Sædbank: Hvad motiverer oftest mænd til at donere sæd?

Hvad er den største motivation for at blive sæddonor? Er det penge, er det for at hjælpe andre, eller er det en blanding af de to? Og hvem er de mænd egentlig, som melder sig som donorer?

Skrevet af:

Emma Grønbæk

27. november - 2021


wawa ser nærmere på sæddonation

Cryos International leverer frossen donorsæd og -æg fra en lang række etniciteter og fænotyper til mere end 100 lande verden over. Vi har spurgt dem om motivationen for at være sæddonor.

Sæddonation har efterhånden eksisteret i flere årtier, men er fortsat genstand for en række etiske refleksioner relateret til anonymitet, økonomisk kompensation og altruisme (dét at hjælpe andre uden selv at få noget ud af det, red.).

Samfundsmæssige ændringer kan have indflydelse på eksisterende såvel som potentielle nye donorer.

I mange lande er der store udfordringer med at dække efterspørgslen på donorsæd, hvilket kommer af en generel mangel på donorer. Derfor er det vigtigt at få en øget forståelse for donorernes motivation.

Vi har i Cryos udført et større studie i 2021 blandt vores donorer for at undersøge tanker og følelser vedrørende forskellige aspekter af sæddonation.

Hvem kan blive sæddonor?

En misforståelse, der ofte ses, når det kommer til sæddonorer, er, at alle, der har lyst, kan blive sæddonor. I virkeligheden er dette langtfra tilfældet. Som udgangspunkt kan alle mænd melde sig som sæddonor; der er altså ikke krav vedrørende udseende, etnicitet eller statsborgerskab. Det er dog langtfra alle mænd, som ønsker at blive sæddonor, der rent faktisk kommer igennem nåleøjet og bliver det.

Hos Cryos er det kun 5-10% af de mænd, der ansøger, som ender med at blive godkendt til sæddonation.

Mænd, der ønsker at være donorer, skal indledningsvis lave en sædprøve, som ikke blot skal være almindelig, men af god kvalitet. Hvis kvaliteten er tilfredsstillende, skal de have foretaget genetiske test, blod- og urinprøver, psykologiske screeninger og et fysisk helbredstjek.

Hvad tænker donorerne om testning?

En af de tests, som donorerne skal igennem, er en genetisk test, der har til formål at nedbringe sandsynligheden for de mest almindelige, men også alvorlige arvelige sygdomme. Disse tests udføres for at sikre kvaliteten af donorsæden i bedst muligt omfang.

Når man vælger at få et barn med hjælp fra donorsæd, mener vi hos Cryos, at det er utrolig vigtigt, at de(n) kommende forældre kan føle sig trygge ved de tiltag, der er gjort for at sikre barnets helbred.

Hvis man ser overordnet på vores studie, har donorerne generelt en positiv indstilling til gentests – hvor det for nogle sågar var et incitament til at blive sæddonor. 94% af donorerne var positive overfor de genetiske tests, mens en meget lille andel ønskede at undgå genetiske tests.

Derudover ønskede størstedelen af donorerne – omkring 80% – at kende til alle resultater af de tests, de fik foretaget.

Udover de genetiske tests bliver alle sæddonorer også løbende testet for infektionssygdomme, der kan have en indvirkning på fertiliteten. Denne proces fortsætter indtil den dag, de stopper med at donere.

Hvorfor vælger de at blive donorer?

Et vigtigt fokus i vores studie har været donorernes incitament – hvorfor vælger de at donere? For at svare på spørgsmålet havde donorerne mulighed for at vælge flere svarmuligheder. I spørgsmålet svarede størstedelen af donorerne, at de gjorde det med et ønske om at hjælpe barnløse med deres drøm om et barn.

Hele 90% af de adspurgte donorer føler sig motiveret af at hjælpe andre til en familieforøgelse.

En typisk fordom om sæddonorer er, at de udelukkende gør det for pengenes skyld, men ifølge studiet havde flere af donorerne både et ønske om at hjælpe andre med at få børn samtidig med at de havde et ønske om at blive kompenseret for den tid, de bruger på det. 63% af donorerne har også et økonomisk incitament for at donere sæd.

En af sæddonorerne, Koroush, fortæller, at hans grundlag for at være sæddonor er hans egen familie. Han ved selv, hvilken glæde det giver at være far – og den glæde vil han gerne give videre til dem, der ikke har muligheden for at opnå en graviditet uden lidt hjælp. For Koroush er det altruismen og glæden ved at hjælpe andre, der udgør hans primære motivation for at donere. Han fortæller, at han gør sig mange tanker om de børn, han har hjulpet til verden.

Koroush ser dog også andre fordele i at være donor i form af den kompensation, han modtager, samt dét at blive undersøgt fra top til tå for at udelukke sygdomme. Ting, som udelukkende kommer ham og hans familie til gode.

En anden sæddonor, Andreas, finder ligesom Koroush sin motivation i at hjælpe andre og udtaler: “Jeg er sæddonor, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for barnløse forældre.” 

Andreas er både blod- og organdonor og har altid ment, at man skal hjælpe, hvis man kan. Helt tilbage fra barndommen har han skullet være der for hans søskende og fandt det derfor naturligt som sæddonor at være med til at hjælpe det stigende antal barnløse par.

Det er vigtigt for ham, at de børn, der kommer ud af hans donationer, har mulighed for at opsøge deres genetiske rødder og hvor de stammer fra, hvis de har lyst. Derfor har han valgt at være åben donor.

Se mere til Cryos-studiet her

Læs mere om Andreas’ motivation for at være donor her

Læs mere om Koroush’ motivation for at være donor her