Pernille er solomor: “Du fortryder aldrig de børn, du får. Du fortryder kun dem, du ikke får”

Da Pernille starter i fertilitetsbehandling med donorsæd, bliver hun gravid med sin datter i andet forsøg. Helt så nemt går det dog ikke ved barn nummer to, og Pernille frygter, at hun ikke kan give sin datter en søskende.

Skrevet af:

wawa

28. december - 2021


Pernille er mor til en datter på tre år, som hun har fået ved hjælp af donorsæd. Her fortæller hun om forløbet før, under og efter sin beslutning om at blive solomor.

Hvad var dine første tanker om at ville være solomor?

Mine allerførste tanker var, at jeg var ked af, at det var sådan, det skulle være. Jeg tror også, at virkeligheden ramte mig, for jeg har altid ønsket mig en familie, uden at jeg har haft behov for sex... Og man skal jo passe på med, hvad man ønsker sig.

Jeg har ikke haft nogen tidligere partnere, som jeg har overvejet at stifte familie med. Og det hviler jeg egentlig ret meget i. Men jeg ville dog ønske, at jeg havde brugt nogle flere timer sammen med en psykolog for at få hjælp til nogle af de problemer, jeg har med i min bagage i forhold til mænd.

Vi interviewer

Pernille på 40 år, som arbejder
som selvstændig parykmager,
frisør og makeupartist. Hun er
bosat i Tårbæk.

Du startede med at søge efter muligheder på en side for kvinder og mænd, der søger partnere at lave børn med. Hvordan gik det?

Den første onlineside, jeg brugte til at søge efter en mulig far til mit barn, var simpelthen for useriøs til mig.

Selvom jeg synes, at det er et super initiativ, så var typerne på sitet simpelthen for spooky.

Derfor rakte jeg ud til en bekendt i stedet, som desværre takkede nej, selvom han følte sig beæret. Det var et ret hårdt afslag, men sådan var det.

Efterfølgende fandt jeg en anden side, som jeg forsøgte mig på, men her var der også mange mærkelige typer – og jeg fik rigtig mange mails fra mænd, som nok ikke havde de mest ædle hensigter. Det blev til et par telefonopkald med en amerikansk mand, som tilfældigvis skulle til London på samme tidspunkt, som jeg skulle afsted med en kammerat, og jeg besluttede mig derfor for at mødes med ham i London.

Det var ret heftigt. Han var en superskøn mand, som jeg var tiltrukket af med det samme. Men hans agenda var rimeligt meget bare at booke et værelse på et hotel, hvor man booker 2 timer ad gangen, og så få det overstået. Det blev for meget for mig. Jeg anede jo i realiteten intet om ham. Trods vores supergode kemi var han kun interesseret i at knalde på et hotel. Han var slet ikke interesseret i at lære mig at kende, selvom vi havde to døgn til det. Det var bare lige på og hårdt – og det tændte mig på ingen måde.

Hvad besluttede du dig for derefter?

Jeg drog hjem og havde en dejlig snak med en veninde, som overtalte mig til at prøve med en sæddonor, så jeg ikke behøvede at bekymre mig om kemi og sygdomshistorie og så videre. Jeg sad en hel aften hjemme på stuegulvet og søgte i diverse registre og blev enig med mig selv om en donor.

Næste morgen ringede jeg til min læge for at booke en tid til samtale for at få godkendelse, og jeg kom til ret hurtigt. I mellemtiden bookede jeg en samtale på Sellmer Klinik i Ørestad og startede i behandling der, da donoren kom derfra.

Jeg blev gravid i andet IUI-forsøg uden hormoner.

Så da jeg endelig fik min henvisning fra lægen, kunne jeg fortælle ham, at jeg allerede var gravid og gerne ville bestille en tid igen.

Hvordan har du inddraget din omgangskreds i din beslutning?

Det var faktisk kun enkelte af mine veninder, som vidste, at jeg var i gang med at få et barn selv. De var til gengæld totalt klar på mit eventyr: Jeg kender heldigvis mange, som har alternative familier, så der var ren støtte fra dem hele vejen igennem.

Men jeg var stadig ret usikker på mit valg, og jeg havde rigtig svært ved at greje, hvordan min familie ville tage det. Jeg var bange for, at deres lidt konservative holdninger ville bliver et problem. Men heldigvis var det på ingen måde sådan, det var. Jeg tror mest, at det var nogle i mine forældres omgangskreds, der blev lidt forvirrede, og nogen i min familie troede også, at jeg måske var blevet lesbisk.

Mødte du fordomme undervejs om dit valg?

Ja og nej – mange har mødt mig med sætningen: “Hold da op, det bliver hårdt, hva’?” Om det er en fordom, ved jeg ikke, men jeg tror, at alle os mødre og fædre kan blive enige om, at det er hårdt at blive forældre, uanset hvordan ens familiekonstellation så ser ud.

Hvilke tanker gjorde du dig om valg af donor?

Jeg var ret målrettet og gik efter en høj donor med en god uddannelse og med brune øjne, for det har alle i min familie – undtagen mig, som har grønne. Det var slet ikke til diskussion, at det skulle være en åben donor.

Jeg vil på ingen måde fratage mit barn muligheden for at kunne finde info om sit DNA senere i livet.

Så det var meget vigtigt for mig, at donor var åben.

Du har altså en datter og drømmer om flere børn. Hvor er du henne i den proces?

I løbet af de seneste 2 år har jeg forsøgt at få barn nummer to, og jeg har været igennem 10 IUI-forsøg uden hormoner. Jeg er blevet gravid tre gange, men har desværre aborteret alle tre gange – senest i uge 10, og siden aborten i oktober har jeg været igennem 5 IUI-forsøg uden hormoner, 3 IUI-forsøg med hormoner og 3 ICSI-behandlinger, som desværre ikke er blevet til noget. Og jeg har desværre heller ikke noget på frys.

Jeg er ret meget i tvivl om, hvad jeg skal nu; om jeg skal prøve igen, eller om jeg skal tage en lang pause fra det hele og prøve at finde mig en kæreste? Om jeg skal tro på, at jeg kan, og fortsætte? Om jeg skal forsøge i Rusland eller et andet land?

Jeg er i syv sind og græder rigtig meget i disse dage. Jeg vil så utroligt gerne give min datter en søskende, og jeg vil så utroligt gerne opleve at have et spædbarn igen, især fordi jeg altid har drømt om at få tre børn.

Hvad vil du sige til en, der går og overvejer at blive solomor?

Pernilles tal

15 IUI
3 IUI-H
3 ICSI
4 graviditeter
1 barn

Spring ud i det, det er helt vidunderligt! Og ja, det er hårdt at blive forælder, så du skal forberede dig på meget lidt søvn og en stor portion tålmodighed.

Til gengæld skal du vide, at du aldrig skal diskutere med en anden forælder om, hvad der skal spises, hvor dit barn skal gå i skole, eller hvem der skal passe det. Alle de ting bestemmer du selv. Og husk så:

Vi fortryder aldrig de børn, vi får. Vi fortryder kun dem, vi ikke får.

Kæmpe held og lykke! Og hvis du har brug for inspiration eller indsigt i, hvordan det er at være solomor til et donorbarn, så deler jeg ud af mit og min datters liv på min Instagram-profil, og jeg vil elske, at du følger med.

Se mere til Pernille her