Le Gammeltoft: "Dine venner og familie skal ikke fikse dig, men bare være der"

Hvornår startede du med at tænke på at stifte familie, og hvordan forløb det?

Lidt over et år inde i vores forhold blev jeg gravid første gang. Jeg aborterede, da jeg var 11+5. Vi havde lige fortalt om vores graviditet til alle i vores omgangskreds, fordi vi troede, at den var sikker, når vi var så tætte på scanningen. Dengang havde vi slet ikke overvejet risikoen for en spontan abort, så vi blev ret chokerede.

Hvordan påvirkede det dig at miste 1. gang, 2. gang og 3. gang?

Første gang var ren chok, men jeg kom videre ved at fortælle mig selv, at det sikkert var kroppen, der lige skulle rense ud, og at det ville gå nemt efterfølgende. Det gjorde det også med vores første datter. Hende blev jeg gravid med 3-4 måneder efter min første abort.

Anden og tredje gang var værre. Det havde taget mig lang tid at blive gravid, og da jeg begyndte at bløde i uge 6, blev jeg bange. En scanning viste så, at jeg havde tabt et foster, men at der stadig var et tilbage. En uge senere gik det andet foster også til, og jeg havde tabt tvillinger indenfor 7 dage.

Jeg blev heldigvis hurtigt gravid igen, men også denne gang begyndte jeg at bløde tidligt. Jeg nåede ikke at se hjerteblink på nogen af mine tabte graviditeter.

Undervejs var vi tæt på at give op. Vi havde svært ved at tale om det, og jeg var meget bange for ikke at få opfyldt min drøm om at have to børn. Tvivlen voksede virkeligt i mig. Ville det nogensinde lykkes?

Hvad var lægernes forklaring på, at du blev ved med at miste graviditeterne?

Jeg fik ikke rigtig nogen forklaring. Lægerne virkede lidt ligeglade. Først da jeg kom op til en ny gynækolog, fik jeg lidt hjælp. Hun fortalte, at noget af den nyeste forskning pegede på, at nogen kvinder frastøder drengefostre, og at jeg nok var en af dem. ”Vent du bare og se. Du har været gravid fire gange og har fået en pige. Næste gang du bliver gravid, bliver det med en pige, og så går det hele”, sagde hun.

Der bliver ofte snakket om manglende empati i forbindelse med graviditetstab. Nogle mener, at det er naturens kvalitetskontrol, eller at man da i hvert fald ved, at det ikke er noget problem at blive gravid. Oplevede du det?

Jeg oplevede ingen empati fra sundhedsvæsenet. Ingen. Først da jeg kom op til min gynækolog, fik jeg en at tale med om det hele. En der vidste, hvad der foregik, og hvordan det påvirkede mig.

I forhold til pårørende, så var det tydeligt, at de havde svært ved at finde ud af, hvad de skulle sige. De ville gerne, men de kunne ikke. Og jeg var også svær at tale med, fordi jeg var så vred.

Oplever du, at det er svært at tale om graviditetstab med andre? Hvor længe gik der, før du åbnede op om det?

Ja, det var svært at tale om tabene med andre, fordi alle har en tendens til at gå i “fixer mode”: De tror, at de skal sige noget for at få det svære til at gå væk. Op på hesten igen, du ved. Men man har jo bare brug for at blive trøstet.

Du er en person, der er kendt herhjemme for at være iværksætter og meget målrettet i de ting, du sætter dig for. Hvordan har du balanceret dit arbejde og så den sorg, du gik igennem i det private?

Jeg har først åbnet for snakken offentligt, efter at begge mine børn var kommet. Det var simpelthen for sårbart før. Men jeg er generelt ret ærlig og ret filterløs, så folk omkring mig ved for det meste, hvad der foregår.

Synes du, at der mangler bedre og mere oplysning om graviditetstab til unge mennesker, før de går i gang med at forsøge at blive gravide?

Jeg mener som udgangspunkt, at det er godt at vide, at det er en risiko – ikke for at der skal være mere at gå og være nervøs for, men for at det bliver lettere at tale om, hvis det går galt.
I det hele taget skal vi være bedre til at tale sammen om de sårbare ting. Vi skal kunne dele med andre, når livet er svært. Det er sådan, vi opnår balance – når vi ikke skal gå alene med det svære.

Hvis du ser tilbage på tabene, hvad har så været det sværeste / hårdeste i denne periode?

Det hårdeste i den periode var uden tvivl frygten for, at det aldrig ville lykkes.

Du har udtalt, at den manglende dialog spillede en afgørende rolle i bruddet mellem dig og dine børns far, fordi sorgen skabte en kløft mellem jer. Har du nogen råd til andre par til, hvordan de kan undgå, at et/flere graviditetstab skaber afstand imellem dem?

Tal sammen. I er begge i sorg – og selvom sorgen viser sig forskelligt, så skal der være plads til jer begge.

Du endte heldigvis med to sunde og raske babyer/børn. Hvordan var det at bære en hel graviditet og føde efter alt det, du havde været igennem?

Lige så snart jeg så hjerteblink, slappede jeg af. Jeg har ikke set hjerteblink på de graviditeter, der er gået tabt, så det var afgørende for mig. Mine to graviditeter har været helt problemfrie og fødslerne fantastiske.

Du er medforfatter til en bog om tab/aborter. Hvordan opstod idéen til den?

Idéen kom, efter jeg havde delt #mittal på Instagram og der derefter var SÅ mange mennesker, der delte deres tal og historier. Det var og er meget rørende. Jeg ville gerne skabe et fællesskab for alle dem, der havde gået igennem graviditetstab, så de ikke skulle føle den ensomhed, jeg følte.

Har du lært noget nyt om dig selv og din proces, efter at du har skrevet bogen? Måske fået bearbejdet nogle ting gennem skriveprocessen?

Jeg har fået bearbejdet hele min sorg i skriveprocessen. Da jeg talte med alle deltagerne i bogen, sad jeg og græd for dem, men også for mig selv. Det var meget forløsende. Nu ligger det i mig som en åben del af mig. Det er noget, alle ved, og derfor er det også meget nemt at tale med andre om.

Er der noget, du ville ønske, at du selv havde vidst, dengang du oplevede at miste – og som du gerne vil formidle videre til andre, som står i samme situation lige nu?

Først og fremmest vil jeg sige, at du skal vide, at du ikke er alene.
Tal med dine venner og din familie – og sig til dem, at de ikke skal fikse dig, men bare være der. Og så er det helt OK at være vred, ked, bange, frustreret, alene etc. Og i det hele taget bare at være og føle lige præcist det, du gør.