til min kone. Så min første donation var faktisk til min kone. Desværre gik det ikke som håbet, og ud af 7 æg blev 5 befrugtet. Af de 5 var der kun 3, der delte sig og desværre kom der ingen på frys.

Det gjorde så ondt på mig, at ingen af mine æg blev til noget. Jeg var nok lidt naiv, og tænkte jeg var ung (starten af 30'erne), så det ville blive nemt. Jeg følte efter den donation, at alt min kvindelighed blev taget fra mig. Det var en forfærdelig følelse. Vi gik fra hinanden året efter.

Efter skilsmissen havde jeg brug for at gøre noget godt for mig selv. Efter en lang samtale med mig selv om, hvad der egentlig gjorde mig glad, kom jeg frem til, at det der gør mig mest glad er, når jeg gør en forskel for andre. Jeg har tidligere arbejdet som frivillig på et kvindeherberg, og det gav mig så meget.

Mine tanker vendte hele tiden tilbage til at donere mine æg, så en dag, på vej hjem til mine forældre, ringede jeg til Rigshospitalet og sagde til sygeplejersken, at jeg gerne ville donere mine æg. Kort tid efter fik jeg en indkaldelse til samtale og blev efterfølgende godkendt som donor.

Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv!

Jeg er senere blevet klar over, at min motivation til at donere æg, var den følelse jeg havde, da min første donation til min ekskone ikke blev til noget. Følelsen af ikke at være nok. Følelsen af at min krop fejlede – det gjorde ondt. Hvis jeg kunne hjælpe bare én kvinde og ét par, der sad lige præcis med den følelse, som havde opgivet håbet om at få børn, så ville jeg det.

Jeg ville hjælpe med at få deres største drøm til at gå i opfyldelse.

Du har ægdonation som din hjertesag – hvad har drevet dig til netop dét?

Jeg havde en Instagram profil, som egentlig startede som en profil om personlig udvikling, men da jeg fik beskeden om, at jeg var blevet godkendt som donor i december 2019, postede jeg en video. Den blev set over 200 gange og efter et par opslag om processen, begyndte jeg at modtage beskeder fra kvinder som var i behandling, som fortalte hvor taknemmelige de var og beskeder fra kvinder, der ønskede at donere deres æg, som spurgte ind til processen omkring det.

Jeg blev ret hurtigt klar over, at det var noget jeg havde brug for, at der blev sat fokus på og jeg ændrede mit profilnavn til ”livetsomaegdonor”. Jeg begyndte at få mange nye følgere og lavede efter et par måneder en story, hvor jeg spurgte ind til, hvem der fulgte mig. Om det var donorer, modtagere eller kvinder der ønskede at donere.

Jeg kan huske, jeg blev kontaktet af en kvinde, som skrev til mig ”Jeg har bare lige en kommentar til, om dine følgere er ægdonorer: Jeg tror også du har mange følgere, der er ægmodtagere. For mange af os er du blevet et forbillede for hele ægdonor-bølgen, som du har sat i gang”. Den besked rørte mig. Det gik op for mig, at jeg var nødt til at fortsætte. Jeg begyndte at undersøge ventetiderne på donoræg og fandt ud af, at der er flere års ventetid.

Det gør mig trist at vide, at nogle par har været i fertilitetsbehandling i flere år, som så skal vente yderligere på at der dukker en donor op.

Jeg vil gerne gøre en forskel, og på det her område, føler jeg, at jeg kan hjælpe.

Hvad har du gjort dig af tanker om de æg, du giver væk?

Jeg har gjort mig mange tanker om lige netop det. For mig er det ikke en spontan beslutning. Jeg har været mange overvejelser igennem. For mig var min første tanke, om jeg ville føle, jeg gav noget af mig selv væk. Jeg ser ikke mine æg som et barn jeg giver væk, men som dét det er - en celle i min krop.

Jeg har ingen følelser forbundet med mine æg. Det er vigtigt, at de potentielle ægdonorer er helt afklaret med dette inden de vælger at donere, og at det på ingen måde er deres børn. Hvis man tænker, at man får moderlige følelser overfor de børn, som man potentielt hjælper med at sætte til verdenen, så skal man ikke blive donor.

Det er en beslutning som har en kæmpe indflydelse på resten af dit liv. Det er ikke en nu-og-her beslutning. Med det mener jeg, at jeg føler, jeg har et ansvar over for mine egne børn i forhold til at fortælle dem, at jeg er ægdonor, og at der potentielt kunne være nogen, der kontakter mig senere i livet med henblik på at vide mere om deres genetiske ophav.

