5 ting du skal vide om endometriose

Endometriose rammer ca. 2 ud af 10 kvinder i den fødedygtige alder - desværre diagnosticeres mange kvinder meget sent. Vi har samlet 5 ting du skal vide om endometriose.


This article is also available in:

English,

Norsk,

Svenska


Skrevet af:

wawa fertility

22. maj - 2022


1. Endometriose er en kronisk sygdom

Endometriose er en kronisk underlivssygdom. Endometriose er karakteriseret ved en tilstand, hvor det væv, som normalt kun findes på indersiden af livmoderen (altså livmoderens slimhinde) vokser udenfor livmoderen - fx på æggestokkene, æggelederen, udenpå livmoderen, og hos nogle også på steder som tarme, blære, skede. Altså, steder det ikke skal vokse. Vævet på indersiden af livmoderen hedder på latin og lægesprog ’’endometriet’’, hvorfor tilstanden har fået navnet endometriose.


2. Næsten 2 ud af 10 kvinder i den fødedygtige alder lider af endometriose

Endometriose rammer op mod 10-20% af alle kvinder i den fødedygtige alder. Af alle de kvinder der lider af endometriose har ca. 4% endometriose som kræver behandling enten pga. smerter eller fordi kvinden lider af barnløshed grundet sin endometriose.


3. Stærke menstruationssmerter er ikke ‘normalt’

Mange kvinder oplever ubehag og smerte i forbindelse med menstruation. Derfor er vi også blevet vant til, at det er helt normalt at have ondt, når vi har menstruation. Men stærke menstruationssmerter er ikke normalt, og det er ikke sådan menstruation skal være. Du skal derfor være særlig opmærksom på vedvarende stærke smerter, der hænger sammen med din menstruationscyklus - og søge læge, hvis du har smerter, der ikke hjælpes af normal smertestillende medicin.



4. Endometriose kan behandles både med medicin og kirurgi

Første skridt i behandling af endometriose vil oftest være med smertestillende eller hormoner. Hormonbehandling har til formål at standse menstruationsblødningerne og dermed også aktiviteten i endometriosen. I nogle tilfælde anbefales kirurgi, fx ved smertegivende sammenvoksninger i bughulen eller aflukkede æggeledere hos kvinder, der ønsker operation.



5. Endometriose kan påvirke fertiliteten

Ca. 30-40% af kvinder med endometriose oplever problemer med at opnå en naturlig graviditet. Hvis du har et graviditetsønske er det en god idé at kontakte din læge for vejledning. Det er blandt andet fordi æggelederne kan vokse sammen og dermed ikke være i stand til at lede ægget ned i livmoderen. Har man endometriose og er en af dem, som har svært ved at blive gravid, så er der rigtig gode chancer for at opnå graviditet ved fertilitetsbehandling. Hvilken type behandling du skal i vil typisk afhænge af din alder og hvilken grad af endometriose du har.

Vil du være en del af vores community?

Ja tak!

Jeg vil gerne være en del af wawas community. Få personlige historier, indhold fra vores 100+ fertilitetsprofessionelle, live med eksperter og meget mere.

Vil du læse mere om endometriose?

Community artikel

Diagnoser

Lægen: Hvordan finder jeg ud af, om jeg har endometriose? Og hvad er min graviditetschance?

27. februar - 2022

wawa fertility

Skelbækgade 2, 6 sal

København V

CVR: 41507349

Social

  • Facebook
  • Instagram

Data- og privatlivspolitik