Vores community svarer: Ventetid under behandling

Sjove videoer på YouTube, krystaller mod infertilitet og avocadoplanter på altanen. Vi har spurgt kvinderne i vores community, hvordan de har håndteret ventetiden under behandling.

Skrevet af:

wawa

15. marts - 2022


Oplevede I uventet (for jer) ventetid under jeres behandling?

Rikke: Vores første samtale med fertilitetsklinikken var lige inden første coronanedlukning, hvor alle nye behandlinger blev sat på pause. Da vi endelig kom i gang med vores behandling, lykkedes det ikke, og vi kunne ikke starte et nyt forsøg med det samme, fordi klinikken skulle holde sommerferie. Undervejs oplevede vi også to mislykkede graviditeter, som betød yderligere ventetid.

Louise: I forbindelse med fryseforsøg har jeg oplevet, at min behandling blev afbrudt tre gange. To cyklusser blev aflyst på grund af cyster på mine æggestokke, og en blev aflyst i en stimuleret cyklus, hvor udviklingen af ægget skulle bremses, men det skete ikke, og derfor turde lægerne ikke at fortsætte forsøget.

Vi interviewer

Rikke Hector Degner: Cand.mag., 30 år.
Louise Vad: Studerende, 30 år.
Mia Emborg: Ingeniør, 34 år.
Monique Wichmann-Astow: Administrativ, 29 år.
Sofie Malene Lund: Forretningsudvikler, 31 år.

Mia: Jeg fik cyster på bagkant af hver eneste behandling, og måtte derfor altid vente minimum én cyklus før næste opstart. Det gjorde ondt både i krop og sjæl.

Monique: Vi har oplevet ventetid på grund af strejke, som skubbede hele forløbet en måned, og vi har været ramt af afvisninger på grund af manglende plads – men det har vist været ”normalen” under coronapandemien og måske især i det offentlige, hvor vi var i behandling.

Sofie: Jeg oplevede ventetid, da jeg havde en pause mellem 1. og 2. IUI-forsøg, hvor jeg ikke måtte blive gravid i 3 måneder.

Hvad har I fået tiden til at gå med i de dele af jeres behandling, der naturligt eller uventet var præget af megen ventetid?

Rikke: Ventetiden var noget nær det værste, og jeg blev meget stresset af den. Jeg forsøgte at være i den ved at undersøge, hvad jeg selv kunne gøre for at opnå hormonel balance i min krop, men jeg endte med at blive så stresset over alle de begrænsninger, jeg satte for mig selv, at jeg til sidst besluttede mig for at bruge ventetiden på at drikke vin og spise chokoladekage i stedet.

Louise: Jeg har forsøgt at se tiden som en pause frem for ventetid, og det hjalp mig til at slappe mere af i de afbrydelser, som vi oplevede. I nogle perioder har jeg gået ekstremt mange og lange ture; andre gange har jeg givet mig selv lov til at fyre den lidt ekstra af med nogle usunde vaner. Det har været forskelligt fra gang til gang.

Monique: Jeg træner fire gange om ugen, hvilket giver mig et tiltrængt pust i de perioder, hvor vi har ventet på at kunne tilmelde os en ny behandling. Men altså, jeg har trænet i 13 år, så det er ikke som sådan en ny metode for mig – men det virker godt for mig og mine tanker. De løber knap så meget løbsk, når jeg får trænet.

Sofie: Jeg brugte ventetiden på at optimere min krop og livmoder til at blive gravid: Jeg spiste sundere, skar ned på intens træning, stoppede med at drikke alkohol og tog alle former for vitaminer og mineraler. Og vigtigst af alt, jeg prøvede at nyde pausen fra det hele og lave ting der gjorde mig glad.

Havde I nogle (fine, søde, skøre) ritualer?

Rikke: Jeg købte en halskæde med en månesten, og den gik jeg med hver dag, fordi den havde ry for at være en god fertilitetssten. Jeg sov også med krystaller under hovedpuden, og selvom det nok ikke var dem, som endte med at gøre mig gravid, hyggede jeg mig med det, og jeg havde en følelse af, at stenene passede på mig. Som en slags skytsengle.

