5 ting du skal vide om PCOS

PCOS er en hormonel forstyrrelse, som ses hos ca. 10% af kvinder i den fødedygtige alder. I denne artikel kan du læse om 5 vigtige ting, du bør vide om PCOS - bl.a. hvordan det diagnosticeres og om det påvirker din fertilitet.


This article is also available in:

English,

Deutsch,

Norsk,

Svenska


Skrevet af:

wawa

27. februar - 2022


1. PCOS er en hormonel forstyrrelse i en kvindes krop

Forkortelsen PCOS står for Polycystisk ovariesyndrom. Helt kort fortalt, så betyder polycystisk at æggestokkene er forstørrede og prægede af et stort antal små ægblærer. Man mener, at ca. 10% af kvinder lider af PCOS.

2. PCOS skyldes både interne og eksterne påvirkninger

PCOS menes at skyldes både ændringer i generne, men også eksterne påvirkninger - fx overvægt, som øger risikoen for en ændring i blodets sammensætning af hormoner, der kan give problemer for at opnå den naturlige ægløsning.

3. PCOS har mange mulige symptomer

PCOS kan udtrykke sig på forskellige måder, og det vil sjældent være nok at opfylde blot én af dem for at blive diagnosticeret med PCOS.

Her er en liste over mulige PCOS symptomer:

  • Uregelmæssige eller udeblevne menstruationer
  • Overvægt med tendens til æblefacon (ca halvdelen af kvinder med PCOS oplever dette)
  • Øget hårvækst af mandlig type (det vil sige i ansigt, på brystet, fra navlen og ned, samt på arme og ben)
  • Uren hud
  • Infertilitet (man kan have sværere ved at opnå graviditet)


4. PCOS kan behandles med kost og motion

Hos overvægtige kvinder med manglende ægløsning på grund af PCOS, vil den primære behandling være en livsstilsændring med kostomlægning og motion. Hvis menstruationsmønstret ikke normaliseres efter vægttab, er det nødvendigt med hormonbehandling til modning af æg, hvis PCOS’en påvirker fertiliteten.

5. Mange kvinder med PCOS har gode chancer for graviditet

Med den rette behandling til kvinder med PCOS, er der gode chancer for graviditet. De fleste normalvægtige kvinder med PCOS bliver gravide uden problemer. Mange med PCOS kan blive gravide uden at skulle i fertilitetsbehandling. Ved fertilitetsbehandling har PCOS patienter lige så god graviditetschance ved IVF/ICSI-behandling som kvinder uden PCOS.

Din støtte gennem dit livs hårdeste rejse

Vores mission er at styrke kvinder til at tage kontrol over deres egen fertilitet - fra udredning til forældreskab. Med wawa app kan du bidrage til udviklingen af fertilitetsområdet og hjælpe til at skabe bedre forudsætninger for alle kvinder og mænd, der gennemgår fertilitetsbehandling.

Tilmeld dig nu

Vil du læse mere om PCOS?

Community artikel

Diagnoser

Læge: Fertilitetsbehandling for kvinder med PCOS

31. august - 2021

Personlige historier

Michella gik fra barnløs til fem børn: “Af en infertil kvinde at være er jeg åbenbart utroligt fertil”

31. august - 2021

Diagnoser

Læge: Hvilken betydning har PCOS for min fertilitet?

31. august - 2021

wawa fertility

Skelbækgade 2, 6 sal

København V

CVR: 41507349

Social

  • Facebook
  • Instagram

Data- og privatlivspolitik