Hvad er uforklarlig barnløshed?

Omkring 15% af par, der skal i fertilitetsbehandling får diagnosen uforklarlig barnløshed. Men hvad betyder det egentlig? Her kigger vi nærmere på diagnosen.

Skrevet af:

wawa fertility

27. september - 2022


Opsummering:

  • Uforklarlig barnløshed betyder, at man i udredning og undersøgelse af kvinden eller manden ikke har fundet en klar årsag til den manglende opnåelse af graviditet.
  • Uforklarlig barnløshed betyder ikke, at der ikke er en årsag - det betyder bare, at man ikke umiddelbart kan finde frem til årsagen.
  • Langt de fleste som er uforklarligt barnløse opnår en graviditet.


En introduktion til uforklarlig barnløshed

Uforklarlig barnløshed er en diagnose, der kan stilles, når der i forbindelse med udredning og diagnosticering af et par, i forlængelse af af et uopnået graviditetsønske, ikke er kommet frem til en årsag.

Det er vigtigt at understrege, at dette ikke betyder, at der ikke er en årsag. Det betyder sådan set kun at lægen på nuværende tidspunkt ikke kan finde årsagen. Omkring 15% af de par, der er i fertilitetsbehandling skyldes en uforklarlig årsag. Der vil ikke være nogle særlige symptomer i forlængelse af dette, andet end at parret ikke har opnået den ønskede graviditet gennem regelmæssig samleje i et år.


Hvordan får man stillet diagnosen?

Diagnosen stilles efter en grundig udredning af kvinden og mandens fertilitet. Kvinden undersøges i forhold til relevante sygdomme og evt. tidligere behandlinger, herunder en grundig objektiv undersøgelse. Det indebærer blodprøver og relevante scanninger. Manden undersøges særligt i forhold til sædkvaliteten, herunder evt. blodprøver.


Hvordan behandler man uforklarlig barnløshed?

Der er ingen konkret behandlingsplan for uforklarlig barnløshed. Men ofte anvendes inseminationsbehandling til at starte med for at se om det vil hjælpe. Studier viser, at man med ovennævnte behandling opnår samme eller formentlig lidt bedre resultater end ved andre former for kendt årsag til barnløshed. Det er dog også værd at nævne, at mange af de par der har oplevet uforklarlig barnløshed gennem 1-2 år bliver gravide helt spontant. Hvis det ikke lykkedes at blive gravid ved insemination, kan parret tilbydes de mere komplekse behandlingsstrategier IVF og ICSI.


Hvad betyder det for mig at være uforklarlig barnløs?

Det kan være frustrerende at være i et behandlingsforløb grundet en uforklarlig årsag til barnløsheden. Det er svært at finde noget at holde på, da det kan virke lidt diffust.

Men tag en dyb vejrtrækning! For generelt er der mere positive udfald blandt par, der er i behandling pga. en uforklarlig årsag i forhold til par, der kæmper med at få barn grundet en specifik diagnose.


Gode råd til jer med en uforklarlig årsag til barnløshed

På papiret kan I være raske og man ville forvente, at det kunne lykkedes at blive gravid, men det skal ikke altid være let. I tænker måske “hvorfor os?” når der er jo ikke er en tydelig grund. Det kan være frustrerende og svært at forudsige udfaldet. Et godt råd til at starte med, vil være at læse om andres forløb i behandling på grund af en uforklarlig årsag - det kan hjælpe dig/jer med at indstille jer rent mentalt på at blive kategoriseret som uforklarligt barnløse, og dermed komme igennem behandlingen på bedste vis.

Læs mere her

Personlige historier

Louise er uforklarligt barnløs: “Jeg vil ikke lægge låg på mit håb”

Louise og hendes kæreste er uforklarligt barnløse. På de gode dage holder de fast i, at drømmen om deres begges biologiske barn stadig lever. På de dårlige dage kredser tankerne om, at det måske aldrig vil lykkes.

07. august - 2021

wawa fertility

Skelbækgade 2, 6 sal

København V

CVR: 41507349

Social

  • Facebook
  • Instagram

Data- og privatlivspolitik