Lægen: Hvad er grundene til, at en behandling bliver udsat eller sat på pause?

Mange fertilitetspatienter bliver overraskede, når deres behandling bliver stoppet eller sat på pause på uventede tidspunkter. Hvorfor sker det? Og kan du selv gøre noget for at undgå, at din behandling bliver udskudt?

Skrevet af:

Kåre Rygaard

27. februar - 2022


Vi har fået fertilitetslæge Kåre Rygaard til at gennemgå nogle af årsagerne til, at en fertilitetsbehandling kan blive udsat eller sat på pause.

Kan jeg blive udskudt i min opstart af behandlingen?

Ja, det kan du godt. De typiske grunde til, at man ikke kan komme i gang som planlagt, kan være uventede cyster eller en større rest af den ægblære, der har ægløst sig i den foregående cyklus. I den situation vil man ofte se dig igen i næste cyklus, hvor forbigående cyster eller store ægblærerester i langt de fleste tilfælde vil være væk igen.

En anden grund har her de seneste år været corona: For hvis du eller din partner skal være i karantæne, eller hvis I er blevet væsentligt syge, så bliver man også nødt til at udskyde behandlingen. Hvis enten du eller din partner har været smittet, men ikke har været væsentligt syge med feber, så mener vi ikke, at det behøver at udsætte behandlingen – når blot I er smittefrie og ude af eventuel karantæne.

Kan der ske ting i løbet af en behandling, som gør, at lægen vil pause behandlingen?

Det er ret sjældent, men det kan selvfølgelig forekomme. Grundene til at pause en behandling kan for eksempel være:

  • Mistanke om at der er opstået for eksempel polypper eller fibromer i livmoderhulen, som bør fjernes før videre behandling.
  • Fund af andre tilstande, som bør optimeres før behandlingen. For eksempel for lavt eller for højt stofskifte.
  • Hvis manden har haft væsentlig sygdom eller høj feber (over 39 grader), kan det påvirke sædkvaliteten væsentligt. Derfor kan det være en idé at tjekke sædkvaliteten inden videre behandling. Hvis den er forbigående nedsat pga. feber, tager det typisk 2-3 måneder, før den er tilbage til udgangspunktet. Det skyldes, at produktionstiden for sædceller er omkring 70 dage.

Om skribenten

Kåre Rygaard. Han er Dr.med. og speciallæge i
Gynækologi og Obstetrik. Han har siden
2011 været klinikchef på Fertilitetsklinikken
Trianglen. Har mange års erfaring med
fertilitetsbehandling.

Hvad er overstimulering – og hvad kan det betyde for mine chancer for at lykkes i behandling?

Overstimulation er en situation, hvor der dannes mange æg, og hvor kroppen danner en større mængde fri væske i bughulen.

Overstimulation kan forekomme, når der er mange ægblærer (typisk mere end 15, men det ses enkelte gange også med færre ægblærer) og der samtidig er graviditetshormon (hCG) til stede. Graviditetshormon findes i den almindelige ægløsningssprøjte, Ovitrelle, og hvis kvinden bliver gravid, danner fosterets moderkage tiltagende mængder af graviditetshormon.

Hvis der er væsentlig risiko for overstimulation i forbindelse med reagensglasbehandling (typisk ved mere end 15-20 ægblærer), vil man ofte benytte en anden ægløsningssprøjte, der ikke indeholder hCG. Dette kaldes en ”agonist” ægløsningssprøjte. Man vil i den situation ofte anbefale at fryse æggene eller embryonerne ned og ikke foretage oplægning i den ”friske” cyklus. På den måde kan man lade æggestokkene falde til ro, inden man i en efterfølgende cyklus lægger det optøede embryon op i en ”frysecyklus”. Dette kalder man ”totalfrys”, og resultaterne er virkelig gode – og man kommer også udenom risikoen for overstimulation.

Hvis jeg er blevet overstimuleret én gang – hvad gør I så for at undgå det igen? Kan jeg selv gøre noget som kvinde?

Hvis du har været overstimuleret med mange ægblærer, vil man ofte aflyse cyklus og i stedet planlægge en ”frysecyklus”, hvor der ikke er risiko for overstimulation. Hvis der senere bliver behov for en ny stimulation, vil man normalt stimulere med en lavere dosis stimulationshormon for at prøve at få færre æg til at modnes.

Risikoen for overstimulation afhænger mest af dosisen af stimulationshormon, så der er ikke meget, du som kvinde selv kan gøre.

Kan der være nogle grunde hos den mandlige partner til at blive udskudt i behandlingen?

Grundene er primært, hvis manden har haft høj feber eller ”alvorlig” sygdom, der kan påvirke sædkvaliteten i op til 2-3 måneder efter, at manden er helt frisk igen.

Hvad kan ellers pause behandlingen?

Der findes flere grunde, som kan bremse eller pause en behandling – dem nævner jeg nedenfor i uprioriteret rækkefølge:

  • Der kan være praktiske forhold med rejser og transport, så manden eller kvinden ikke er tilgængelige på de nødvendige tidspunkter.
  • Der kan opstå problemer med at levere sædprøven ”på dagen”.
  • Der kan være alt for mange eller alt for få æg under hormonstimulation.
  • Hvis ingen af æggene fra ægudtagning bliver befrugtet.
  • Hvis de befrugtede æg fra ægudtagning udvikler sig “dårligt”, så der ikke er nogen egnede embryoner til ægoplægning.
  • Hvis kvindens slimhindeopbygning i en cyklus ikke er god nok, så slimhinden ikke er egnet til ægoplægning.