Lægen: Truslen om at miste sin fertilitet fylder næsten lige så meget som truslen om at miste sit liv

På Rigshospitalet hjælper overlæge Kirsten Tryde Macklon og resten af Det fertilitetsbevarende team kvinder med at få vished om deres fertilitet efter et overstået kræftforløb.

Skrevet af:

wawa

30. oktober - 2021


I 2020 etablerede Det fertilitetsbevarende team på Rigshospitalet et nyt ambulatorium, hvor kvinder kan få fertilitetsrådgivning efter behandling med kemo- eller stråleterapi. Vi har fået overlæge Kirsten Tryde Macklon til at gøre os klogere på teamets arbejde.

Vil du til en start fortælle lidt om dig selv og motivationen og behovet for at starte det nye ambulatorium?

Jeg er overlæge og er sammen med to kollegaer – en anden overlæge og en afdelingslæge – ansvarlig for ambulatoriet. Det er os tre, der udgør Det fertilitetsbevarende team, hvor vi ser patienterne efter deres kræftsygdom. Men vi har også en funktion, hvor vi ser patienterne, lige når de er blevet diagnosticeret med kræft.

Motivationen for at starte ambulatoriet kom som en naturlig konsekvens af det behov, der var hos kvinderne, for at få vished om deres fertilitet efter en overstået kræftbehandling med kemo- eller stråleterapi. De kvinder, som jeg havde set, rådgivet og behandlet, inden de skulle starte deres kræftbehandling, ringede eller skrev til mig efterfølgende.

Kvinderne luftede deres bekymringer for, om der stadig var æg i æggestokkene, og om de kunne blive gravide.

Jeg begyndte derfor at kalde dem ind hist og her, når der var ledige tider i mit ambulatorium. Men det stod hurtigt klart for mig, at der var et reelt behov for et fertilitetsrådgivende ambulatorium. Så efter flere års ønske fik vi endelig stablet ambulatoriet på benene sidste år, i 2020 – og alle de kvinder, der har været set af os inden deres kræftbehandling, tilbydes nu et kontrolforløb henholdsvis 6, 12 og 24 måneder efter afsluttet behandling.

Vil du fortælle lidt om de kvinder/par, I møder?

Vi møder piger og yngre kvinder op til 41-års alderen, som er ny-diagnosticerede med enten en kræftsygdom eller en anden alvorlig sygdom, som kræver behandling med kemo- eller stråleterapi. Det kan også være piger og kvinder, som lider af en sygdom, der kan medføre, at de går for tidligt i overgangsalderen.

Vi får patienterne henvist fra kræftafdelingen, eller hvor de nu måtte høre til, og de kommer så op til os og får rådgivning om deres risiko for infertilitet som følge af den behandling, der er planlagt. Og hvis det skønnes nødvendigt og de ønsker det, kan vi planlægge og tilbyde fertilitetsbevaring i form af nedfrysning af æggestokvæv eller æg, inden de påbegynder deres behandling.

Hvordan er et forløb hos jer? Hvilke muligheder har kvinderne?

De får valget mellem at få frosset æggestokvæv eller befrugtede eller ubefrugtede æg ned. Nogle gange vælger vi også slet ikke at gøre noget, fordi deres risiko for at miste alle æggene er meget lille.

Vi rådgiver, og nogle gange er den ene mulighed at foretrække fremfor den anden baseret på deres alder, sygdom, planlagte behandling, spredning, tidshorisont og så videre.

Hvilke patienter vælger nedfrysning af æg, og hvilke vælger nedfrysning af æggestokvæv? Og hvorfor?

Mange faktorer har indflydelse på kvindernes valg, men som udgangspunkt gælder det, at hvis risikoen for at miste alle sine æg er lille (som ved for eksempel brystkræft), eller hvis kvinden er ældre (slut-trediverne), så foretrækker vi at tilbyde IVF med henblik på nedfrysning af æg. Men hvis risikoen for at miste alle sine æg derimod er høj (som for eksempel ved knoglemarvstransplantation), eller patienten er meget ung, så foretrækker vi at tilbyde nedfrysning af æggestokvæv.

Skal de i hormonbehandling og have taget æg ud og så videre, inden de så eksempelvis skal starte kemobehandling?

At køre IVF med henblik på nedfrysning af æg kræver en hormonstimulation. Kvinderne skal regne med, at forløbet tager cirka 2 uger, hvor de dagligt skal stikke sig med en hormonsprøjte for at modne flere æg. Når æggene har nået en vis størrelse, bliver de taget ud og frosset ned.

Hvis kvinden har en mandlig partner, kan hun vælge at få æggene befrugtet med hans sæd inden nedfrysning. Det er vigtigt, at denne behandling gennemføres, inden hun starter i kemoterapi, da kemoterapien ødelægger æggene.

