Lægen: Du kan faktisk gøre noget ved din sædkvalitet

Som mand producerer du nye sædceller hvert eneste sekund, og derfor har du faktisk gode muligheder for at forbedre din fertilitet på egen hånd.

Skrevet af:

Peter Humaidan

28. februar - 2022


Ifølge speciallæge Peter Humaidan er det vigtigt at skelne mellem sædkvalitet og sædkvantitet, som er dét, en normal sædprøve i dag viser. I artiklen forklarer han forskellen.

Kvalitet eller kvantitet

Først og fremmest er det vigtigt, at vi skelner mellem kvalitet og kvantitet, for når man i dag taler om en sædprøve, så siger man: ”Du har en normal sædkvalitet”, men dét, man egentlig mener, er, at manden har en normal sædkvantitet – altså antallet af sædceller. Selve kvaliteten af en sædprøve kan man principielt kun sige noget om, hvis man undersøger sæden dybere og går ind i sædcellens DNA. Først da ved man noget om kvaliteten.

Det kan sammenlignes lidt med at kigge på en person med et navneskilt – det kan være en smuk mand eller en smuk kvinde, og du kan have indtrykket af, at her er virkelig en smuk person. Men du kender jo faktisk ikke personens indre karakteristika: Det kan være, at den person ikke er særlig smuk i sit indre og sind. Og det samme gælder med sæden. Så derfor skal der til en start sondres mellem de to ting.

Om skribenten

Peter Humaidan, som er professor
på Aarhus Universitet og speciallæge
i gynækologi og obstetrik. Til daglig er
han overlæge på Fertilitetsklinikken,
Regionshospitalet Skive. Han har skrevet
bogen “Supersæd” (2021).

Måling af sæd i dag

I mere end 100 år har vi målt sædkvantiteten på den måde, for det er nemlig den sædprøve, man kom frem med i 1916; hvor man stort set går ind og kigger på, hvor mange der er, hvordan de ser ud, og hvordan de svømmer. Og det er også en god overordnet måde at vurdere en sædcelle på, men det giver altså ikke det fulde svar.

Det er det der i dag bliver kaldt WHO-kriterierne, men vi er flere, der synes, at vi i dag er så langt fremme teknologisk, at man bør udvide undersøgelserne.

Personligt synes jeg ikke, at det er fair over for mændene, at vi udelukkende bruger en 100 år gammel metode til at vurdere deres sæd.

Selvfølgelig danner standardmetoden i henhold til WHO-kriterierne fortsat det vigtigste grundlag, men vi skal altså et spadestik dybere i dag. Og dér kan man så kigge på DNA’et.

Alarmklokker

Hvis vi skal kigge lidt på, hvad der sker rundtomkring i verden, så var den seneste alarmklokke en undersøgelse, hvor man for nogle år siden gik ind og kiggede på sædkoncentrationen – altså kvantiteten, i de vestlige lande. Det var en meget stor opgørelse, hvor man kunne se, at der havde været et samlet fald på 50% i sædcelleantal over de seneste 40 år. Og her taler vi altså om USA, Nordeuropa, Australien og New Zealand. De typiske vestlande. Det svarer til et fald på omkring 1-2% om året.

Samtidig findes der en lidt mindre undersøgelse fra Kina, hvor man igennem de seneste 20 år ser det samme drastiske fald i sædcellekoncentrationen. Og hvad er så det interessante ved dét? Jo, selvfølgelig er det et forbehold, at den vestlige verden her kan sættes op imod Kina (som vi ikke ved så meget om, før Kina blev mere “vestlig”), men ikke desto mindre giver tallene anledning til at tro, at den vestlige livsstil og levestandard, som er vokset mere og mere frem i Kina, altså har en betydning.

Hvad påvirker sæden?

I dag ved vi, at der er nogle ydre faktorer – det, vi kalder den toksiske cocktail – som vi omgiver os med. Det er pesticider, ftalater, parabener, luftforurening, kviksølv osv. Alle de ting har en negativ effekt på sædkvaliteten.

Udover det så ved vi også, at vores livsstil i den vestlige verden har en negativ effekt – her taler vi om fastfood, alkohol, store mængder kaffe og rygning, snus, skrå, tyggetobak osv. – frem for alt på sædkvaliteten (DNA’et) og i nogen udstrækning også på kvantiteten (antallet af sædceller) og den måde, de svømmer på.

Uforklarligt barnløse

Dem vi fokuserer en del på hos os på Fertilitetsklinikken i Skive er de såkaldte “unexplained”, altså uforklarligt barnløse. Allerede for år tilbage kiggede vi på et studie, hvor vi gik ind og screenede alle vores patienter. Her fik de tilbudt en DNA-undersøgelse, og så gik vi ind og kiggede på, hvordan det så gik de par i forhold til deres DNA-skadetal.

