Cecilie: “Vi har haft et stort behov for også at tale om vores fremtid uden børn”

Cecilie og Joas har blandt andet brugt ventetiden til at konkludere, at et biologisk barn ikke er en nødvendighed for at få et lykkeligt liv sammen. Og på den måde har de begge kunnet slappe mere af undervejs i deres behandling.

Skrevet af:

Barbara Sonja Saouma

Personlige historier

15. marts - 2022


Cecilie Frandsen og Joas starter i udredning i efteråret 2019, efter at de har forsøgt at blive gravide i et års tid på egen hånd. I løbet af deres fertilitetsforløb, som ender med at strække sig over mere end 3 år, når Cecilie og Joas at være omkring både IVF, ICSI og adoption som mulighed. I dag venter de sig en datter efter tredje ægoplægning i ICSI. Vi har talt med Cecilie om ventetiden i behandling og hvordan hun og Joas har tacklet pauserne undervejs – individuelt og som par.

Ventetid er et af de begreber, der ofte fylder meget under en fertilitetsbehandling. Hvordan oplevede du ventetiden?

Ventetiden og uvisheden er frygtelig, når man står i det og ikke ved, hvornår eller om det nogensinde vil lykkes at få det barn, man så inderligt ønsker sig. Mange af os kan nok heller ikke lægge skjul på, at vi har en stor tendens til at planlægge vores liv og fremtid, og det skal man passe på med, når man pludselig møder sådan en modgang, som det er at være ufrivilligt barnløs. Eller i det mindste skal man være omstillingsparate, og det er jo klart, at det er svært at være dét, når det gælder det største ønske i ens liv.

Hvordan håndterede du ventetiden?

Min kæreste, Joas, og jeg talte rigtig meget om, hvor stort ønsket egentlig var for at få vores eget barn. Ønsket var der selvfølgelig, ingen tvivl om det, men i ventetiden havde vi også et stort behov for at tale om vores fremtid uden børn. På den måde fik vi evalueret rigtig meget og pointeret over for os selv, at de andre glæder, som vores liv også indeholder – altså rejser, oplevelser, venner og vores små nevøer for eksempel – var mindst lige så vigtige for os at have i vores liv.

Vi interviewer

Cecilie Frandsen på 31 år. Hun er
Cand.merc.jur og arbejder som
skatterådgiver hos BDO. Hendes
partner Joas Bay Nielsen er 34 år og
arbejder som byggeleder hos MinAltan.
De bor på Frederiksberg.

Under de her snakke fik vi ligesom konkluderet, at børn ikke er en nødvendighed for os for at få et lykkeligt liv sammen, og at det ikke ville (eller skulle) ødelægge vores fremtid, hvis det ikke lykkedes os at få ønskebarnet. Desuden ville vi også kunne adoptere, hvis vi en dag var klar til den proces.

Set tilbage tænker vi begge, at disse snakke var meget vigtige for os på det her tidspunkt – for at minde hinanden om, at vi ville vælge hinanden til, uanset om det fælles biologiske barn kom eller ej. Usikkerheden i forholdet er en stor del af ventetiden, som mange ikke taler så højt om, men som fylder rigtig meget.

Vil man hinanden højere end et biologisk barn, eller vil den ene hellere have et biologisk barn, ligegyldigt om det så er uden den anden?

Lige nu, hvor vores lille datter ligger i min mave, skærer det mig i hjertet at tænke tilbage på de dialoger, vi havde, og at jeg tidligere har sagt, at hun ikke var livsnødvendig – for det er hun nu! Men jeg holder alligevel fast i, at det er vigtigt at få italesat de her tanker i ventetiden. Og det er også vigtigt, at man som partner har forståelse for, at der måske godt kan komme noget mærkeligt ud af den andens mund engang imellem, som ikke er helt færdigtænkt, fordi det er en del af processen og bearbejdelsen.

Vil du prøve wawa app?

