Hvad er PGT?

PGT - også kaldet ægsortering - er en metode, der benyttes til at sortere æg og vælge de embryoner fra, som bærer på en genetisk sygdom. Bliv klogere på PGT her.

Skrevet af:

Jesper Friis Petersen

15. november - 2022


Opsummering:

  • Ved præimplantationsgenetisk testning (PGT) undersøges embryoner for kendt genetisk sygdom og/eller kromosomfejl, før de lægges tilbage i kvindens livmoder.
  • PGT forudsætter reagensglasbehandling og vævsprøve fra embryonet.
  • PGT reducerer væsentligt risikoen for graviditet med et afficeret foster.


Hvad er PGT?

Ved præimplantationsgenetisk testning (PGT) (på dansk: ægsortering), kan man i løbet af fertilitetsbehandlingen teste genetikken hos embryonerne forud for tilbagelægning og evt. graviditet. Behandlingen tilbydes familier med kendt risiko for en alvorlig arvelig sygdom.

PGT efterfølges nogle gange af yderligere bogstaver, der karakteriserer årsagen.

De forskellige varianter er således:

PGT-M: Behandling pga. kendt monogen sygdom (fx cystisk fibrose).
PGT-SR: Behandling pga. en forandring på et kromosom.
PGT-A: Behandling for at udelukke for mange eller for få kromosomer.



Love, regler og tilbud på området

PGT er underlagt en del regler, afhængig af hvilket land man søger behandling i, og det er vigtigt at understrege dette.

Ofte vil man tilbyde offentlig finansieret behandling i de tilfælde, hvor behandlingen skal reducere risikoen for en graviditet med genetisk sygdom. I de senere år er det blevet mere og mere normalt at tilbyde PGT hos par med manglende effekt af fertilitetsbehandling eller gentagene graviditetstab (dette er dog endnu ikke standard i Danmark). I Danmark tilbydes offentlig behandling indtil fødsel af 2 raske børn.

Det er temmelig vigtigt at indse, at PGT er et krævende forløb, hvor man ikke kan garantere at resultatet bliver godt, og man skal derfor tænke sig rigtig godt om før man opstarter behandlingen og føle sig klædt rigtig godt på ift. chancer og risici - herunder hvad risikoen for et sygt barn er ved slet ikke at starte PGT, men blot gå efter en naturlig graviditet.

Introen til PGT indebærer derfor altid en snak med både en læge med speciale i genetik og en i gynækologi.


Hvordan gør man det?

PGT kræver, at kvinden hormonstimuleres som i et ICSI-forløb. Befrugtede æg dyrkes i laboratoriet til blastocyststadiet (ca. 5-6 dage), hvorefter embryologen tager en vævsprøve på kun ca. 5-10 celler fra den del af blastocysten, der bliver til moderkagen. Blastocysten fryses og man tester for om den genetiske sygdom er til stede. Er den ikke til stede, kan blastocysten potentielt lægges tilbage i livmoderen. De syge vil oftest kasseres.


PGT og fertilitetsbehandling

PGT-M og PGT-SR vil være en type af behandling der kommer i spil, når arvelig sygdom er kendt og med en vis risiko for at den videreføres. Men PGT-A er til gengæld en type af behandling som har et potentiale til at kunne blive en del af standard fertilitetsbehandling i fremtiden.

Allerede i dag tilbyder mange klinikker, særligt private, at se de befrugtede æg igennem for at sikre, at man kun lægger de tilbage som har det normale antal kromosomer. Dette vil potentielt kunne optimere behandlingen, og reducere tiden til graviditet, men man har endnu ikke kunne vise i undersøgelser, at det er en god idé for alle. Særlige risikogrupper kan dog godt have effekt heraf, og måske det vil blive tilbudt til alle i fremtiden.

I takt med at teknologien bag undersøgelserne bliver både bedre og billigere vil den lille risiko der er for at fravælge et raskt æg falde, hvilket har været et tidligere kritikpunkt for PGT-A til alle.


Resultater af PGT-behandling

Når man har indsnævret gruppen af patienter som i det hele taget vil blive tilbudt PGT (hvis man fx kun ser på PGT-M og PGT-SR), er resultaterne af behandlingen meget fornuftige og kan sammenlignes med de bedste resultater i fertilitetsbehandling. Det hænger jo sammen med, at forældrene ofte slet ikke er infertile og derfor respondererer godt på stimulationen og befrugtningen. Resultaterne for PGT-A, som vil kunne tilbydes en større gruppe af patienter, vil helt sikkert have lidt dårligere resultater, hvad dog mere kan forklares af at disse par oftere er infertile eller ældre.

Behandlingens succes er bedst hos par, hvor der kan fås et godt antal æg ved ægudtagningen (god ægreserve) og disse let befrugtes. Det giver et større udvalg at vælge imellem. Er dette ikke tilfældet, vil æg- og/eller sæddonation komme på tale rimelig tidlig i forløbet som alternativ.

Din støtte gennem dit livs hårdeste rejse

Vores mission er at styrke kvinder til at tage kontrol over deres egen fertilitet - fra udredning til forældreskab. Med wawa app kan du bidrage til udviklingen af fertilitetsområdet og hjælpe til at skabe bedre forudsætninger for alle kvinder og mænd, der gennemgår fertilitetsbehandling.

Tilmeld dig nu

wawa fertility

Skelbækgade 2, 6 sal

København V

CVR: 41507349

Social

  • Facebook
  • Instagram

Data- og privatlivspolitik