Terapeuten: Overvejelser om valg mellem donor eller adoption

Hvad ville terapeut Tina Teglgaard sige til parret, som har været længe i fertilitetsbehandling, både med IVF og ICSI, om som nu har fået præsenteret mulighederne for donor (æg eller sæd) eller adoption af deres læge?

Skrevet af:

wawa

06. juli - 2022


Tina Teglgaard er fertilitetsterapeut med personlig erfaring i ufrivillig barnløshed. Hun har mere end 10 års erfaring som certificeret fertilitetsterapeut og er derfor fast tilknytte som fertilitetsterapeut hos flere danske privatklinikker. Derudover udbyder hun workshops og netværksmøder for ufrivilligt barnløse.


Hvad vil du sige til parret i denne situation?

Jeg vil starte med at sige, at de ikke skal svare lægen med det samme. De skal sige til lægen, at de har brug for noget tid. Man skal aldrig tage sådan en stor beslutning så hurtigt. Alle grene af overvejelser og følelser skal snakkes igennem.

Den næste uge eller mere skal de som par sætte sig ned og sammen snakke om, hvad der er vigtigt for dem.


Er det forældreskabet, der er vigtigt? Er det dét at stifte en familie sammen eller er det altafgørende, at det er biologisk og egne gener på begge sider?


Hvad er deres værdier og hvad er vigtigt for dem i den her proces på vej mod forældreskabet.


Hvor skal de starte deres overvejelser henne?

De skal starte ved at spørge lægen om ALT. Alle spørgsmål de måtte have. Så deres udgangspunkt når de snakker sammen derhjemme, er baseret på alle de svar og ikke en masse ”måske, det kan være at” osv.

Dernæst skal de tale alle de svære ting igennem som par. Her kan nogen synes, at det er rart at opsøge professionel hjælp, så der også bliver snakket om de svære ting.

Det er min erfaring fra mine egne klienter, at mænd kan have nemmere ved at acceptere brug af sæddonor end kvinden har ved brug af ægdonor. Som oftest handler det om, at de ikke vil byde deres partner at gå igennem mere pga. nedsat sædkvalitet. Fordi brugen af sæddonor rent faktisk kan betyde, at deres partner kan blive gravid. De har en følelse af, at nu kan de være med til at fikse problemet i stedet for at stå på sidelinjen og føle sig magtesløse. Hvis det er dét her, der skal til for at lykkes - fint, så gør man det.

De fleste kvinder jeg har mødt synes, at ægdonation er en rigtig svær og stor beslutning. Jeg vil ikke tale for alle, men for mange kvinder (og par) er der en drøm om, at give sine gener videre. Men det er en proces. Man starter hjemme i dobbeltsengen, så måske IUI, dernæst IVF osv. Så deres grænser rykker sig naturligt med processen. Mange har måske tænkt tidligt, at de sætter grænsen ved ægdonation og hellere vil adoptere. Men når man rent faktisk når dertil, så er man alligevel åben.

Kvinderne og parrene er så taknemmelige for hjælpen, og at det overhovedet er muligt med donor, samtidig med at det kan føles grænseoverskridende.

Da jeg selv var i fertilitetsbehandling, kørte vi faktisk en proces med adoption ved siden af. Det gav mig en ro, at jeg nok skulle blive mor på den ene eller den anden måde. Der var ægdonation ikke en mulighed på samme måde. Hvis det havde været i dag, så havde jeg klart gået for ægdonation inden adoption. For mig er det ligesom mellemvejen. I forhold til adoption skal man også huske, at jo ældre man bliver, jo sværere kan det være at adoptere og tit skal man også regne med, at børnene man adopterer er lidt ældre. Jeg synes ægdonation er oplagt til især de kvinder, der er oppe i alderen med en lavere ægreserve.

Tilbage til snakken om parret, for de skal sammen finde ud af, om gener og biologi er vigtigst, eller om det er dét at få en familie sammen.


Hvad hvis de er uenige om beslutningen?

Det er her, at det bliver rigtig svært. Og det er virkelig her, det kan blive hårdt for parforholdet. Igen vil jeg anbefale at søge hjælp.

Det er et alt for stort ansvar at sidde med hjemme i stuen - ingen har lyst til at være den, der trumfer og er skyld i, at den anden enten ikke får de børn de drømmer om, eller skyld i, at den anden er ulykkelig i forældreskabet, fordi hans eller hendes gener ikke er brugt. Jeg ved, jeg er terapeut, men jeg er meget stor fortaler for at få hjælp. Ingen skal kunne bebrejde nogen noget senere.


Hvilke overvejelser skal parret gøre sig ift. brug af en donor?

Man skal undersøge mulighederne. Det er en god idé at bruge fertilitetsklinikkerne og sædbankerne, og bruge deres råd og vejledning. For nogle er det vigtigt med udseende - at barnet for så vidt muligt kommer til at ligne mest muligt. For andre er det noget andet, der er vigtigt. Man kan få hjælp til at finde donorer, der matcher de kriterier man har, og få mere at vide om forskellen på åben og lukket donor.


Hvilke overvejelser skal parret gøre sig ift. adoption?

Man skal vide, at det ikke er lige til. Man skal tidligt søge information, så man kender mulighederne. Og så skal man huske, at jo ældre man er, jo ældre kan det barn man får faktisk være. Og en sådan situation skal man også være klar til at magte, for du får ikke nødvendigvis et spædbarn.

Afslutningsvis vil jeg gentage mig selv og sige, at det altså er virkelig vigtigt at få talt sammen. Det her handler ikke om, hvorvidt man skal købe et hus sammen eller ej. Hvis man kan blive og er enige om vejen, tror jeg det vil gøre rigtig mange rigtig lykkelige og mere rolige.

Det er jo en skøn mulighed at blive gravid med donor, hvis man ikke kan blive gravid ellers. Jeg kender en masse, der har brugt både den ene og den anden slags donor, og de føler sig absolut lige så meget forældre som os andre. Det skal ses som en anden mulighed for at blive nogens mor eller far.