Når man er ægdonor, kan man vælge, om man vil være anonym eller åben donor. Hvad har du gjort dig af tanker om det?

Jeg brugte også tid på at overveje hvilken type donor, jeg ønskede at være. Der er ifølge loven tre typer. Ikke-kontaktbar (anonym), kontaktbar (åben) og kendt. For mig lå valget mellem kontaktbar og kendt. Jeg mærkede ret hurtigt, at ikke-kontaktbar ikke var det rigtige for mig. Jeg havde svært ved, at jeg på barnets vegne allerede havde truffet beslutningen om, at det ikke skulle have mulighed for at kontakte sit genetiske ophav, hvis det havde spørgsmål som forældrene ikke kunne svare på.

Mine overvejelser omkring kendt donation var, om jeg kunne distancere mig nok fra modtageres historie til, at jeg stadigvæk ville føle, at det var okay at give mine æg væk. Jeg er et enormt følsomt menneske, så tanken om, at det måske ikke ville lykkes for den kvinde eller det par jeg donerede til, ville simpelthen være for hårdt for mig. Jeg ville bære deres sorg med mig i lang tid og altid tænke tilbage på dem.

Derfor var det rigtige valg for mig at være åben donor. Jeg har det godt med, at barnet har muligheden for at opsøge mig, hvis det har behov for det.

Kan du beskrive, hvordan forløbet op til ægdonation har været for dig?

Alle 6 donationer har været rigtig gode forløb. Når man beslutter sig for, at ægdonation er det rigtige, så skal man kontakte klinikken, man ønsker at donere på. Man kan donere på både private og offentlige klinikker. Der er ikke den store forskel på selve behandlingen af ægdonoren, men der er en stor forskel i forhold til ventetiderne. I det offentlige er der lige nu flere års ventetid på donoræg på nogle klinikker, hvor der i det private ikke er så lang ventetid.

Når man har fået en tid til samtale på klinikken, skal man udfylde et stort spørgeskema. Spørgsmålene handler om din sygehistorie, dit helbred og sygehistorien i din familie. Til den første samtale bliver du scannet indvendigt så lægen kan se, om alt er som det skal være. Min anbefaling er, at man allerede inden dette skridt har taget en beslutning om, hvilken donor-type man ønsker at være. Når du er blevet godkendt som donor, så kan du allerede starte din første donation i den førstkommende cyklus, medmindre lægen siger andet.

Jeg oplever ofte, at de kvinder der henvender sig, er bange for hormonerne. For mig har det at tage hormoner ikke været slemt.

Jeg har hverken haft humørsvingninger eller andet. Man tager hormoner i 10-12 dage, hvorefter ægudtagningen finder sted.

Hvordan er selve ægudtagningen foregået?

Dagen for selve ægudtagning har jeg altid forbundet med en god dag. Det er dagen, hvor parret, som jeg ikke kender, sidder og venter i spænding på, om de reelt får en chance for at blive forældre nu. Det er en dag, hvor der er meget på spil både for mig og for dem.

Selve ægudtagningen foregår således: Man kommer ind på klinikken på det aftalte tidspunkt. Man får lagt et venflon (drop i hånden eller armen) og man har mulighed for at få lidt beroligende, hvis man har brug for det. Når det er tid til ægudtagningen, bliver man hentet af sygeplejersken som viser dig ind på stuen. På stuen, hvor ægudtagningen foregår, er der endnu en sygeplejerske og en læge. Stuen ligger op til laboratoriet, hvor embryologerne sidder og tjekker efter æg løbende.

Man bliver bedt om at lægge sig op på briksen med benene i stigbøjlerne. Over lægens hoved hænger to skærme. En skærm, så du kan følge med, når de tømmer ægblærerne og en skærm som er koblet på embryologens mikroskop, så du kan se de æg, der kommer ud. Når du har lagt dig til rette, bliver der lagt en bedøvelse i toppen af skeden samtidig med, at du får lidt bedøvelse og beroligende i dit drop. Når de vurderer at bedøvelsen virker, fører lægen en lille nål op igennem skedetoppen og ind i æggestokken, hvor han tømmer ægblærerne for æg.

Jeg har aldrig selv haft smerter forbundet med ægudtagning, men smerte er jo meget individuelt, så jeg kan ikke sidde og garantere en smertefri ægudtagning. Hele processen tager ca. 10 – 20 minutter, så kommer du ind på en hvilestue, hvor man bliver tilset af sygeplejerskerne og når du er klar, kan du tage hjem.

Har du været åben om ægdonationen overfor din omgangskreds?

