Til pårørende: Fertilitetsbehandling for ‘nybegyndere’

Skal din datter, søn, søster eller veninde i fertilitetsbehandling? Du kan være en god og vigtig støtte gennem hele processen. Derfor er det godt hvis du sætter dig ind i hvad det handler om. Her får du et simpelt overblik over hovedelementerne.

Skrevet af:

wawa

22. maj - 2022


Hvad er fertilitetsbehandling?

Der er enten inseminering eller reagensglasbehandling. Reagensglasbehandling består i, at modne æg udtages fra æggestokkene og befrugtes med mandens/donors sæd på fertilitetsklinikkens laboratorium. Når de befrugtede æg og de første celledelinger har fundet sted, lægges det bedst befrugtede æg op i kvindens livmoder.

Hvem skal i fertilitetsbehandling?

Fertilitetsbehandling tilbydes til par som har forsøgt at blive gravide i minimum 12 måneder uden at lykkedes. Hvis kvinden er over 35 år gammel, så kan det allerede ske efter 6 måneders forsøg på graviditet.

Der er nogle der ved på forhånd de skal i behandling. De kan blive henvist tidligere. Det kan være kvinder eller par med en fertilitetsdiagnose. F.eks. slem endometriose eller PCOS - eller hvis man har været igennem kemobehandling grundet kræft.

Der er også mange der skal i fertilitetsbehandling af helt naturlige årsager. Fx når man har en partner af samme køn eller vil være solomor.

Ca. 10% af alle børn i dag er kommet til verden ved fertilitetsbehandling.

Hvad er grunden til at man ender i fertilitetsbehandling?

Der kan være mange grunde til at man havner i fertilitetsbehandling. Årsagen findes hos manden i omkring en tredjedel af alle disse par, og hos kvinden i omkring en tredjedel. Hos den sidste tredjedel findes årsagerne både hos manden og kvinden. I denne gruppe er der også noget der hedder uforklarlig barnløshed.

Inden man starter i behandling bliver man udredt og får af vide hvorfor og hvilken behandling man skal i.

Hvad er chancerne for at lykkedes i fertilitetsbehandling?

​Opgørelser gennem de sidste fem år viser, at omkring 65-70 % af de par og singler, der bliver behandlet for barnløshed eller vil være forældre får de eller de børn som de ønsker. Der er forskel på chancerne alt efter hvilken type behandling man er i.

I gennemsnit bliver ca. 15% gravide ved hver IUI behandling. Dette niveau ligger nogenlunde konstant ved de første behandlingsforsøg, herefter aftager graviditetschancen. Cirka 30% vil kunne opnå graviditet ved inseminationsbehandling.

Hvis vi snakker om IVF eller ICSI behandling, så er der hver gang der oplægges befrugtede æg, ca. 40% chance for, at graviditetsprøven er positiv. Af dem, der bliver gravide, føder imidlertid kun ca. 65% et eller flere børn.

Grunden til dette er, at af dem der opnår positiv graviditetsprøve, vil:

  • 15% være forbigående gravide (det kaldes en biokemisk graviditet). Det viser sig ved blødning omkring det tidspunkt, hvor graviditetsprøven tages, og at graviditetsprøven bliver negativ i løbet af en uges tid.

  • 15% abortere.

  • 5% være gravide udenfor livmoderen.

Er der større risiko for abort ved fertilitetsbehandling?

Risikoen for abort er ikke større ved graviditet opnået efter fertilitetsbehandling end efter graviditet opnået på naturlig vis.

Er der stor chance for tvillinger i fertilitetsbehandling?

Cirka 25% af hvert påbegyndt behandlingsforsøg vil resultere i fødsel af et levende barn - af dem, der føder, får 10-15% tvillinger.

Er fertilitetsbehandling gratis?

Der tilbydes op til tre behandlingsforsøg i det offentlige ved første barn. Det er gratis at modtage offentlig fertilitetsbehandling. Medicin skal man selv betale, men der er tilskud. Hvis det er barn nr. 2, så får man ikke betalt behandling.

Fertilitetsbehandling i det private er en omkostningstung omgang. Alligevel er ca. 60% i behandling i det private. Det handler om, at der er længere ventelister i det offentlige og at du ikke får hjælp til barn nr. 2.