Hvordan taler du med dit barn om at være donorbarn?

Mange forældre der er i behandling med donor tænker over, hvordan de skal fortælle deres barn det senere hen. Det kan være svært at have sådan en samtale med sit barn. Mange spørgsmål opstår. Hvornår skal du fortælle det? Hvad skal du sige? Hvilken reaktion kan du forvente? Vi samlet et par råd til, hvordan du fortæller dit barn historien.

Skrevet af:

wawa

15. juli - 2022


Lad os starte med først at vende hvorfor du bør snakke med dit barn om hvordan det er blevet til.

Gennem årene har der været debat om, hvorvidt forældre skal fortælle deres børn, at de er kommet til ved hjælp af en donor eller ikke. Det er altid op til familien at beslutte om, og hvornår, barnet skal have det at vide. Ifølge forskere, er der dog en stigende opfattelse af, at det er det rigtige at gøre at fortælle det. Andre grunde til at tale med dit barn om det:

  • Ærlighed og respekt lægger en god bund for en relation – også relationen mellem forældre og barn.
  • Barnet kan integrere det at være et donorbarn i deres fortælling om dem selv og deres identitet, mens de stadig vokser op.
  • Den komplette medicinske historik (eller mangel på samme) fra barnets genetiske oprindelse kan gives videre til læger i tilfælde af, at det skulle blive relevant.

Det er en proces at fortælle om donoren

For de fleste forældre til donorbørn vil grunden ofte være: ”Vi ønskede virkelig at få dig, men det var svært, vi prøvede forskellige ting og til sidst fik vi dig, og vi er meget taknemmelige!”. Hvor mange detaljeret du gør fortællingen bør afhænge af, hvor gammel dit barn er.

Flere anbefaler, at fortælle barnet det inden det er blevet 5 år. På den måde kan barnet erkende, det er et donorbarn og integrere det som en del af dets liv. På den måde er der heller ikke et tidspunkt i livet, hvor barnet ikke kender sandheden. At fortælle dit barn mens det er så lille betyder dog også, at det er en proces, da barnet ikke behøver at forstå en detaljeret version af historien fra start. Når barnet vokser op og udvikler sin forståelse og kognitive evner, kan mere og mere information tilføjes historien.

Hvordan italesætter du/i donoren?

​​Før I taler med jeres barn, kan det være en god idé at overveje, hvilke ord I vil bruge, når I taler om donoren: Er han en ”donor” eller en ”far”? Selvom donoren har bidraget med 50% af det genetiske materiale, så vil han aldrig være en social forælder for barnet. Derfor kan det være en god idé at overveje, hvordan I taler om donoren og hvilken rolle I gerne vil have, at donoren spiller i barnets liv.

Hvordan vil dit barn mon reagere?

Alt efter barnets alder og måden du/I vælger at fortælle det på, så kan reaktionen være alt fra “Må jeg få en snack” til “Hvordan ser en sædcelle ud?”. Yngre børn går oftest ikke så meget op i genetik, mens ældre børn tænker mere over tingene.

Hvis det sidste er tilfældet, så er det vigtigt at støtte op om barnets ønsker og tage emnet op igen, når informationen har lagt sig og flere spørgsmål er dukket op. Husk at nysgerrighed ikke skal ses som et tegn på, at barnet vender sig bort fra den ikke-genetiske forælder, hvis der er en.