5 ting du skal vide om azoospermi

Måske det første man bør vide er, hvad azoospermi egentlig betyder. Men der vil typisk være flere spørgsmål, der presser på.

Skrevet af:

Jesper Friis Petersen

11. november - 2022


  1. Azoospermi er græsk og betyder livløse (azoo) sædceller (spermi). Navnet er samtidig definitionen af tilstanden, nemlig at man ved gentagne sædprøver ikke kan finde nogle levende sædceller (eller sædceller i det hele taget). Hos infertile mænd er problemet faktisk årsagen i 10-15% af tilfældene, så det er en lidt for hyppig gæst i udredningen af infertilitet.

  2. Årsagen til azoospermi er en meget vigtig ting at fastlægge, da det påvirker chancen for at opnå en befrugtning. Man inddeler årsagerne i før testiklerne (fx hormonelle eller genetiske problemer), i testiklerne (fx infektionssygdomme, eller at testiklerne ikke er faldet ned i pungen) eller efter testiklerne (hvis fx udgangen er blokeret).

  3. Azoospermi gør sjældent mere væsen af sig end at det opstår som en årsag til infertilitet i forbindelse med udredningen. Det er således næsten en sygdom uden symptomer, men alligevel kan man fange problemet i opløbet, hvis man fx bliver nødt til at starte kemoterapi op for en alvorlig sygdom, der kan medføre azoospermi.

  4. Azoospermi kan heldigvis behandles i mange tilfælde, men ofte er behandlingen krævende, med undersøgelser og nogle gange prøver af mandens testikler, fund af levedygtige sædceller, udtagning af disse og befrugtning af æggene fra kvinden, der har skulle gennemgå de trin, der er en del af ICSI-behandling. Så det kræver noget, men det kan lykkes!

  5. Hvis det lykkes at blive far på trods af azoospermi, så er det heldigvis meget sjældent, at tilstanden er arvelig og man skal derfor i udgangspunktet ikke frygte for, at problemet videreføres til ens drengebarn. Såfremt der er en risiko for arvelighed, vil man blive rådgivet herfor via fertilitetsklinikken og evt. genetisk afdeling.

Din støtte gennem dit livs hårdeste rejse

Vores mission er at styrke kvinder til at tage kontrol over deres egen fertilitet - fra udredning til forældreskab. Med wawa app kan du bidrage til udviklingen af fertilitetsområdet og hjælpe til at skabe bedre forudsætninger for alle kvinder og mænd, der gennemgår fertilitetsbehandling.

Tilmeld dig nu

wawa fertility

Skelbækgade 2, 6 sal

København V

CVR: 41507349

Social

  • Facebook
  • Instagram

Data- og privatlivspolitik