Mia: Jeg stressede en del over alle de tilbud, der fandtes – og findes – og som efter sigende skulle optimere dine chancer for en graviditet. Jeg havde på ingen måde den rette indgangsvinkel til disse tilbud; det var kun et spørgsmål om ikke at gå glip af noget. Som behandlingen skred frem, blev jeg bedre til at udnytte ventetiden med noget godt og i stedet booke for eksempel zoneterapi eller spa-tid blot for velværens skyld. Så havde jeg noget at se frem til i den tomme ventetid.

Sofie: Jeg købte forskellige krystaller, der beskytter livmoderen: Rosaquartz (mod ufrivillig barnløshed), Aqua marin (mod ufrivillig abort), Karneolen (mod ufrivillig abort) og månesten (for undfangelse af baby). Dem havde jeg i sengen og i min taske. Jeg tror ikke rigtigt på krystaller, men hvis det virker, så ville det være dumt ikke at prøve.

Jeg så også mange fjollede videoer på YouTube, så jeg grinede helt ned i maven flere gang om ugen, hvilket virkede rigtig godt, når jeg havde en dum dag. Og ellers så prøvede min mand og jeg at gå tidligt i seng og holde om hinanden, så oxytocin-niveauet (lykkehormonet) konstant var højt.

Fandt I på nye ting at gå op i?

Rikke: Jeg oplevede årene med infertilitet og fertilitetsbehandling som en livskrise, og jeg tror i høj grad, at den blev anledning til, at jeg søgte tilbage til de spirituelle rødder, som jeg også havde haft som barn og ung, men som endnu ikke havde fået en plads i mit voksenliv.

At dykke ned i krystaller og astrologi igen føltes som ”at komme hjem”, og på den måde blev min spirituelle indgangsvinkel til fertilitetsbehandlingen nok min ”redning” – eller i hvert fald min primære måde at håndtere livskrisen på.

Louise: Da jeg ventede på at kunne få sat det første æg op efter IVF, begyndte jeg at plante avocadoer. Det gav så meget mening for mig, hvis jeg kunne få noget til at gro og vokse. Den hobby udviklede sig, og jeg forsøgte at plante alle mulige grøntsager, som vi havde købt fra supermarkedet. Mange af planterne fejlede, men i dag har jeg to store avocadoplanter og en chiliplante, som har lavet den fineste, røde chili.

Den ene af avocadoerne var meget lang tid om at spire, og på et tidspunkt var jeg tæt på at give op på den. Den havde fået rødder, men intet spirede op. Jeg plantede den i jord i sommer og stillede den ud på altanen. Derefter var vi væk på ferie i en uge, og nogle dage efter at vi kom hjem, spirede den op. Jeg blev så glad, at jeg måtte fortælle det til nogen. Min kæreste havde glemt sin telefon, så jeg endte med at ringe til min mor i enorm begejstring over spiren, som pludseligt var opstået.

Og ja, det kan måske virke som en lang og lidt ligegyldig historie, men det har ikke desto mindre haft en stor betydning for mig, at jeg har kunnet få noget til at vokse og spire, nu hvor min krop ikke rigtig ville gøre det.

Mia: Jeg har aldrig interesseret mig for havearbejde, men undervejs i behandlingen fandt jeg meget ro i det. Jeg blev også inspireret til at læse til zoneterapeut og er idag halvvejs gennem uddannelsen med et klart fokus på folk i fertilitetsbehandling. Det giver en fantastisk ro og velvære i kroppen, men samtidig er det en skånsom behandlingsform. Jeg fik et meget ambivalent forhold til min krop i forbindelse med min fertilitetsbehandling og fik mindre lyst til at skulle tage tøjet af og berøres. Fødderne kunne jeg til gengæld lige overskue.

Sofie: Det, der generelt har virket allerbedst for mig, har været ikke at isolere mig fra mit arbejde og mine private relationer, familie og venner. Jeg sørgede for at holde mig selv i gang med en masse aftaler og arrangementer, så min hjerne ikke havde tid til at fokusere på alle bekymringerne. Og så opsøgte jeg alternative behandlinger som zoneterapi og akupunktur.