Yasmin om at leve med endometriose: “Jeg har svært ved at finde energi til at være social”

Cirka 10-20% af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose. Alligevel snakker vi alt for lidt om det. Her fortæller Yasmin Medina om, hvordan det er at leve med endometriose.

Skrevet af:

wawa

14. juni - 2022


Om:

Yasmin Medina

24 år.

Sales Coordinator hos Via Danese


Hvad betyder det helt præcis for dig at leve med endometriose?

For mig er endometriose en sygdom, der giver mig rigtig mange smerter. Og det er ikke “bare” menstruationssmerter. Det har haft stor betydning i mit liv. Det går ud over mit sociale liv og mit energiniveau, og det påvirker min fertilitet. Jeg har gået med smerter i over 10 år uden at vide, hvad det skyldtes - så jeg har fundet meget ro i at have fået diagnosen. Jeg har oplevet en kæmpe lettelse af at få sat ord på det, men samtidig en frustration over at vide, at der er mange dårlig sider til sygdommen, som jeg stadig har spørgsmål til.

For eksempel driller min endometriose min fertilitet. Jeg har ikke børn endnu. Måske en dag.

Men fordi sygdommen påvirker min fertilitet, er der nogle ting jeg lige skal finde afklaring med, da jeg synes, det er en svær tanke og proces lige nu.

Hvordan fandt du ud af, at du havde endometriose?

Jeg fik endometriose diagnosticeret i 2017 efter kikkertoperation. Jeg gik i mange år og troede, at mine mavesmerter var angst og gik til behandling hos en psykolog, hvor jeg tog beslutningen om stoppe med at drikke alkohol, fordi jeg havde en idé om, at alkohol kunne fremme min angst. Men det var ikke tilfældet, og efter et par år uden alkohol, oplevede jeg slemme smerter i min mave - helt specifikt omkring navlen - da jeg var på ferie. Da jeg kom hjem, tog jeg hen til min læge - det viste sig, at jeg havde et forhøjet infektionstal og blev indlagt på Rigshospitalet med det samme.

Jeg har aldrig oplevet så slemme smerter, og da jeg skulle fra min læge som ligger tæt på Trianglen og hen til Rigshospitalet tænkte jeg “jeg aldrig kommer derhen”, da jeg ikke kunne stå på mine ben. Jeg var gået hjemmefra uden pung og taske, så det eneste jeg kunne gøre var at gå. Det er de længste 500 meter, jeg har gået.

Jeg var indlagt i 1 uge, hvor jeg fik tømt en masse bylder og cyster. En måned senere kom smerterne igen. Jeg var helt vildt frustreret og ked af det, da jeg havde håbet at mit forløb var overstået. Jeg fik fortalt, at mine æggeledere var syge og de skulle fjernes. Jeg tror ikke helt, det var gået op for mig, hvad der skulle ske, da jeg var i så mange smerter, at jeg ikke tænkte så langt. Derefter fik jeg en kikkertoperation, hvor jeg fik konstateret endometriose. Heldigvis blev mine æggeledere ikke fjernet alligevel.

Vil du fortælle om dine symptomer?

Mine symptomer startede da jeg gik i 9 klasse. Jeg havde voldsomme blødninger og migræne. I 1.g kom jeg på p-piller som hjalp med at stabilisere mine smerter en smule. Efter mange år på p-piller valgte jeg at få en spiral. Det var dog ikke en god oplevelse rent smertemæssigt da jeg tit pletblødte og derfor tit havde smerter. Nu har jeg primært smerter i min venstre side omkring min æggestok, spændinger i mine lår og regelmæssige hovedpiner. Symptomerne er noget som jeg nu finder “normalt” i min hverdag, så jeg er blevet bedre til at håndtere det.

Hvordan er livet med endometriose for dig?

Jeg mærker det hverdag. Ikke kun på grund af de regelmæssige smerter, men også fordi mit energi niveau er lavt. Jeg har svært ved at finde kræfter til at være social.

