Jordemoderen: Udredning og fertilitetsbehandling for lesbiske par

Vejen til fertilitetsbehandling er oftest en glædelig en af slagsen for lesbiske par, da dette er den mest oplagte vej til at få opfyldt ønsket om et barn. Men hvor starter man, og hvordan ser forløbet egentlig ud?

Skrevet af:

Liza Diers

15. marts - 2022


Har I truffet beslutningen om at blive mor og mor? Læs med her, hvor Liza Diers fra Diers Klinik guider jer gennem processen fra udredning til valg af sæddonor.

Hvordan er forløbet, når vi som lesbisk par ønsker at starte op i fertilitetsbehandling?

Første step for jer vil være at få en tid til den indledende samtale hos den fertilitetsklinik, hvor I ønsker at starte i behandling. Hos de fleste klinikker kan I blot kontakte dem på mail eller telefon for at aftale en tid. Ved samtalen kan det eventuelt afklares, hvorvidt I skal starte i en IUI- eller en IVF-behandling.

Langt de fleste lesbiske par starter ud med en IUI-behandling, da kvinderne som oftest er sunde og raske og dermed ikke har nogen fertilitetsproblemer. Hvis kvinden, som skal bære barnet, tidligere i sit liv har haft en klamydiainfektion, vil det dog altid anbefales, at hun får undersøgt sine æggeleder for passage inden opstart.

Om skribenten

Liza Diers er uddannet
jordemoder og startede tilbage
i 2006 fertilitetsklinikken Diers
Fertilitetsklinik, hvor hun sammen
med sin kone Lise også selv har
fået sine tre børn.

Når I har været til den indledende samtale, skal I have taget blodprøver for HIV og Hepatitis B & C, og så snart disse foreligger og er godkendte, kan I starte op i behandling. Det er altid en god idé at spørge klinikken, om I skal forvente ventetid eller ej i forhold til opstart.

En inseminationsbehandling (IUI) er den fertilitetsbehandling, som er så tæt på den naturlige måde som muligt, når man ønsker at blive gravid. Her på vores klinik følger IUI-behandlingen altid den naturlige cyklus, hvilket betyder, at I ikke behøver at få hormonbehandling. Vi har valgt denne tilgang, fordi langt de fleste kvinder er sunde og raske og sagtens kan blive gravide på naturlig vis – de mangler bare en sædcelle.

Hvad er vores chancer for at opnå graviditet?

De fleste lesbiske par, som opsøger behandling og starter med inseminationer, har gode chancer for at opnå graviditet forholdsvis hurtigt. Dette hænger blandt andet sammen med, at kvinderne – udover at være sunde og raske – ved behandling bruger en sæddonor, som har god sædkvalitet. Chancerne er dog også meget afhængige af kvindens alder, når hun bliver behandlet. Hos vores klinik ligger succesraten for kvinder under 35 år på 28% pr. behandling, hvilket betyder, at langt de fleste par opnår graviditet i løbet af de første tre forsøg.

Sammenligner man dette tal med chancerne for heteroseksuelle par, er det rigtig godt. Når heteroseksuelle par forsøger at blive gravide derhjemme på naturlig vis, anses det for at være meget normalt, at det tager 1 år, inden det lykkes. Ved inseminationsbehandling har heteroseksuelle par stort set samme chancer som lesbiske par, hvis ellers kvinden er sund og rask og partneren ligeledes har god sædkvalitet. Men hvis partneren har nedsat sædkvalitet, vil chancerne dog være lavere – og i den forbindelse vil man oftest også overveje at lave en IVF-behandling frem for IUI.

Hvilke krav skal vi opfylde inden opstart?

Ikke alle par kan starte op i behandling, når de ønsker det. Første skridt for jer vil, som tidligere nævnt, altid være den indledende samtale med klinikken, og her er det også klinikkens opgave at vurdere jeres forældreegnethed. Hvis der opstår tvivl om jeres forældreegnethed, kan I blive henvist til jeres region, hvor der skal laves en forældreegnethedsvurdering, som afgør, om I må starte i fertilitetsbehandling eller ej.

Et andet krav, som varierer fra klinik til klinik, er kravet til BMI. I offentligt regi er der meget faste krav, som ikke kan rykkes ved, når det gælder dette omdiskuterede tal.

Hos vores klinik er der ingen specifikke krav til BMI, hvis man ønsker en inseminationsbehandling. Vores krav er til gengæld, at kvinden, som skal være gravid, skal have en nogenlunde stabil cyklus og ellers også være sund og rask. Hos andre klinikker kan kravet være et andet – hvilket blandt andet kan hænge sammen med en eventuel hormonbehandling.

Hvad skal vi huske i forhold til det juridiske perspektiv?

Ud fra et juridisk synspunkt er I som lesbisk par i dag stillet rigtig godt i forhold til at blive registreret som ligeværdige forældre. Dette kan nemlig klares ved, at I begge underskriver en såkaldt medmoderskabserklæring forud for behandling – også kendt som blanket 8.

Når du som kommende medmor underskriver denne blanket, forpligter du dig til at blive registreret som forælder til det kommende barn, og du overtager dermed alle de rettigheder og pligter, som følger med, når man bliver forælder. I kan udfylde blanketten inde på klinikken på dagen, hvor jeres behandling gennemføres, og jeres underskrift kan ikke fortrydes.