Appen vil skabe et unikt overblik over dit forløb, din medicin og dine aftaler og give dig al den information, du har brug for.

Prøv at beskrive, hvornår ventetiden var en for stor mavepuster eller for uventet?

Den ventetid, som vi og mange andre i fertilitetsbehandling har oplevet under coronanedlukningen, har været en større mavepuster end den “almindelige” ventetid i behandling, fordi man ikke vidste, hvornår man kunne komme i gang igen, og det hele var så usikkert. Det var meget frustrerende, at vi ikke engang kunne få lov til at være i den velkendte ventetid, men nu var sat på standby på ubestemt tid og ikke anede, hvornår vi kunne få lov til ”bare” at vente på et resultat eller en ny dato for opstart i ny behandling. Tanken om ikke at være i gang var forfærdelig, når vi vidste, at vi også havde en ventetid foran os. Det var helt klart den største mavepuster.

I dag, som gravid, kan der fortsat komme mavepustere. Det sker for eksempel, når vi bliver mødt med kommentarer som: ”Er det jeres førstefødte i maven?”, “Hvornår skal I have nummer to?”, eller ”Ville I ikke bare have haft tvillinger, så havde I jo to fra start”.

For i de ord ligger der en forventning om, at der skal komme flere. Det er jo kun kærligt ment, men det kommer fra folk, som netop ikke forstår den her ventetid og uvished, som fylder, når man er infertil.

Vi aner ikke, om vi nogensinde får en søster eller en bror til vores lille pige i maven,

men lige nu er vi taknemmelige for, at det er lykkedes os bare at få én graviditet og forhåbentlig en velskabt pige inden længe. På mange måder tror jeg, at den her uvished fortsætter, i hvert fald indtil vi har fået de børn, vi gerne vil have, eller har taget beslutningen om, at vi ikke går i behandling igen.

Så på den måde er kapitlet ikke slut endnu – og det har vi accepteret. Ligesom vi også har accepteret, at vi ikke kan planlægge, hvordan vores familie ser ud om 2, 4 eller 10 år. Det bliver vi nødt til at acceptere, for at de her mavepustere ikke skal være for voldsomme, også fremover.

Oplevede du og din partner ventetiden forskelligt?

Jeg vil sige nej, men Joas siger ja. Han mener, at ventetiden var mere lang for mig, end den var for ham, og nok mest fordi han godt kunne mærke, at jeg havde brug for at italesætte alt, og jeg er også mere reflekterende, end han er.

Hver gang en behandling var overstået og vi blot skulle vente på blodprøven, så var det værste ligesom overstået for ham.

Og det værste for ham var at se mig i smerte, når jeg dagligt indførte nåle i maveskindet eller havde ondt i underlivet efter en ægudtagning. Derimod buldrede mine tanker og refleksioner derudaf, for når jeg ikke skulle koncentrere mig om behandlingsforløbet længere, men blot vente, så havde jeg brug for fortsat at fokusere på det. Men jeg kunne ikke gøre mere i cirka 14 dage, resultatet var på vej, og det eneste jeg kunne gøre var at læne mig tilbage og læse statistikkerne over vellykkede behandlingsformer – de er godt nok blevet læst nogle gange.

Hvordan håndterede I jeres forskelligheder?

Helt fra start satte jeg mig for, at jeg ikke ville teste, før testdagen kom. Ventetiden skulle være ventetid af den simple årsag, at jeg ikke ville byde mig selv at stå med en positiv test og det så blot var en kemisk graviditet. Det havde jeg hørt om var sket for flere – også fra bekendte med naturlige graviditeter, men hvor graviditeten ikke nåede længere end til de tidlige uger.

Heldigvis havde jeg på det her tidspunkt hørt om almindeligheden i tidlige tab af et foster, og derfor var en positiv test på ingen måde et fuldendt resultat for mig. På en måde gjorde det ventetiden til testdagen mindre spændende, og jeg kunne på den måde bedre være i det.

