Hvad er ICSI?

Under fertilitetsbehandling kan det være nødvendigt at befrugte et æg med specifikt en sædcelle, dette kaldes også mikroinsemination. Men hvornår er det velegnet til et par og hvordan fungerer ICSI egentlig?

Skrevet af:

wawa fertility

26. september - 2022


ICSI er en form for behandling der kan benyttes under IVF behandling, når det udtagne æg skal befrugtes med specifikt en sædcelle.

Årsagen til barnløshed kan skyldes, at manden har nedsat sædkvalitet, og i disse tilfælde kan sædcellerne nogle gange ikke selv finde frem til æggene i æggestokkene. Her kan man befrugte æggene ved Intra Cytoplasmatisk Sædcelle Injektion, ICSI, hvor én sædcelle bliver sprøjtet ind i ægget. Dette kaldes også mikroinsemination, og det er netop denne procedure der adskiller ICSI fra konventionel IVF behandling.


Denne behandling er derfor velegnet til par ved følgende:

  • For få sædceller i mandens sæd
  • Sædcellerne har dårlig eller nedsat bevægelighed
  • Manden er steril og derfor må sædcellerne indsamles kirurgisk fra pungen
  • Parret har haft flere IVF-forsøg uden graviditet


Hvordan fungerer ICSI?

En normal sædprøve indeholder flere millioner sædceller og af disse vil kun én sædcelle under normale forhold befrugte ægcellen. Ved ICSI vil man i en sædprøve på et laboratorie specifikt udvælge én sædcelle, som bevæger sig mest optimalt. En embryolog vil på laboratoriet ved hjælp af en tynd glaspipette indsprøjte den ene sædceller ind igennem æggets membran og ind i ægcellen. I modsætning til konventionel IVF behandling, hvor hver ægcelle bliver eksponeret for ca. 100.000 sædceller i laboratoriet, hvor man tilstræber at én sædcelle blandt disse selv finder vej ind i ægcellen. Det æg der er blevet befrugtet ved mikroinsemination vil herefter følges i laboratoriet og oplægges i kvindens livmoder efter ca. 5 dage, hvis ægget udvikler sig tilstrækkeligt.

Reagensglasbefrugtning med mikroinsemination

Selve ægudtagningen og ægoplægningen er ved ICSI fuldstændig den samme som ved konventionel IVF behandling. Det betyder altså, at behandling med ICSI kan være gældende ved IVF behandling med en kort eller lang protokol, forudgået enten af en stimuleret eller naturlig modningsproces af kvindens æg.


Du kan læse mere om de enkelte behandlingsprotokoller og generelt om IVF behandling her.

Læs mere om ICSI her

Spørg Eksperten

Hvad er mikroinsemination (ICSI)?

I wawa app kan du stille spørgsmål til vores eksperter. Læs alle spørgsmål og svar her.

18. april - 2022

wawa fertility

Skelbækgade 2, 6 sal

København V

CVR: 41507349

Social

  • Facebook
  • Instagram

Data- og privatlivspolitik