Hvem af os skal bære barnet?

Som lesbisk par kan I nemt møde udfordringen, som hedder, hvem der egentlig skal bære det kommende barn. For nogle par er beslutningen måske meget ligetil, men ofte vil begge parter gerne være den person, som er gravid og føder barnet.

Den endelige beslutning kan selvfølgelig udelukkende træffes af jer selv, men set fra fertilitetens side vil en klinik nok opfordre til,

at det er den ældste af jer, der forsøger at blive gravid først – hvis altså I begge to har et ønske om at være gravide, og der ellers ikke er noget, som tyder på, at en af jer har nedsat fertilitet.

Da jeg og min kone selv gennemgik fertilitetsbehandling, endte vores første graviditet – hvor jeg var bærer – i en spontan abort, hvorefter vi byttede rundt, så min kone endte med at føde vores første barn. For os kom det derfor naturligt, at det var mig, der skulle være gravid med vores andet barn, og sådan blev det. Men da vi planlagde vores tredje barn, var det ikke helt ligetil at tage beslutningen. Og denne situation er der nok mange lesbiske par, der kan sætte sig ind i, fordi det måske kan føles som en slags ubalance, når man får et ulige antal børn.

Pointen er, at beslutningen kan skifte alt efter ydre faktorer og jeres livssituation – og bare fordi I starter ud med én løsning, betyder det ikke, at det er den eneste rigtige for jer.

Hvordan vælger vi den rette sæddonor?

Når I står over for at skulle vælge en sæddonor, har I som udgangspunkt to muligheder: I kan enten gå med en kendt donor eller en donor fra en sædbank.

Hvis I ønsker at benytte en kendt donor, er det en god idé på forhånd at tale den fremtidige familiekonstellation nøje igennem. Skal donoren være en del af jeres barns liv? Og vil han fastholde sit faderskab eller afgive det, så der kan oprettes et medmoderskab? Det er vigtigt, at I alle tre er indforståede med den indgåede aftale. Og som parret, der ønsker behandling, skal I være klar over, at donoren til enhver tid kan trække sit samtykke tilbage.

Alternativet til en kendt donor er en sædbank. Sædbankerne i Danmark har et bredt udvalg af donorer, som er sunde og raske og ønsker at hjælpe kvinder og par med at få deres drøm om en familie opfyldt. De mange valgmuligheder hos sædbankerne kan dog også virke ret overvældende, når I skal finde den perfekte donor til jeres kommende barn.

Det første, I bør overveje, er, hvorvidt I godt kunne tænke jer en åben eller en lukket donor. Beslutter I jer for en åben donor, vil jeres barn som 18-årig kunne få sin donors identitet at vide, hvis barnet ønsker dette. Vælger I derimod en lukket donor, får jeres barn ikke mulighed for at finde ud af, hvem donoren er.

Det næste, I skal finde ud af, er, hvor stort et behov I har for at få en masse informationer om donoren på forhånd. Hos sædbankerne har I nemlig ofte forskellige muligheder alt efter om der foreligger en profil på donoren eller ej. Hvis I ønsker en profil, vil I blandt andet kunne se børnebilleder af donoren, læse om donorens stamtræ og måske lytte til hans stemme. I kan dog også vælge en donor uden en profil, hvor I på forhånd blot vil få oplyst nogle basisdata såsom øjenfarve, hårfarve, højde og vægt.

Det er en rigtig god idé, hvis I på forhånd bruger lidt tid på at kigge på sædbankernes hjemmesider og danner jer et indtryk af donorerne

og selvfølgelig i samme omgang får talt om, hvad der betyder noget for jer ved selve udvælgelsen.

Lige præcis valget af sæddonor er et meget følsomt emne, så det er helt sikkert et af de steder, hvor I ikke skal tage en forhastet beslutning.

Jeg husker selv tydeligt, hvor svært det var at træffe en beslutning, da jeg og min kone skulle vælge donor. Jeg havde et enormt stort behov for, at der var nogen, som kendte donoren, som ligesom sagde “god” for ham. Derfor endte vi med at kontakte en sædbank og spørge medarbejderne om, hvem de ville vælge på baggrund af, at de jo kendte donorerne. Og da én donor gik igen hos flere af medarbejderne, var det ham, vi valgte at gå med.

Hvis I har et lignende behov, vil jeg til enhver tid anbefale, at I tager kontakt til sædbankerne og spørger medarbejderne til råds om donorvalget. Det skal dog siges, at vi aldrig har oplevet her på vores klinik, at der er nogen, der har fortrudt deres donorvalg, når først de holder deres barn i armene.

For mange par kan det blive uhyre vigtigt at sikre sig den samme donor, når man senere ønsker sig søskende til sit første barn. Derfor er det en god idé, hvis I på forhånd overvejer, om I skal købe flere enheder af jeres donor til et depot, så I ikke pludselig står i en situation, hvor der ikke findes flere enheder.

Husk, at hvis I står og overvejer at starte op i behandling, er det første skridt at tage kontakt til en klinik og få flere informationer. Herefter bliver det meget nemmere og mere overskueligt at se processen foran jer.

Rigtig meget held og lykke til jer, der skal til at starte på denne helt særlige rejse!

Vil du læse mere om Lizas egen fertilitetshistorie? Så læs den her.