Det gør mig da super ked af det, at jeg ikke kan være på samme energiniveau som en anden 24-årig

Jeg er i stedet er nødt til at tage den med ro og i et tempo, jeg kan mærke fungerer for mig.

Og det holder mig jo desværre tilbage for en masse ting, som jeg ellers ville elske at være med til. Jeg er lige nu på noget som kaldes en p-pille/mini-pille kur, som fungerer rigtig godt for mig. Men hovedpinen og smerterne går nok aldrig væk for mig. Men jeg har vænnet mig så meget til det, at jeg ikke bider mærke i det så meget længere. For mig er det, der fylder allermest trætheden og et savn om at være social. Min krop er på arbejde 24 timer i døgnet, og jeg tit er nødt til at holde en pause.

Så alt i alt har min endometriose betydet en del for mit liv. Både godt og ondt. Det har været en turbulent omgang, men jeg synes, at jeg er nået frem til en form for afklaring og ro med den. Jeg kan stadig godt blive ked af det eller frustreret over visse ting ved endometriose, men samtidig synes jeg, det er virkelig rart, at jeg altid kan kigge tilbage og vide, at der er en grund til, at jeg har det som jeg har det.

Har du været igennem behandlingsforløb, operation eller andet?

Jeg har været og er fortsat igennem et behandlingsforløb. Jeg tror desværre ikke, at det er noget som stopper lige foreløbigt - hvilket er okay. Jeg har også tidligere fået en kikkertoperation. Det var en meget hård operation for mig, da min krop ikke reagerede så godt på morfin, som var det smertestillende jeg fik efterfølgende. Så jeg synes, det tog mig et stykke tid at komme på benene igen. Kikkertoperationen har givet mig 5 små ar på min mave, som har taget mig noget tid at vænne mig til, da de generet mig meget. Men nu er de blevet en del af mig og mit forløb.

Hvad har hjulpet og hjælper dig i din hverdag med endometriose?

Det har hjulpet rigtig meget at få sat ord på. Ligesom jeg gør nu. At fortælle andre om min oplevelse. Samtidig er jeg altid nervøs for det, da ens underliv, menstruation og fertilitet er lidt et tabubelagt emne, og at jeg aldrig vil lyde eller ses som en person med en sygdom. Det er bare mig. Det hjælper mig meget at holde styr på min rutine. Altid have mine mini-piller i tasken, bind, tamponer, smertestillende og regelmæssige gynækologiske undersøgelser.

Hvad kan man som partner eller tæt pårørende gøre for at støtte og hjælpe bedst muligt?

Jeg er den slags person, som går meget med mine tanker og frustrationer alene. Endometriose er også en meget ensom sygdom, da den ikke bliver belyst så meget, selvom 1 ud 10 kvinder lider af den. Så som partner eller pårørende kan det altid være dejligt, at de spørger ind til hvordan det går. Som pårørende behøver man nødvendigvis ikke vide alt om endometriose, for det gør jeg heller ikke selv. Det vigtigste for mig er, at jeg har pårørende der kan støtte mig i de svære tider. Det har da helt sikkert også været en super stor omvæltning for dem at skulle forholde til, så jeg forstår godt, hvis det kan være svært og tage tid at forstå.

Hvad vil du sige til en ung kvinde med smertefulde menstruationer eller endda diagnosen?

Åh, det synes jeg er svært at svare på. Normalt ville man sige at “det er okay”, men det synes jeg ikke. Det er super hårdt. Jeg tror det er vigtigt at lytte til ens egen krop og gøre det, man føler er rigtigt. Alles processer er aldrig ens. Jeg vil derfor aldrig kunne spejle mig 100% i en anden kvindes oplevelse, og det er vigtigt at sige, at mine tanker, oplevelser, processer osv. nødvendigvis ikke er det samme for en anden kvinde. Så altid lyt til dig selv og hvad du mener er det rigtige at gøre for dig.