Hvis mere end 20% af sædcellerne havde DNA-skade i sig, så begynder man at se problemer med at opnå graviditet – både derhjemme, men også på fertilitetsklinikken. Hvis man har mere end 30% skade, så er det meget svært at blive gravid – og her ser vi mange dårlige graviditetsresultater og mange tidlige spontanaborter både hjemme og på klinikkerne.

Øjenåbneren for os var, at 20% af de mænd, der havde en fuldstændig normal sædprøve (kvantitet), havde så svære DNA-skader, at det var den umiddelbare grund til barnløsheden.

De par var altså slet ikke uforklarligt barnløse – problemet lå hos manden. Og det var altså 1 ud af 5! Så man kan altså sige, at det er en form for illusion, at man skulle få det fuldstændig korrekte svar fra en gammeldags undersøgelse, hvor man kun ser på antallet af sædceller og hvordan de svømmer. For det er ikke fyldestgørende.

Mit mål er derfor – sammen med andre fagpersoner internationalt – at man som standard får lavet en DNA-analyse udover den almindelige sædundersøgelse, og det er der heldigvis ved at komme en konsensus om. I dag dækker det offentlige ikke analysen, som koster cirka 2.000, hvis man vil have den lavet selv.

Mine forhåbninger på området er, at det indenfor de næste 5-10 års tid vil blive helt normalt, at man i forbindelse med undersøgelser og udredning af manden også undersøger hans sæds DNA. I USA anbefaler man de uforklarligt barnløse og dem med graviditetstab, at de får lavet en DNA-undersøgelse, inden de går videre med behandling. Det synes jeg er en rigtig god idé – i sidste ende vil det spare samfundet for penge og vigtigst af alt spare parret for megen sorg.

Kan man gøre noget selv?

Først og fremmest kan man sige, at den toksiske cocktail, som vi snakkede om før, ligger hos politikerne – og der er det svært at gøre noget selv som mand. Det er jo en hel “supertanker”, der skal vendes.

Derimod kan du som mand selv gøre noget ved din livsstil. Mange mænd tror, at de har en OK livsstil, men faktisk er det meget få, der har det. I november 2021 publicerede vi et studie, hvor vi havde fået 30 mænd til at ændre deres livsstil i 3 måneder og så få lavet DNA-prøver før og efter. De mænd, som deltog, var kendetegnet ved, at de fleste af dem sammen med deres partner havde haft gentagne mislykkede IVF-forsøg, og så havde de fleste af dem 20-40% DNA-skade.

Efter at mændene havde ændret livsstil i 3 måneder (efter vores guidelines), kunne vi ikke se nogen ændring i selve antallet af sædceller, men derimod så vi et signifikant fald i DNA-skader: I gennemsnit faldt mændenes DNA-skader med 7,2% point. Og hvis vi nu siger, at det for en mand gælder om ligge under 20% – som vi så ved det tidligere beskrevne studie – så kan man jo faktisk gøre noget selv!

Balance

Som med al ideologi handler det om balance; hverken for meget eller for lidt. Mange mænd er gode til bare at sætte sig ned ved morgenbordet, og så har deres partner lignet et helt batteri op af forskellige præparater til dem.

Jeg har haft mænd inde hos mig, som har været vitamin-D-forgiftet, fordi de simpelthen har fået for meget. Og så får man også DNA-skade.

Så det drejer sig om at holde sig til et minimum. Derfor har vi også prøvet at sætte en “formel” op, som er effektiv og billig: Som mand skal du tage en multivitamin, 1 gram omega 3 og 100mg Q10 om dagen – og that’s it. Så er du sikker på, at du får de vitaminer og antioxidanter, som du har brug for. Generelt handler det om at tænke sig om og være kritisk: For der er en masse firmaer, som producerer præparater til mænd, hvor effekten ikke er undersøgt – og måske endda indeholder for meget af enkelte ting.

Mænds sundhed

Nu er det jo mænd, vi taler om. Og uden at generalisere for meget, så vil mænd helst holde sig væk fra sygehuse og lægen osv. Det betyder også, at når vi taler om sæd og problematikker, så vil de fleste mænd gøre deres absolut bedste for at ændre på tingene, så han ikke er grunden til hans og partneres “problemer”. Og det er det gode ved den mandlige patient; for han går ind i det her med krum hals.

