Kristina: “De gav os 3% chance for at blive naturligt gravide”

Kristina fortæller om hende og kærestens rejse - fra beslutningen om at ville være forældre, til følelserne der farer rundt når man er i fertilitetsbehandling, til at blive helt naturligt gravide - helt uden at prøve.

Skrevet af:

wawa

16. juni - 2022


Om:

Kristina Kragh Kanstrup, 32 år, studerer Digital Konceptudvikling.

Pierre Kragh Kanstrup, 33 år, professionel fodboldspiller.

Hvor var I henne i livet før behandling?

Vi var et kærestepar på tiende år, som levede livet i Odense. Jeg studerede og spillede fodbold, mens min mand (dengang ’kun’ kæreste) spillede fodbold i Sønderjyske i Haderslev. Vi elskede at leve livet med god mad, en masse restaurantbesøg, takeaway og gode serier i tv’et.


Hvornår dukkede de første tanker op om ønsket om at blive forældre?

Vi har altid troet, atdet var et valg for os om, hvornår vi ville være forældre. At det var noget vi selv kunne bestemme, noget vi selv var herrer over og at det blot handlede om, hvornår jeg smed p-pillerne og så ville vi være gravide. Derfor rykkede tankerne tættere og tættere på i takt med, vi blev ældre og det blev noget vi snakkede om engang imellem.


Vi tog den endelige beslutning om at stoppe på prævention et noget så eksotisk sted, som i en bus på vej ind til Alcudia by på en sommerferie i 2015. Her blev vi enige om, at det var det vi gjorde, når vi kom hjem – jeg skulle stoppe med at tage p-piller og så måtte vi se, hvad der skete. Jeg kan huske den følelse der strømmede igennem mig der i bussen. Den var varm, hurtig og lykkelig – det var så vildt vi havde valgt at tage næste skridt.


Hvordan skred tiden frem efter I havde taget beslutningen?

De efterfølgende mange måneder skete der ikke noget. Det var ikke fordi, jeg var synderligt nervøs, men vi tænkte begge to, at vi lige så godt kunne blive tjekket, for at være på den sikre side.


Hvem af jer sagde, ”NU går vi til lægen”?

Det kan jeg ikke huske 100%, men det var hvertfald en fælles beslutning – vi havde begge samme tanke uden at nogen af os syntes det var en dum ide, tværtimod.

Fortæl os om udredningen - hvordan foregik det? Hvordan havde I det?

Vi ringede til vores praktiserende læge og blev derefter tjekket. Vi havde det helt fint med processen og blev ’jo bare’ tjekket for en sikkerheds skyld. Vi havde ikke prøvet mere end et par måneder da vi godt kunne blive tjekket, så det valgte vi at gøre.

Kort tid efter blev vi ringet op og blev bedt om at komme ind til en samtale hos vores praktiserende læge for at få mere information om hvordan og hvorledes.


Kan du sætte nogle ord på de første følelser lige efter udredning?

Jeg kan huske, at jeg kom hjem og fandt min mand i haven, hvor han luftede vores hund. Han fortalte at svarene var ’som han troede’ og at de ’ikke var gode’. Han havde fået at vide, at vi skulle i behandling og han var klart den mest berørte af os to. Vi krammede og jeg kan huske, at jeg sagde, at det nok skulle gå, og det her var vores vej til at blive forældre. Siden da så vi os ikke tilbage, for det var der ingen grund til!


Hvad var næste skridt?

Næste skridt var et møde hos vores praktiserende læge, som fortalte hvor skidt det så ud og at vi var blevet henvist til fertilitetsklinikken på OUH af den årsag. Vores første møde var i februar/marts 2016, hvor vi fuldkommen uforberedte mødte op til vores første samtale på Fertilitetsklinikken i Odense, der kunne fortælle os, at vores chancer for at blive naturligt gravide var ekstremt små – nærmest umulige. De gav os procenten 3% chance for at blive naturligt gravide, hvilket betød at vi skulle direkte i ICSI behandling fordi alle andre former ikke ville have nogen effekt for os, da det så så dårligt ud, som det gjorde. Desuden lå der adoptionsbrochurer på bordet da vi kom ind, for det kunne ende med at blive vores vej til at blive forældre.


Fortæl om jeres behandlingsforløb - hvilken behandlingsform, hvornår startede I, hvilke tanker og følelser rumsterede undervejs?

Efter vores første møde var jeg blæst ret meget bagover. Ikke blot over selve den behandlignsform vi skulle igennem, hvor det kun var mig, min krop og mit sind som skulle gennemsmadres, for at sige det hårdt – selvfølgelig for forhåbentlig at blive gravid, men stadig. Jeg var på ingen måde klar til at skulle igennem hormoner, ægudtagning og ægopsætning. Jeg havde 10 måneder tilbage af min uddannelse som Multimediedesigner og havde netop lejet en lejlighed i København det sidste halve år af 2016, fordi jeg skulle i praktik og færdiggøre min uddannelse bagefter. Derfor var det virkelig ikke en mulighed for mig at tage hjem til Odense i tide og utide for at gå i behandling.

Vi valgte at vente efter vores møde i februar/marts 16’, til jeg var færdig med min uddannelse i januar 17’. Jeg skulle nyde København og vi skulle nyde den sidste tid, inden vi skulle i gang med at prøve at blive gravide, og i gang med at ændre vores liv for altid. Jeg synes faktisk, at det på den måde var rigtig fint – jeg fik udsat ’at blive gravid’ (selvom intet var givet på forhånd) og det havde vi begge brug for.