Ja, jeg har været meget åben om det, for tænk nu, hvis jeg kunne inspirere en veninde til at gøre det samme. Det er kun blevet mødt positivt.

Jeg oplever at der bliver stillet mange spørgsmål, men det er simpelthen fordi de ikke ved noget om det, fordi der ikke er nogen, der fortæller om det. Og jeg snakker gerne om det, hvis folk ønsker at lytte.

Ville du gøre det igen, hvis du kunne?

Ja! Jeg ville til enhver tid gøre det igen. Jeg husker min sidste donation som rigtig hård. Det var hårdt, fordi jeg følte, jeg mistede en del af mig selv. Jeg følte mig tom. Jeg kan huske, jeg græd da de havde taget det sidste æg ud. Jeg var simpelthen så ked af, at det var slut. Jeg havde og har stadig svært ved at acceptere, at der har siddet nogen og bestemt at jeg ”kun” må donere 6 gange. Man må jo donere fra man er 18 til og med 35. 6 gange på 17 år er ikke mange. Jeg mener godt, man kunne overveje at kigge på vejledningen til loven igen.

Vil du anbefale andre at gøre det?

Det er et svært spørgsmål. Ægdonation er ikke for alle. Hvis man er 100% afklaret med, at det er æg man giver væk og ikke et barn, så ja, så vil jeg klart anbefale det. Men hvis du har den mindste tvivl om det er et valg, du kommer til at fortryde, så vil jeg anbefale dig at lade være – i hvert fald for nu.

Har du fået børn selv?

Nej, jeg har ikke selv børn endnu. Men inden længe starter jeg min egen rejse mod den familie jeg ønsker, og jeg glæder mig rigtig meget.

Mine børn skal selvfølgelig vide, at jeg har været ægdonor og at der er mulighed for, at jeg kan blive kontaktet senere i livet. Det er vigtigt for mig at oplyse mine børn om ægdonation, men også om deres egen tilblivelseshistorie, da de kommer til ved hjælp af donorsæd.

Du har stiftet foreningen Ægdonation Danmark sammen med Anja Faber. Hvad er målet med den forening?

Lige omkring min sidste donation lavede jeg et opslag på Instagram omkring fremtiden for min profil. En følger skrev til mig ”hvad med at starte en forening”. Min første tanke var ”Ej, det gider jeg ikke – det lyder kedeligt”. Men tanken voksede på mig og jeg skrev til Anja og spurgte, om hun havde lyst til at være med. Det ville hun heldigvis gerne, og der blev Ægdonation Danmark født. Vi har været så heldige at have nogle super dygtige mennesker i ryggen, og snart er vi klar til at lancere vores hjemmeside.

Vores formål med foreningen er at fremme oplysning om ægdonation, samle viden og forbedre vilkårene og sikkerheden omkring ægdonation i Danmark. Vi er her for at vejlede og støtte både donor og modtager i deres proces omkring ægdonation. Vi vil sikre os, at ægdonorerne tager deres beslutning på et oplyst og velovervejet grundlag. Derudover vil vi gerne bryde tabuet omkring ægdonation og forbedre vejen fra ønske til barn.

Vi kommer til at lave forskellige tiltag. Det første vi har gjort er at åbne rådgivningstelefonen hver tirsdag og torsdag fra 20-21:30. Her sidder Anja og jeg klar. Man kan som donor eller modtager ringe ind og dele sine tanker om processen, bekymringer eller høre mere om processen for ægdonation. Derudover vil vi lave støttegrupper, hvor man som modtager kan komme og møde ligesindede og snakke med nogen, som går eller har gået igennem det samme. Og så vil vi selvfølgelig holde arrangementer for donorerne - både dem, som overvejer at donere, men også dem som har doneret og som kunne have lyst til at mødes med andre donorer og dele erfaringer.

Info:
Skulle du sidde derude og overveje at donere eller er du i process med ægdonation kan du træffe Sanne og foreningen på 40 49 00 69 hver tirsdag og torsdag fra kl. 20–21:30.

Støtte til dig i behandling!

wawas app er udviklet som den veninde, du måske står og mangler, når du er i fertilitetsbehandling. Den understøtter alle dele af dit forløb og arbejder for at give dig mere ro og klarhed over, hvordan du har det.

Vil du læse mere?

Fertilitetsbehandling

5 ting om ægdonorer

Vil du læse fem ting om ægdonorer? Læs med her.

28. december - 2021

wawa fertility

Skelbækgade 2, 6 sal

København V

CVR: 41507349

Social

  • Facebook
  • Instagram

Data- og privatlivspolitik