5 ting du skal vide om POI

POI (eller primær ovarie insufficiens) er en sjælden, men ubehagelig årsag til infertilitet. Her er 5 ting du skal vide om diagnosen.

Skrevet af:

Jesper Friis Petersen

20. november - 2022


  1. POI betyder primær ovarie insufficiens eller ovariel dysfunktion. Kaldes også “tidlig overgangsalder”, selvom det ikke er passende, da man netop ikke er i overgangsalderen endnu. POI diagnosticeres når æggestokkene stopper for tidligt med at modne æg og producere kønshormoner.
  2. POI opstår hos ca. 3-4% af kvinder, hvoraf en relativ stor del af disse har gennemgået stråle- eller kemoterapi forud for eller har fået foretaget en operation på æggestokkene tidligere i livet. En anden årsag er genetiske faktorer, der kan være arvelige. Det kan derfor være klogt at kende tidspunktet for overgangsalderen hos kvinderne i familien.
  3. Den hyppigste årsag til POI er oftest uforklarlig - det vil sige, man gennemgår de mange forskellige undersøgelser, men man finder ikke en oplagt forklaring herefter. Man bør da forholde sig til tilstanden, og måske finde fortrøstning i, at det i disse tilfælde ikke lader til at være arveligt.
  4. Man kan blive gravid, selvom man har POI, og det gælder både naturlige graviditeter og graviditeter efter behandling. Har man stadig en ægløsning af og til, vil 5-10% af kvinder kunne blive naturligt gravide. Det kan dog blive mere besværligt, og derfor er det en god idé at overveje alternative muligheder til forældreskab såsom ægdonation og adoption - også selvom de ikke bliver nødvendige.
  5. POI symptomer afhænger af, hvor lavt et niveau af østrogen, der er i kroppen. Det kan være manglende menstruationer, blødningsforstyrrelser, søvnforstyrrelser, psykologiske svingninger, nedsat sexlyst og hede-svedeture - altså lig de der tilhører overgangsalderen. Ikke sjældent, opdages det i relation til infertilitet. Diagnosen stilles af en gynækolog ved mistanke ud fra symptomer - og typisk en række af blodprøver.

Læs mere her

Diagnoser

5 ting om overgangsalderen

Måske har du hørt din mor klage over hedeture eller hørt jokes om et svingende humør? Der er ingen vej udenom – alle kvinder skal igennem overgangsalderen.

29. januar - 2021

wawa fertility

Skelbækgade 2, 6 sal

København V

CVR: 41507349

Social

  • Facebook
  • Instagram

Data- og privatlivspolitik