I behandling med donor: “Det er helt fantastisk at der findes mennesker der donerer æg og sæd, så sådan nogle som os, også kan blive forældre”.

Læs vores interview med et ungt par i behandling, som startede med et håb om at blive gravide med deres egne æg og sædceller, men som er kommet tættere på tanken om donation og har affundet sig med det - fordi det vigtigste er bare, at det er deres barn sammen.

Skrevet af:

wawa

22. maj - 2022


Fortæl os lidt om jeres baggrund for behandling - og jeres tanker om brug af donor.

Min kæreste og jeg har været i behandling siden januar 2022. Til stor overraskelse for fertilitetslægerne og mig selv reagerer jeg dårligt på medicinen. Kombineret med et meget lavt AMH så er mine chancer for at blive gravid selv minimale.

I starten var vi sikre på, at vi ikke behøvede at overveje donor. Vi tænkte, at vi nok skulle klare os uden donor selvom vores odds fra start har været lave. Men allerede nu har vores grænser ift. donor har rykket sig enormt. Som månederne er gået er vores håb mindsket drastisk – for ikke at sige næsten forsvundet.

Vi interviewer

Anonym på 28 år, butikschef.
De har været igenne 3 ICSI behandlinger
og er netop begyndt på 4.

Prøv at sætte ord på, hvorfor jeres grænser har rykket sig.

Vi har et brændende ønske om at blive forældre, og derfor har vores grænser rykket sig meget. Til at starte med var det vigtigt for os at det var mine æg og min kærestes sæd vi brugte.

Men lige pludselig er det slet ikke vigtigt om barnet har samme øjenfarve eller samme farve hår som os.

Det vigtigste er bare at det er vores barn.

Jeg har også altid haft en forestilling om en børneflok på fire. Nu er jeg ovenud lykkelig hvis vi bare får ét barn. Men jeg har stadig et håb om to børn.

Hvad er det for en donationsform I overvejer at bruge i behandling?

Vi vil allerhelst dobbeltdonation. Jeg er skrevet op på venteliste til donor æg, men vi prøver en gang eller to mere med mine egne æg. Problemet er jo bare at jeg stort set ikke har nogle. Min kæreste har ingen sædceller grundet en genfejl, så derfor en dobbeltdonation.

I og med at det formentlig ender ude i en dobbeltdonation, så har jeg overvejet om vi så hellere skulle adoptere. Men vi er kommet til den konklusion at det betyder meget for os at jeg bærer vores barn. Vi ønsker hele oplevelsen.

Har du selv eller I nogle bekymringer?

Jeg har været bekymret for sygdomme. Vi kender vores egen og vores families sygdomshistorie og kender fx hvilke arvelige sygdomme der ligger til familien. Det gør vi ikke hos vores donor, så det kan bekymre mig.

Hvordan påvirker det jeres parforhold?

Vi er meget gode til at snakke om tingene og det har vi hele tiden haft fokus på. Det mener jeg er det vigtigste i forløbet, fordi det er en rutchebanetur uden lige.

Jeg er selv meget åben og har et stort behov for at snakke om det. Min kæreste har det ikke på samme måde og det respekterer jeg selvfølgelig. Så vi holder det lidt for os selv for nu. Men det kan være det ændrer sig.

Havde I en proces for at affinde jer med beslutningen om donation?

Man går igennem flere faser i et fertilitetsforløb og ens grænse rykker sig hele tiden. Det er kommet meget naturligt for os syntes jeg. Vi ved jo at der ikke er andre måder for os og føler os faktisk enormt heldige at det overhoved kan lade sig gøre.

Det er helt fantastisk at der findes mennesker der donerer æg og sæd, så sådan nogle som os, også kan blive forældre.

Hvad bliver jeres fortælling til jeres kommende barn?

Vi kommer til at fortælle vores barn at det er et donorbarn. Hvordan og hvornår vi gør, det er vi ikke sikre på endnu.

Vores barn skal ikke være i tvivl om at det er et ønskebarn.