For stort set alle kræftsygdomme gælder det, at man nogle gange opdager kræften så sent, at den har spredt sig

og så kan man ikke nå at fertilitetssikre kvinden, inden hun starter op i kemobehandling.

Det kan virke urimeligt at overleve en sygdom som kræft, for så efterfølgende at skulle kæmpe med infertilitet. Hvad fylder hos kvinderne?

Begge dele fylder utroligt meget. Man skal ikke undervurdere truslen om at miste sin fertilitet. Den fylder næsten lige så meget, som truslen om at miste sit liv.

Det virker naturligt nu at spørge, om I også tilbyder nogen form for psykisk rådgivning til kvinderne og deres partnere?

Vi har desværre ikke nogen psykolog hos os, for det blev sparet væk på hospitalerne for mange år siden. Men kræftafdelingerne har psykologer, som de kan henvise patienterne til. Jeg er jo ikke uddannet psykolog, men jeg er uddannet læge, og jeg har i løbet af mine 20 års erfaring med denne her patientgruppe fundet en måde at kommunikere på, som er hensynsfuld og empatisk, men som samtidig ikke giver folk falske forhåbninger.

Noget af dét, jeg har lært gennem mine 20 år som læge, det er, at man skal kalde en spade for en spade. Man skal ikke pakke tingene ind. Jeg siger ordet “kræft”, og jeg siger ordene “ondartet knude”, og så udviser jeg al den empati, som min erfaring har lært mig. Jeg har ikke deciderede samtale- sessioner, fordi jeg ikke er psykolog, men jeg har en time til rådighed, når jeg ser kvinderne og deres partnere – og den time bliver brugt fuldt ud, vil jeg sige. Patienterne plejer at være rigtig glade og taknemmelige, når de går herfra, fordi vi tager os tid til dem, og fordi vi tager os tid til at tale om deres fertilitet, som fylder så meget hos dem.

Hvor det hele på kræftafdelingen jo handler om, at de skal overleve, der handler det hos os om deres fertilitet.

Og det er de rigtig glade for. De føler sig set og hørt i deres bekymringer hos os.

Hvad er chancerne for en graviditet ved ægoplægning efter at være raskmeldt? Skal æggene befrugtes inden frys eller efter?

Som nævnt kan vi både fryse æggene ned ubefrugtede og befrugtede. Typisk vil en kvinde i et fast forhold med en mand vælge at få æggene befrugtet med hans sæd inden nedfrysning, mens en kvinde i et parforhold med en anden kvinde vil vælge at få æggene befrugtet med donorsæd, da hun alligevel ville skulle benytte sig af donorsæd senere hen, når hun ønskede at blive gravid. De enlige foretrækker at få æggene frosset ned ubefrugtede.

Det skal dog nævnes, at resultaterne er bedst for de befrugtede æg, da det er en teknisk vanskelig proces at nedfryse ubefrugtede æg, og ikke alle overlever.

Chancen for en graviditet per ægoplægning af et æg, der var befrugtet, da det blev frosset ned, regnes for at være den samme som for vores "almindelige" fertilitetspatienter, det vil sige 25-40% afhængigt af alder. Vi har endnu ikke tallene for de ubefrugtede æg, da vi ikke har tilbudt dette så længe.

Vi har indført muligheden for at få nedfrosset ubefrugtede æg for nogle år siden, fordi der simpelthen var en øget efterspørgsel fra især enlige kvinder. Samtidig begyndte der at komme rigtig gode resultater fra udlandet, og derfor kastede vi os ud i det og begyndte at tilbyde det til vores patienter også.

Hvad er oddsene for en graviditet ved nedfrysning og genoplægning af æggestokke efter at være raskmeldt?

Ved vores seneste opgørelse i 2016 var chancen cirka 33%. Så omtrent hver tredje kvinde vil få et barn ud af det. Men dette tal skal ses med forbehold, da det er en løbende proces, der udvikler sig – og fordi kvinden hver måned vil have en teoretisk chance for graviditet, indtil vævet ligesom "brænder ud" efter cirka 3 år.

At vævet “brænder ud” betyder, at der ikke er flere æg tilbage i det væv, som kvinden har fået lagt tilbage – og så stopper hendes ægløsning og hendes menstruationer. Efter det kan man lægge noget mere væv op.

Alt i alt må man sige, at chancerne er lige gode ved de to processer, men det er svært at drage endelige konklusioner, da vores tal stadig er små.

I har oprettet en database, der på sigt skal hjælpe med at forudsige, hvilke kvinder der er i størst risiko for at blive infertile som følge af deres behandling. Er der nogle resultater endnu?

Vi har oprettet en database, ja, men aktuelt er vi først ved at starte med at opgøre vores resultater. Men det er så vigtigt, at så mange som muligt siger ja til at komme i databasen, så vi kan få så mange erfaringer som muligt.