Lægen forklarer: Amenoré & PCOS

Amenoré er betegnelsen for udebleven menstruation - men hvad betyder det egentlig og hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på det?

Skrevet af:

Anne Lis Mikkelsen Englund

11. juli - 2022


Anne Lis Mikkelsen Englund.
Specialeansvarlig Overlæge Dr. Med
Sjællands Universitetshospital.

AMENORÉ

Amenoré er betegnelsen for udebleven menstruation og inddeles i 2 kategorier: Primær amenoré og sekundær amenoré.

Man taler om primær amenoré, hvis den første menstruation ikke er kommet ved 16-års alderen - men denne tilstand er dog meget sjælden. Sekundær amenoré er udebleven menstruation i 6 måneder efter man tidligere har haft en menstruationsblødning. Man ser sekundær amenoré hos ca. 5% af kvinder.

Amenoré skyldes manglende ægmodning i æggestokkene, hvilket fører til manglende ægløsning og en mangelfuld eller ændret produktion af østrogen og progesteron fra folliklerne. Mangel på ægmodning/ægløsning kan også vise sig ved lange intervaller mellem menstruationerne (cyklus på mere end 35 dage), hvilket man så kalder oligomenoré. 

Hvad skyldes manglende ægmodning (amenoré)? 

Der kan være flere årsager til manglende ægmodning:

  • PCOS (polycystisk ovariesyndrom)
  • Forhøjet mælkeprotein (hyperprolaktinæmi)
  • Manglende produktion af hormoner fra hypothalamus (efter vægttab, træning)
  • Stofskiftesygdom
  • Opbrugt ægreserve (kaldes præmatur ovarieinsufficiens)


Hvordan bliver diagnosen stillet?

Der spørges ind til kost og motionsvaner, mælkesekretion fra brystet og om man oplever acne og/eller øget hårvækst. 

Der foretages også en objektiv undersøgelse. Her måles højde og vægt, øget påvirkning af forhøjede mandlige kønshormoner (øget behåring og acne) samt forstørret skjoldbruskkirtel og evt. mælkesekretion fra brystet. Ved ultralydscanning undersøges livmoderen, herunder tykkelsen af slimhinden, æggestokkene og antal ægblærer.

Stofskifteforstyrrelser og øget mælkehormon kan udelukkes ved enkelte blodprøver og behandlingen retter sig mod regulering af disse hormonforstyrrelser. Præmatur ovarieinsufficiens er heldigvis yderst sjældent. Det kan diagnosticeres ved meget forhøjet overordnet kønshormon FSH (follikelstimulerende hormon). Da ægreserven er lav vil AMH (antimullers hormon) også være lavt.

Langt den hyppigste årsag til amenoré/oligomenoré skyldes PCOS eller overordnet forstyrrelse af hormonbalancen fra hypothalamus.

Hvad er årsagen til PCOS?

Årsagen til PCOS kendes ikke, men er formentlig en kombination af arv og miljøpåvirkning. En af de medvirkende faktorer er her tendensen til at udvikle insulinresistens i musklerne. Dette kan give et højt niveau af insulin i blodet, som kan medvirke til forskellige hormonforstyrrelser.

Over halvdelen af kvinder med PCOS er overvægtige med BMI over 25. Det er påvist, at hvis man har PCOS, har man lettere ved at tage på med tendens til, at fedtet sætter sig omkring maven.

Vægtøgning kan hos en slank kvinde udløse yderligere symptomer, som er forbundet med PCOS. Således ser man, at meget fysisk aktive piger kan udvikle PCOS, når de lægger sporten på hylden. Omvendt kan overvægtige kvinder med uønsket barnløshed på grund af udebleven menstruation opnå spontan graviditet efter vægttab.

Derudover er motion vigtigt for at øge muskelcellernes følsomhed overfor insulin og forhindre udvikling af insulinresistens. Dette gælder både for overvægtige og normalvægtige.

Hvordan stilles diagnosen PCOS?

Diagnosen kræver, at man opfylder to af tre kriterier.

  • PCO ved ultralydsscanning – det vil sige mere end 20 ægblærer (follikler) på én eller begge æggestokke og/eller volumen på mere end 10 ml
  • Forhøjede mandlige kønshormoner i blodet eller synligt ved øget behåring og/eller uren hud
  • Mangelfuld ægløsning, som viser sig ved oligo- eller amoneré

Hos overvægtige kvinder med manglende ægløsning på grund af PCOS er den primære behandling livsstilsændring med kostomlægning og motion. Den øvrige behandling ift. at opnå graviditet, afhænger af sædkvaliteten hos manden og passage gennem æggelederne.

Hormonbehandling med daglige doser af hormonet FSH er almindelig. Dette hormon skal gives som indsprøjtning i underhuden, men kan tages af kvinden selv. Det er vigtigt, at specialister tager sig af denne behandling, idet dosis er afgørende for en tilfredsstillende respons. Man vil nemlig gerne opnå en modning af æg, men dog ikke for mange æg, da der dermed er risiko for tvillinger eller trillinger.

Nogle kvinder kan ligeledes have gavnlig effekt af metformin, som er et stof, man normalt anvender ved sukkersyge, men her gives på grund af insulinresistens.

Hvis manden har nedsat sædkvalitet, er behandlingen ligesom hos alle andre, nemlig reagensglasbehandling.

Med den rette behandling er der i begge grupper gode chancer for graviditet og fødsel af raskt barn. Gravide kvinder med PCOS bør dog følges tæt i graviditeten, da de har øget risiko for komplikationer som fx sukkersyge, forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning.


OHSS: Risici ved reagensglasbehandling og PCOS

Ved reagensglasbehandling er der risiko for at udvikle Ovarielt overstimulationssyndrom (OHSS). Det er heldigvis sjældent og skønnes at forekomme hos ca 0,3% af alle stimulationer til reagensglasbehandling.

Årsagen til OHSS kendes ikke præcist, men jo flere modne ægblærer en kvinde har, jo større risiko er der for at udvikle OHSS. Derfor har kvinder med PCOS øget risiko, da de har mange ægblærer i æggestokkene. Det gælder derfor om at undgå at mange ægblærer modnes. Det kan man gøre ved at være forsigtig med hormonstimulationen og ved ægmodningen undgå at give hCG og i stedet anvende anden behandling. På den måde kan man undgå tidlig OHSS.

OHSS inddeles i forskellige sværhedsgrader. Den milde grad ses ofte og er karakteriseret ved forstørrede æggestokke. Ved den moderate ser man udover forstørrede æggestokke også væske i bughulen, og der kan opstå smerter, kvalme og opkast.

Ved den svære tilstand af OHSS ses koncentrering af blodet og påvirkning af organer som fx nyrer. Dette kan yderligere udvikle sig til en kritisk tilstand. Indlæggelse er ofte nødvendig sammen med væsketerapi og udtømning af væske fra bughulen og/eller lungehulen. Desuden gives blodfortyndende behandling for at undgå blodpropper.

Den sene OHSS kan man undgå ved at undlade at lægge det befrugtede æg tilbage, fryse æggene ned og lægge tilbage i rolig fase uden æggestokkene er overstimulerede.  Behandling med fryseæg er forbedret de senere år og chancen for at blive gravid med fryseæg er ligeså god som hvis der oplægges æg i den friske behandlingscyklus.

På baggrund af denne forebyggende behandling har antallet af tilfælde med moderat, svær  og kritisk OHSS været faldende de sidste 10 år.