Joas og jeg blev fra starten enige om, at det her kapitel i vores liv også skulle fyldes med glæde og sjove arrangementer, så overskuddet til behandlingsforløbet ikke forsvandt.

Der var jo ingen af os, der vidste, om forløbet ville vare i 1, 2 eller 10 år, og derfor skulle det ikke blive én stor depression. Her holdt vi igen fast i dialogen om, at et barn ikke er nødvendigt for os for at få et lykkeligt liv sammen.

Det er selvfølgelig nemmere skrevet her end gjort, men det hjalp os virkelig meget at vide, at vi havde hinanden hele vejen igennem – for så nåede vi aldrig til den store depression, og det tror jeg er en stor del af årsagen.

Vi sagde også til hinanden fra starten, at pauser var helt OK, og hvis den ene ønskede det, så var det dét, vi gjorde, indtil vi begge var klar til at gå videre i forløbet. Vores pauser kom helt per automatik i form af de ikke planlagte pauser, så dem benyttede vi virkelig til at puste ud og nyde hinanden – bevares, engang imellem måtte vi lige minde hinanden om, at det var dét, vi skulle bruge tiden på.

I sommeren 2020 besluttede vi os selv for at holde en pause, for her havde vi brug for tid med hinanden og vores venner og bare at nyde livet i København, når det er bedst. Jeg er typen, der får overskud af at være social, og lige her kender Joas mig rigtig godt. Derfor gav han mig plads til at være social, så jeg kunne få overskud til at starte i et nyt behandlingsforløb. Af samme grund tror jeg også, at det er vigtigt at kende hinanden rigtig godt – og gør man ikke det, så skal man huske at være god til at give hinanden masser af plads, så man kan få stillet sine individuelle behov.

Cecilies tal

3 IUI-H
0/4 IVF aflyst
1 IVF (uden oplægning)
1 ICSI med oplægning
2 FET
2 graviditeter
1 barn på vej

Har du et godt råd til andre kvinder og par, som synes, at ventetiden er svær at være i?

Man skal huske, at det netop er den tid, hvor man udvikler sig sammen i sit parforhold, og derfor en rigtig vigtig tid for resten af ens liv sammen. Mange bekymrende tanker begynder her, men det gør forberedelserne til det at blive forældre også og det mærker man positivt under (og helt sikkert også efter) sin graviditet. Jeg har personligt oplevet, at gravide fortæller mig om deres dybeste tanker, bekymringer osv., og jeg kan genkende dem 100%, men de opstod for mig helt tilbage fra fertilitetsbehandlingens ventetid. Det er de helt naturlige forberedelser, man gør sig.

Derudover vil jeg sige, at man skal gøre ting for hinanden, som betyder noget for den anden, og værdsætte det man i forvejen har – det minimerer ofte tankerne om, hvad man ikke har. Accepter, at man muligvis ikke er den person, man havde regnet med, at man var i sådan et forløb – det er vigtigt at have sig selv med hele vejen. Derfor skal man i et parforhold også accepterer hinandens forskelligheder.

Vil du være en del af vores community?

Ja tak!

Jeg vil gerne være en del af wawas community. Få personlige historier, indhold fra vores 100+ fertilitetsprofessionelle, live med eksperter og meget mere.

Vil du læse mere om ventetid?

Mental sundhed

Familieeksperten: Hvordan håndterer jeg ventetiden?

Ventetid. Uden tvivl noget af det sværeste at håndtere under behandling. Det er de øjeblikke, man virkelig kan mærke kontroltabet. Men hvordan kan du vende ventetiden til en lidt mere positiv ting?

22. april - 2021

wawa fertility

Skelbækgade 2, 6 sal

København V

CVR: 41507349

Email: kontakt@wawafertility.comTlf.: 31127080Cookie indstillinger

Social

  • Facebook
  • Instagram

Data- og privatlivspolitik