Lægen: Sådan diagnosticerer og behandler vi anatomiske årsager til infertilitet hos kvinder

Der findes flere forskellige typer af strukturelle eller anatomiske årsager til infertilitet hos kvinder, som enten kan være medfødte eller opstå i løbet af kvindens fertile periode. Her kan du læse mere om de forskellige årsager.

Skrevet af:

Bugge Nøhr

27. februar - 2022


Vil du gerne vide mere om symptomerne på de anatomiske årsager til infertilitet og blive klogere på mulighederne for (fertilitets)behandling? Så læs med her.

Kan du til en start kort præsentere jeres klinik?

Vi er en offentlig klinik og er en del af Region Hovedstadens tilbud om fertilitetsbehandling til kvinder eller par. Vi varetager alle slags fertilitetsbehandlinger, og så har vi en klinik for kvinder med PCOS (polycystisk ovarie syndrom), som ikke aktuelt er i fertilitetsbehandling.

Allerførst: Hvad er deformiteter i livmoderen, og hvad kan de skyldes?

I stedet for at kalde det for deformiteter, synes jeg hellere, at vi skal kalde det for strukturelle eller anatomiske årsager til infertilitet. Der findes flere typer af årsager; de medfødte og dem som er opstået i løbet af kvindens fertile periode.

Medfødte årsager

De medfødte årsager opstår ved en fejl i måden, hvorpå livmoderen dannes, idet de to halvdele af livmoderen skal fusionere i midtlinjen fra hver sin side af bughulen i fosterstadiet. Dette medfører en livmoder, som er opbygget anderledes end den normale livmoder (anomali).

Anomalier dækker over et spektrum af anatomiske tilstande, som strækker sig fra små ubetydelige forandringer, over to opdelte livmoderhalvdele, til den meget sjældne underudviklede eller helt manglende livmoder. Men som oftest betyder dét at have en anomali ikke en nedsat fertilitet, men snarere en øget overvågning i den kommende graviditet, idet der kan være en øget risiko for eksempelvis for tidlig fødsel.

Enkelte af de medfødte årsager – såsom en livmoder med skillevæg (septum) – kan formentlig bevirke en nedsat fertilitet. I disse tilfælde skal man være sikker på, at det er en reel skillevæg og ikke en to-delt livmoder. Dette kan man finde ud af ved at foretage en 3D-ultralyd. Hvis vi finder en skillevæg på en kvinde, som har forsøgt at blive gravid i mere end et år og måske endda har haft en eller flere spontane aborter – så vil vi anbefale en fjernelse af skillevæggen. Dette indgreb kan oftest foretages i lokalbedøvelse ved en såkaldt kikkertundersøgelse (hysteroskopi) gennem skeden.

Opståede årsager

Af de opståede årsager til infertilitet kan nævnes: hydrosalpinx (væskefyldt æggeleder), polyp i livmoderslimhinden, sammenvoksninger af livmoderslimhinden (Ashermans syndrom), isthmocele (arvævsdannelse efter kejsersnit), fibromer (muskelknuder i livmodervæggen) og endometriose. Dem vil jeg nu gå lidt mere i dybden med:

Hydrosalpinx er en tilstand, hvor tillukning af en eller begge æggeledere bevirker, at der ophober sig væske, som kan ses på ultralydsskanning. Tillukningen skyldes ofte en tidligere underlivsinfektion som eksempelvis klamydia, men den kan også skyldes sygdommen endometriose. Årsagen til påvirkningen af fertiliteten menes at skyldes dannelse af et uhensigtsmæssigt miljø i livmoderhulen, da væsken fra æggelederen fra tid til anden tømmes ind i livmoderhulen.

Symptomerne kan være smerter eller kraftigt, vandigt udflåd fra skeden. Da tilstanden nedsætter sandsynligheden for graviditet, anbefales det, at den eller de syge æggeledere fjernes ved en operation gennem bugvæggen (laparoskopi) i fuld narkose.

Polyp i livmoderen betegner en godartet udvækst på slimhinden. Små polypper under 5 mm antages ikke at påvirke fertiliteten. Man ved ikke, hvorfor polypper opstår, men risikoen stiger med alderen. Mistanken om en polyp opstår ved ultralydsskanning. Polypper anbefales altid at blive fjernet, dels på grund af en mulig påvirkning af fertiliteten, når de opnår en vis størrelse, dels fordi polypper har en højere risiko for celleforandringer.

Symptomerne er diskrete, men kan være uregelmæssig blødning. Indgrebet kan foregå i lokalbedøvelse med kikkert gennem skeden (hysteroskopi).

Sammenvoksninger af livmoderslimhinden (Ashermans syndrom) er som oftest opstået efter et indgreb som for eksempel kirurgisk udskrabning i forbindelse med en provokeret eller spontan abort, hvor graviditetsvævet ikke er kommet ud af sig selv. Det kan dog også opstå som følge af en kraftig underlivsinfektion. Tilstanden graderes efter sværhedsgrad, som strækker sig fra en enkelt tynd sammenvoksning, til en delvist eller helt tillukket livmoderhule.

Symptomerne kan være smerter og uregelmæssig eller helt udebleven menstruation. Behandlingen kan foregå ved hjælp af en kikkert gennem skeden og består i at genskabe livmoderhulens oprindelige form og funktion. Hvorvidt det skal foregå i lokalbedøvelse eller i fuld bedøvelse afhænger af sværhedsgraden. Behandling af de svære grader er en specialistopgave, da den tilbageværende slimhinde skal bevares intakt for at bedre kvindens mulighed for en efterfølgende graviditet.

