Lægen: Hvem kan donere æg? Og hvem har ret til at modtage ægdonation?

Der kan være mange årsager til, at en kvinde eller et par har brug for at modtage æg fra en donor. Men hvilke krav skal man egentlig opfylde for at kunne modtage æg fra en anden kvinde? Og hvad kræver det at blive ægdonor?

Skrevet af:

wawa fertility

07. november - 2021


wawa ser nærmere på ægdonation.
Vi har spurgt overlæge Elisabeth Clare Larsen fra Rigshospitalets fertilitetsafdeling om kravene og mulighederne for at donere og modtage æg herhjemme.

Vil du kort fortælle lidt om dit og jeres arbejde på afdelingen?

Rigshospitalets fertilitetsafdeling har tilbudt behandling med donerede oocytter (ubefrugtede æg, red.) i mange år. Selvom vi i volumen ikke har mange behandlinger på årsbasis, så fylder ægdonation i dagligdagen, da det er såkaldt “third party reproduction”. Det betyder, at der i fertilitetsbehandlingen er anvendt arvemateriale, som er doneret fra en tredjepart (en ægdonor), som jo også skal behandles på lige fod med det par eller den kvinde, der har brug for ægdonation.

Vi interviewer

Elisabeth Clare Larsen, ph.d.
og overlæge på Rigshospitalets
fertilitetsafdeling. Hun er
speciallæge i gynækologi og
obstetrik, og specialiseret
indenfor reproduktionsmedicin
med særlig interesse for ægdonation,
gentagne graviditetstab og
fertilitetsbevaring.

Vores arbejde består i at udrede og behandle den kvinde/det par, der har brug for æg. Det betyder journaloptagelse og indhentning af udtalelser fra andre afdelinger, hvis kvinden, der skal være gravid, har kroniske sygdomme. Det er ofte tilfældet.

Derudover består vores arbejde også i en grundig udredning af ægdonoren både hvad angår arvelige sygdomme hos hende og hendes familie samt sikre, at hun er fuldstændig rask fysisk og psykisk. Det er vigtigt at sikre, at hun er grundigt informeret om, hvad hun går ind til, og at hun er bekendt med at donationen er frivillig, og at hun derfor kan fortryde sin beslutning helt frem til dagen hvor æggene skal tages ud.

Dét, der helt konkret fylder i vores daglige arbejde, er praktik, koordination mellem donor og modtager, administration af vores venteliste og indkaldelse af ægmodtagere (recipienter) til ekstrasamtale, hvis der er gået mere end 1 år siden deres indledende samtale og opskrivning på venteliste.

Hvem har ret til og mulighed for at modtage ægdonation? Og hvem har mulighed for at donere æg?

Kvinder under 46 år, der har brug for donoræg til at opnå graviditet, har ret til ægdonation. Kvinden kan blive behandlet enten med sin partner eller solo. I sidste tilfælde drejer det sig om dobbeltdonation, da der skal bruges både donoræg og donorsæd.

I offentlig regi stopper al behandling, når kvinden fylder 41 år, og i privat regi når kvinden fylder 46 år. I offentlig regi må parret ikke have fælles børn i forvejen, og de enlige må ikke have et barn i forvejen. I privat regi må man godt behandles, selvom man har barn/børn i forvejen. En vigtig detalje er, at hvis kvinden eller parret har nedfrosne befrugtede æg i fryseren, når kvinden er fyldt 41 år, så må vi i offentlig regi godt behandle hende indtil hendes 46 års fødselsdag.

Ægdonorer skal være under 36 år. De skal være raske fysisk og psykisk og uden nogen kendt arvelig sygdom i nærmeste familie (forældre, søskende, egne børn). Ingen rejser udenfor Europa det sidste halve år. Ingen tatoveringer, piercinger/huller i ørerne eller akupunktur indenfor det sidste halve år. Ved en scanning sikrer vi, at æggestokkene ligger godt og er tilgængelige for en ægudtagning.

Hvem er den typiske kvinde, som modtager ægdonation? Er der specifikke diagnoser eller situationer, hvor man ofte ser ægdonation? Og koster det noget?

Ægmodtagere (recipienter) er kvinder uden duelige æg. Det kan der være mange grunde til. Eksempelvis:

  • Kirurgisk fjernelse af begge æggestokke.
  • Medicin i barnealderen eller ungdomsårene, der har ødelagt æggene (eksempelvis kemoterapi).
  • For tidlig overgangsalder af ukendt årsag (yngre end 40 år).
  • Turners syndrom (kvinder med kun ét X-kromosom i stedet for to).
  • Æg, der ikke lader sig befrugte ved reagensglasmetoden. Hverken med partners sæd eller donorsæd.
  • Kvinder/par, hvor kvinden er bærer af en arvelig sygdom og ikke ønsker ægsortering. Eller hvor ægsortering ikke er teknisk muligt.

På de offentlige klinikker er ægdonation gratis. På de private klinikker varierer prisen mellem 40.000 og 60.000 kroner for en enkelt behandling – man kan tjekke deres hjemmesider, hvis man godt kunne tænke sig at kende prisen.

Hvad fylder hos de kvinder/par, der skal modtage ægdonation?

Dét, der fylder mest, er, om de nogensinde får et barn. Disse kvinder og par har ventet i årevis og typisk været igennem et opslidende forløb med egne æg. Andre – for eksempel kvinder med Turners syndrom – har siden ungdommen vidst, at deres eneste mulighed for graviditet var via ægdonation. De er typisk helt afklarede.

