Lægen: Hvad sker der i nedreguleringsfasen?

Ved du, hvorfor man kommer i lang protokol? Og hvad er det helt præcist, der sker i kroppen under nedreguleringen? Læge Marie Louise Wissing tager os gennem nedregulering og giver os en bedre forståelse af, hvad der sker.

Skrevet af:

Marie Louise Wissing

07. juli - 2022


Interview med Marie Louise Wissing, Aleris Hamlet Fertility


Hvad er det konkret der sker med kroppen i nedregulering?

Nedregulering betyder, at man giver et lægemiddel som bremser kroppens egen frigivelse af de follikelstimulerende hormoner FSH og LH. Derfor vil ens egen ægudvikling gå i stå under nedregulering, og først starte op igen, når der udefra tilføres FSH eller LH. Nedregulering varer minimum 2 uger førend den ønskede effekt er opnået.

Den type af lægemiddel, der anvendes til dette formål kaldes en GnRH-agonist.

Fakta: GnRH står for Gonadotrophin-Releasing Hormone.


Når en kvinde får en GnRH-agonist lægemidler, sker der kort fortalt det, at man får tømt lageret for LH og FSH - og at der efterfølgende ikke bliver produceret nyt LH og FSH. Der bliver faktisk lukket ned for det. Så i princippet vil kvinden først opleve en ordentlig skylle af LH og FSH når lageret skal tømmes - og efterfølgende slet ingenting. Dette er også grunden til, at nedregulering foregår over minimum 2 uger.


Hvorfor er det man ønsker at gøre sådan?

Formålet med at tømme lageret for FSH og LH er at kontrollere follikeludviklingen. Når man har tømt lageret og dermed ikke har nogen ægudvikling, kan lægen sætte en stimulation i gang - altså tilføre LH og FSH og være i fuld kontrol over processen.

Hos nogle kvinder starter ægmodningen allerede i den foregående cyklus, og disse kvinder kan opleve at få færre æg end forventet på den korte protokol, fordi nogle få ægblærer har ”tyvstartet” deres vækst før menstruationen—disse ægblærer vil allerede på cyklusdag 2-3 være så langt i deres vækst, at de kan forhindre øvrige ægblærer i at modne frem på den korte protokol.


Skal nedregulering altid være omkring en menstruation?

I princippet kan man starte nedregulering op når som helst, men typisk vil man vælge at starte nedregulering omkring en uge før forventet menstruation. Det gør man fordi der på det tidspunkt i cyklus typisk er færrest ægblærer, som kan reagere på den første skylle af FSH og LH, der kommer lige når nedreguleringen starter.


Hvordan tjekker I om nedreguleringen er succesfuld?

Vi scanner efter kvinden har været i nedregulering i to uger. Vi scanner for at tjekke om nedreguleringen har virket efter hensigten. Hvis nedreguleringen har virket som den skal, vil endometriet være tyndt og ægblærerne små. I nogle tilfælde er kvinders ægblærer supergode til at fange den initiale skylle af LH og FSH, der kommer når man starter GnRH agonisten. Hvis det er tilfældet, vil der ske en follikelmodning og ægblærerne vil vokse. Det viser sig som en eller flere simple cyster på scanningen. De cyster er follikler der har startet deres modningsproces, men ikke er sprunget. Det kalder man ”flair up”. Hvis det sker, vil man fortsætte i nedregulering en uge mere og så til scanning igen. Man har først den ønskede effekt af nedreguleringen når ”flair-up” er væk.


Hvorfor skal man egentlig ‘nedreguleres’?

I en normal cyklus har man hormonudsving løbende og derved løbende ægblærer, der modnes. Det er præcis det man vil bremse i den lange protokol og med nedregulering.

Hos nogle kvinder er der tendens til, at deres ægblærer allerede tyvstarter på modningen i cyklussen før. Så når man scanner dem i starten af cyklus, kan de allerede have nogle ægblærer, der er ret store (10-11mm). Har man det vækstmønster kan man risikere, hvis man er i kort protokol, at man faktisk udvikler lidt færre ægblærer end man ellers ville have gjort. Simpelt fortalt fordi, at kroppen allerede har besluttet hvilke ægblærer der får lov at vokse. Den beslutning tog den bare i cyklussen forinden.

Når det sker, kan man faktisk opnå at få flere æg ud ved at køre lang protokol. Det kan man fordi man får bremset op for den tyvstart ægblærerne laver - netop ved at starte nedregulering. På den måde er alle ægblærerne lige store, når vi starter med at give hormoner.


Hvilke symptomer er der i nedregulering?

Faktisk er symptomerne ved nedregulering fuldstændig det samme som overgangsalder. Det er det man kalder ”østrogen-mangel-symptomer”, da østrogen bliver meget lav under nedregulering som følge af, at ægblærerne ikke får signal om at vokse.

Heldigvis er man kun i nedregulering i få uger, så de færreste vil opleve svære symptomer. Nogle kan i slutningen af nedreguleringen opleve hovedpine, hede- og svedeture. Det er fuldstændig samme symptomer som overgangsalderen. De kvinder, der oftest oplever symptomerne, er dem der er i nedregulering længere end de sædvanlige 2 uger.