Når det kommer til sundhedsråd, så er meget af det ikke raketvidenskab – og mange af rådene lægger sig op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis du som mand gerne vil lave børn, så skal du stoppe rygning og drikke mindre end 5 genstande om ugen. Her anbefaler vi altså mindre end Sundhedsstyrelsens 14 genstande, hvilket vi baserer på undersøgelser fra Rigshospitalet, hvor man har set reduktion af sædcellekoncentrationen, allerede ved over 5 genstande om ugen. Kosten læner sig også op af Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Reducér indtaget af protein – som mange mænd får alt for meget af – og spis ikke mere end 500g forarbejdet kød om ugen, spis mere fisk, mere fjerkræ, få 600g grønt om dagen og ellers hold en varieret kost.

Og så skal man undgå at være overvægtig. For som overvægtig kan man nemlig have mere varme mellem lårene, fordi de er brede, og det skader sædens DNA. Testiklerne fungerer som et varmeudligningskammer, hvor – hvis der bliver for varmt – udvider pungen sig, så den kan komme af med varmen. Men hvis den sidder klemt mellem lårene, så er det svært for den at komme af med varmen, og så vil det skade DNA’et.

Der har været kigget lidt (ikke nok) på det med at gå med en mobil i lommen. Her er der nogle undersøgelser, der peger i retning af, at hvis man har en mobiltelefon i lommen i mere end 4 timer om dagen, så påvirker det DNA’et negativt. på grund af de elektromagnetiske bølger som kommer ud af telefonen.

Det er lidt det samme med computeren: Hvis man sidder med sin bærbare på skødet hele dagen, er man også meget tæt på de elektromagnetiske bølger – og det bør man prøve på at undgå. På samme måde bør man undgå for meget sædevarme. Selvfølgelig får man ikke påvirket sin sæd, hvis man sidder med sædevarme i 15-30 minutter om dagen, men hvis man sidder i 3-4-5 timer om dagen eller er langturschauffør, så kan der godt være problemer.

Noget andet er det, vi kan kalde et “pitstop” i bitestiklen

Jo længere tid sæden er i pitstop i bitestiklen, desto længere tid vil sæden være udsat for oxidativt stress, som populært sagt starter nedbrydende processer i sædcellen. Så altså: jo hyppigere udløsning, jo færre DNA-skader. Når sæden er produceret i testiklen, kan den sagtens ligge og modne lidt, men den skal ikke ligge i bitestiklen og rumstere i mange dage. Der er faktisk en direkte sammenhæng mellem abstinenstid (afholdenhedstiden) og DNA-skade.

En amerikansk kollega har fortalt mig, at hvis en mand skal aflevere en sædprøve om mandagen hos dem, så får han at vide, at han skal have haft udløsningen om fredagen og om søndagen, altså dagene op til. Og det anbefaler vi faktisk også hos os.

Intet er permanent

En mand producerer cirka 1.000 nye sædceller i sekundet, hvorimod en kvinde har det antal æg, hun er født med. Så det gode for manden er, at han løbende har mulighed for at ændre på det, han producerer.

Hvis jeg som mand har en dårlig livsstil og beslutter mig for at ændre på det, så er produktionstiden 66 +/- 8 dage, og først derefter vil man kunne se en evt.  forskel.

“Faderskabsforberedelse”

Noget, der er fantastisk, er, at kvindens æg faktisk kan reparere en DNA-skade i sædcellen. Her skal man bare være opmærksom på, at det unge æg er bedst, mens det ældre æg har sværere ved eller slet ikke kan reparere DNA-skaderne.

Som mand kan man godt risikere at give DNA-skader videre til sit ufødte barn, så der er mange gode grunde til at gøre noget ved sin livsstil i god tid – jeg plejer at kalder det en faderskabsforberedelse: Lev dit liv og gør, hvad du har lyst til, men 3 måneder før du begynder på projekt baby, skal du måske tænke over, om der er noget, du kan gøre anderledes og lave om på i god tid – og så selvfølgelig få det gjort!

Generelt er der meget lidt forebyggende og forberedende til manden op til ønsket om en graviditet, hvorimod damebladene jo er fyldt med råd til inden og efter en graviditet til kvinden. Det har noget at gøre med, at sæd historisk set har været et tabu både kulturelt og historisk: Sæd er ikke rigtig noget, man taler om, fordi sæd har noget at gøre med sex og onani. Og onani har altid fået de røde lamper til at lyse. Men nu, i 2022, skal vi tale om sæd!

Budskab

Jeg vil ikke komme med løftede pegefingre og sige til unge mænd, at de bare skal lade være med dit og dat. For mænd producerer jo løbende nye sædceller, så der er heldigvis oftest ikke tale om en blivende negativ effekt. Men det er vigtigt at tænke over sin livsstil op til og når man gerne vil have børn.

Det kan godt være, at du ender med ikke at kunne lave barnet selv, men så kan du i det mindste byde ind med og videregive det bedste arvemateriale, du kan tilbyde.