Hvordan kan du være proaktiv, hvis du gerne vil prøve at få barn inden længe?

Måske vil du have børn i den nærmeste fremtid eller er du stadig lidt uafklaret omkring det? Hvorend du er i beslutningen, så er der her et hurtigt ‘run-down’ af, hvordan du kan få bedre indsigt i din egen fertilitet og tjekke dit reproduktive helbred.

Skrevet af:

wawa

20. april - 2022


Tag snakken med din familie

Hvor gammel var kvinderne i din familie da de gik i overgangsalderen? Der er ikke altid en korrelation, men det er godt at være opmærksom på. Det kan nemlig være et tegn på hvornår du selv vil komme i overgangsalderen. Men du kan også få målt dit AMH-niveau der også vil fortælle dig noget om det. Læs mere om AMH her og overgangsalder her.

Kender du dine hormon niveauer?

Dine hormoner kan være med til at give dig et klarere billede af fx din ægløsning og andre dele af din reproduktive sundhed. Idag findes der en masse løsninger hvor man selv kan være med til at måle sine hormon-niveauer, det behøver ikke at være på en klinik. Læs mere om hormoner her.

Tal med din læge

Vi ved at man ikke altid lige orker at gå til lægen. Men det giver altså mening at have en snak med din egen læge omkring din overordnede sundhed for at tage ejerskab over din egen fertilitet. Læs mere om menstruation og fertilitet her.

Har du facts-tjekket din viden om fertilitet?

Du bør sætte dig ind i hvad der egentligt påvirker din fertilitet og hvad der bare er myter. Har du fx været på prævention i flere år? Ved du hvad det kan have af betydning for din fertilitet og hvornår du skal overveje at stoppe på det inden du vil have børn? Læs mere om prævention og effekten på fertilitet her - du kan også læse om 9 facts der er gode at vide, hvis du gerne vil have børn.

Ryger du?

Der er selvfølgelig mange mange grunde til at stoppe med at ryge. Men der er en rigtig god en her - kemikalierne i nikotinen er ikke bare dårligt for dine lunger. Der er også dårligt for dine æg!

Vil du opdateres på fertilitet?

Så sign dig op til wawa’s nyhedsbrev om fertilitet generelt herunder.