For enkelte betyder donors basiskarakteristika (hårfarve, øjenfarve, hudfarve, vægt, højde) en del. Kvinderne giver ikke udtryk for bekymring omkring tilknytning til barnet. Vi lægger også vægt på, at ægdonation er noget særligt, da det er “kvinden-uden-æg”, der er gravid, føder og ammer.

Snakker I med donorerne om baggrunden for deres beslutning? Og hvad tjener de på at donere æg?

Vi taler meget med ægdonorerne, så vi er helt sikre på, at de er afklarede omkring deres beslutning. Jeg indleder altid med at spørge kvinden ind til, hvorfor hun gerne vil donere æg. Svaret er ofte: “Jeg vil gerne hjælpe barnløse”, “Jeg har selv haft brug for hjælp til at få børn”, “Jeg har en person tæt på, som ikke kan få børn”, “Jeg er i forvejen bloddonor” eller “Jeg er selv et donorbarn” og så videre.

Det er ikke tilladt hverken at købe eller sælge æg. En ægdonor får et honorar på 7.000 kroner, som er skattepligtigt. Honoraret er en kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og transport.

Hvordan foregår ægdonations-forløbet fra A-Z med ægdonoren?

  • En potentiel ægdonor kontakter afdelingen telefonisk.
  • Ægdonor screenes med 6 standardspørgsmål (alder, sygdomme, udlandsrejser osv.). Hvis de indledende krav er “opfyldt”, er næste skridt:
  • Samtale med læge og sygeplejerske fra ægdonationsteamet. Vi afsætter 60 minutter til journaloptagelse, gennemgang af spørgeskema, blodprøvesvar, scanning af æggestokke, information om forløbet med mere. Hvis donor fortsat er interesseret i at donere æg, aftaler vi et tidspunkt for donation.
  • Opstart af hormonstimulation. Det foregår typisk over tre besøg på fertilitetsklinikken med scanning, samtale og udlevering af medicin.
  • Efter cirka 14 dages hormonbehandling tages æggene ud.
  • Forløbet afsluttes, og vi tilbyder en opfølgende telefonsamtale.

Hvordan foregår ægdonations-forløbet fra A-Z med ægmodtageren?

  • En potentiel ægmodtager henvises til fertilitetsafdelingen enten som enlig eller med sin partner.
  • Samtale med læge og sygeplejerske fra ægdonationsteamet. Vi afsætter 60 minutter til journaloptagelse, blodprøvesvar, svar på sædprøve/valg af sæddonor, scanning af livmoder, information om forløbet med mere. Hvis kvinden/parret fortsat er interesseret i at modtage æg, kommer de på vores venteliste som på Rigshospitalet p.t. er på 1½-2 år.
  • Når det er deres tur til at modtage æg, kontaktes de telefonisk med besked om, at vi har en donor til dem.
  • På dagen hvor donor skal have taget æg ud, afleverer manden en sædprøve.
  • De donerede æg befrugtes med mandens sæd – eller donorsæd, hvis kvinden er enlig.
  • De befrugtede æg dyrkes i inkubator i 2 eller 5 dage og fryses ned.
  • Når vi ved, at der er befrugtede æg i fryseren, sættes ægmodtager i en særlig hormonbehandling, som skal forberede livmoderen på at modtage et embryon (det befrugtede æg).
  • Efter typisk 15-20 dages hormonbehandling oplægges det befrugtede donoræg.
  • Ægmodtager bliver gravid og føder barnet. Den særlige hormonbehandling tager hun til og med 10. graviditetsuge. Herefter kan moderkagen klare opgaven.

Hvor ofte ender ægdonation med en graviditet og et barn? Er der nogen tilgængelige resultater?

De europæiske og danske tal er fuldt tilgængelige. Europæiske tal fra 2017 er offentliggjort i år, og de viser, at den “ongoing pregnancy rate” (som er lig med et levende foster ved scanning i 8. graviditetsuge) var mellem 41-49% per oplægning af et befrugtet donoræg.

I Danmark er de nyeste tal fra 2019, og de viser en fødselsrate (altså fødsel af et levende barn) på ca. 34% per oplægning af et befrugtet donoræg.

Er der noget, du afsluttende vil tilføje?

Det er vigtigt at pointere, at graviditeter efter ægdonation er risikograviditeter, da der er en 2-3 gange øget risiko for forhøjet blodtryk under graviditeten, for svangerskabsforgiftning og for blødning efter fødslen. Alt sammen noget, som vi kan håndtere i sundhedsvæsenet, men det er vigtigt at informere om det.

Vil du være en del af vores community?

Ja tak!

Jeg vil gerne være en del af wawas community. Få personlige historier, indhold fra vores 100+ fertilitetsprofessionelle, live med eksperter og meget mere.

Vil du læse mere om ægdonation?

Fertilitetsbehandling

Fertilitetsklinik: Sådan hjælpes kvinder og par med ægdonation

For mange er det en stor barriere at skulle vælge ægdonation til. Men hvad er ægdonation egentligt, og hvordan foregår det?

07. november - 2021

wawa fertility

Skelbækgade 2, 6 sal

København V

CVR: 41507349

Social

  • Facebook
  • Instagram

Data- og privatlivspolitik