Isthmocele (arvævsdannelse efter kejsersnit) er en tilstand, som opstår efter kejsersnit, idet der under arvævet i livmoderens forvæg er opstået en fordybning med væske. Denne væske menes at medvirke til dannelse af et uhensigtsmæssigt miljø i livmoderhulen, som kan påvirke fertiliteten. Tilstanden er oftest symptomfri.

Behandlingen er kontroversiel, men består i at åbne fordybningen op, så væsken ikke ophobes. Dette kan forsøges med kikkert (hysteroskopi) gennem skeden. Ofte udelades en kirurgisk behandling dog.

Fibrom (muskelknude i livmodervæggen) forekommer hyppigt og vil hos infertile kvinder ofte være et tilfældigt godartet fund. Knuderne opstår i livmodervæggens muskulatur af ukendte årsager, men der er en vis genetisk disposition. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvor meget fibromerne påvirker fertiliteten hos den enkelte kvinde; det afhænger af, hvor de sidder, deres størrelse og antal.

Hvis fibromerne er i tæt relation til livmoderhulen eller af en vis størrelse (over 5-6 cm), kan det være en mulighed at fjerne dem ved en operation. Operationsmetoden afhænger af størrelse og beliggenhed. Det er vigtigt at nævne, at fibromer er en hyppig tilstand, som også ses hos rigtig mange kvinder med normal fertilitet og graviditet.

Endometriose er en sygdom, hvor slimhindevæv fra livmoderen findes andre steder i kroppen, primært i bughulens organer. Man kan med rette diskutere, om sygdommen er medfødt eller opstået, men den kommer dog først til udtryk, når menstruationen begynder. En undergruppe af sygdommen benævnes adenomyose, hvilket betegner endometriose i livmoderens muskellag. Endometriose kan desuden sidde i æggestokkene som blodcyster (endometriomer), på tarm og bugvæg. Det hyppigste symptom er kraftige smerter under menstruation.

Det er omdiskuteret, hvor meget endometriose påvirker fertiliteten, men det afhænger formentlig af lokalisation og graden af endometriosen. Kirurgisk behandling af endometriose udskydes ofte til efter at kvinden har haft sine ønskede graviditeter. Fertilitetsbehandlinger af kvinder med endometriose er den samme som ved kvinder uden sygdommen.

Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på?

I langt de fleste tilfælde bliver ovenstående tilstande afsløret ved ultralydsscanning hos en gynækolog eller fertilitetsklinik. Men hvis du oplever en forandring i din menstruationscyklus, eller hvis du har symptomer fra underlivet, skal du søge læge.

Hvis jeg oplever symptomerne og derfor kontakter min læge. Hvad sker der så derfra?

Det afhænger af symptomerne. Men en gynækologisk undersøgelse er selvfølgelig obligatorisk – og efter det får du eventuelt en henvisning videre til en gynækologisk speciallæge.

Hvis jeg har anatomiske årsager til infertilitet og ved at jeg i fremtiden gerne vil have børn – hvordan kan jeg bedst forberede mig?

Der er ingen forberedelser for dig – enten bliver du foreslået en kirurgisk behandling, eller også gør du ikke. Det er altid en god idé, at du spørger ind til konsekvenserne for og imod en behandling. Og så er det desuden vigtigt, at du spørger ind til konsekvenserne i den efterfølgende graviditet.

Jeg ved, at jeg har anatomiske årsager til infertilitet, og skal starte i fertilitetsbehandling. Hvordan bliver mit forløb?

Som nævnt har de fleste strukturelle forandringer ingen konsekvens for fertilitetsbehandlingen, men snarere for en efterfølgende graviditet. Her kan der være en øget risiko for spontan abort, for tidlig fødsel, kraftig blødning under fødsel, malpræsentation (barnet ligger i forkert stilling ved fødslen), samt kejsersnit. Tal med din læge eller klinik om de forskellige risici, hvis du har brug for det, så du kan blive klogere på din situation, og hvad der måske venter.

Når jeg så er startet i fertilitetsbehandling, hvordan ser mine graviditetschancer ud?

Det afhænger af, hvad der ligger til grund for din infertilitet. Ofte findes der også flere andre faktorer, som påvirker en kvindes fertilitet – såsom alder og partnerens sædkvalitet.

Hvilken behandlingsform anbefaler I til mig og min eventuelle partner? Er der et forløb, der er bedre til mig end andre?

Ofte findes der ikke en helt enkel behandlingsform til de nævnte tilstande. Det må du finde frem til i samråd med din fertilitetsklinik. Vi står ikke sjældent i et forløb, hvor vi er usikre på, om en kirurgisk behandling overhovedet vil bedre fertiliteten hos kvinden. Og det skyldes, at der ikke eksisterer gode studier, som har undersøgt dette.

Er der nogle kendte bivirkninger / følgesygdomme, som følger med den behandling, jeg skal igennem?

Ved alle operative procedurer er der en risiko for komplikationer, så det er altid vigtigt at opveje formålet med operationen med de risici, indgrebet medfører. Jeg møder oftest de patienter, jeg hjælper, med en snak om, hvad deres strukturelle forandringer betyder i forhold til behandlingssucces. Her bruger jeg ofte vendingen, at “forandringen måske er medvirkende, men ikke hele årsagen til patientens infertilitet”.

Til slut vil jeg tilføje, at hvis man vil vide mere om disse tilstande, så kan man spørge sin gynækolog eller fertilitetslæge – eller man kan gå ind på Dansk Fertilitetsselskabs hjemmeside og læse mere.