Vi startede op i ICSI-behandling januar 2017, hvor jeg sprøjtede mig med hormoner to gange dagligt, skrev min eksamen, forsvarede og færdiggjorde min uddannelse midt januar, den samme dag som jeg skulle have foretaget min første ægudtagning. Jeg fik taget 6 æg ud og alle 6 blev befrugtet. Der var 2 som overlevede, og jeg fik sat det bedste æg op efterfølgende. Jeg endte med at abortere i uge 7, da mine HCG-tal var stagneret. Jeg er sikker på, at det var fordi min krop havde været så presset op til ægudtagning og ægoplægning, at jeg på ingen måde kunne tage vare på en graviditet.


Hvordan påvirkede behandlingen jeres parforhold undervejs?

Jeg synes personligt, at vi blev stærkere af at gå igennem det forløb som vi gjorde. Det kræver noget, det gør det virkelig. Min mand stak mig med hormon sprøjterne og var med til det hele, så han så hvad det kræver af mig som kvinde at blive gravid med vores barn.

Jeg synes virkelig ikke, at der findes en smukkere måde at blive gravide på, end at have stået fertilitetsbehandling igennem. Jeg synes det er smukt, stærkt og enormt sårbart at have oplevet sammen.


Hvordan havde jeres intimitet det undervejs?

Jeg kan faktisk ikke huske det, men da jeg var i mange smerter efter ægudtagning og jeg skulle bruge progesteron, er jeg ret sikker på, der ikke fandtes så meget intimitet hjemme hos os i den periode, men det var ikke noget som har været et issue.


Hvordan havde du det undervejs – blev din krop meget påvirket?

Jeg havde enormt mange smerter efter ægudtagning og det var noget af det mest smertefulde jeg har prøvet. Jeg havde smerter længe efter og selv den mindste rystelse gav mig ubehag. Hormonerne er ubehagelige at sprøjte i kroppen hver dag, fordi jeg vidste hvordan det påvirkede mit humør.

Det psykiske aspekt var klart det hårdeste. Uvisheden og ventetiden var ikke nem. De bedte mig ’gå hjem og lade være at tænke på det’, hvilket var umuligt når jeg dagligt skulle bruge progesteron. Jeg følte desuden, at der var barnevogne og babyer overalt.


Havde du nogle tanker, der fyldte specielt meget?

Jeg var enormt bitter, specielt da jeg aborterede første ægopsætning. Det var hårdt, smertefuldt og slog mig enormt meget ud. Min optimisme forsvandt ret hurtigt, fordi de havde fortalt os, at det æg de satte op var ’helt perfekt’ og de glædede sig til at se os gravide.

Det var generelt svært at navigere i bitterheden over, at vi ikke kunne blive gravide naturligt – hvorfor lige os, vi var fandme sunde, raske og langt sundere end gennemsnittet, og så kan vi ikke blive gravide naturligt. Samtidig skulle jeg prøve at finde positive og optimistiske følelser frem, så jeg kunne fremme min graviditet så meget som muligt.


Hvordan tacklede din omgangskreds jeres situation?

Vi havde ikke delt med det med særlig mange, specielt for at passe på os selv. Efter det første æg ikke blev til en graviditet, fortalte vi slet ikke nogen om det næste forsøg og ægoplægning. Jeg var i uge 20 med æg nummer 2, før jeg turde fortælle det og ’offentliggøre’ det på Instagram.


Hvad er jeres situation nu?

Jeg blev gravid med vores andet æg, vores fryseæg, og jeg fødte vores søn i slut december 2017. Fertilitetsbehandlingen, graviditeten, fødslen og en baby der græd, var inde og ude af hospitaler og ikke trives før han blev 1,5 år gjorde, at vi ikke ville have flere børn. Vi var glade, tilfredse og faktisk lykkelige over, at vi havde fået os et lille mirakel af en søn, som havde været frosset ned i en fryser – tænk, at det var dét, som skulle gøre os til forældre.

Da min søn var knapt 2,5 år, havde jeg i en lang periode været umenneskelig træt. Jeg tog til lægen for at få taget blodprøver og tjekket diverse tal fordi jeg tænkte, at noget måtte være galt. Det strejfede mig ikke, at jeg kunne være gravid trods min menstruation – som ellers altid er punktlig – ikke var kommet. Min læge nævnte det heller ikke, da hun godt vidste, at vi ikke kunne blive naturligt gravide. Da jeg fik svar fra lægen om at alt var ok, kørte jeg ud og købte en graviditetstest. Jeg har aldrig taget en test før, for i ICSI behandling er det blodprøver hver anden dag som af/bekræfter ens ønske om en graviditet. Jeg fumlede mega meget med den, men jeg nåede ikke engang at rejse mig fra toilettet efter at have tisset på den, før den viste to meget (!) tydelige streger. Jeg forstod ingenting og tog ned og købte en masse som testede præcis det samme – to streger!

I skrivende stund er vi forældre til en dreng på 4 år lavet i fertilitetsbehandling og født vaginalt, og en pige på 1 år lavet naturligt og født ved planlagt kejsersnit.


Når du ser tilbage – hvad var det sværeste?

I fertilitetsbehandling var det klart at holde optimismen, trods vi var nogle af de heldige som lykkedes uden enorm lang behandling – det er jeg meget taknemmelig for. Da jeg blev gravid, var det klart at tro på det, fordi jeg havde mistet før og jeg ikke turde tro på, at det blev til noget.


Hvad ville du gerne have vidst på vej i behandling?

At det kunne være en idé at tilføje en form for alternativ behandling, kropsterapeut, psykolog eller lignende, mens man er i behandling. Der er mange tanker at holde styr på, som kan påvirke ønsket om at lykkes med en graviditet meget.


Følg Kristina her: https://www.instagram.com/kristinakragh/?hl=da