Hvad er processen for brug og valg af donor?

Sygeplejerske Emma Grønbæk gør os klogere på, hvad processen er, når man skal gøre brug af donor for at opnå graviditet.

Skrevet af:

Emma Grønbæk

07. juli - 2022


Skrevet af Emma Grønbæk, Sygeplejerske hos Cryos International


Hvis man som par lige har fået af vide, at man ikke kommer til at lykkedes i behandling uden en donor, hvad er så processen herfra?

Hvis du i et heteroseksuelt par oplever infertilitet, kan brug af donorsæd være næste skridt for at opnå graviditet. Forud for dette har man typisk forsøgt at opnå graviditet i et år eller mere, og muligvis været i fertilitetsbehandling med egen sæd.

Først og fremmest, skal I vælge om I ønsker behandling i det offentlige eller det private. Ved fertilitetsbehandling i det offentlige starter man ud ved at få en henvisning hos egen læge. I det private kan I starte med at kontakte fertilitetsklinikken direkte.

Der er et begrænset antal offentlige fertilitetsklinikker i Danmark, og man skal derfor være indforstået med både ventetider og transport. Da der ikke er behandlingsgaranti ved fertilitetsbehandling, kan der fra lægehenvisning til opstartssamtale hos nogle offentlige fertilitetsklinikker være omkring et halvt års ventetid. Under denne samtale udarbejdes en plan for jeres forløb, og herefter kan i tilmeldes behandling.

Travlhed i det offentlige betyder dog, at der ved hver cyklus skal tages stilling til, om I kan tilbydes behandling. Er der ikke plads, vil I blive afvist og må vente med behandling til ved næste menstruation. 

Ved opstart på fertilitetsbehandling, skal der ifølge lovgivningen i Danmark tages test af bl.a. Hepatitis og HIV. Jeres klinik vil oplyse jer yderligere omkring dette.


Step by step guide til hvordan forløbet typisk ser ud

Step 1 - Klinik og behandling

Det første trin er at finde ud af, hvilken type fertilitetsbehandling du skal have, og hvor den skal finde sted. Der findes mange gode fertilitetsklinikker, hvor du kan få foretaget din behandling. Når du først har fundet en klinik du synes om, kan de vejlede dig i de forskellige typer af behandling med donorsæd, og hjælpe dig med, hvilken en der er den rette for dig.


Step 2 - Valg af donor

På baggrund af hvilken behandling du skal have, kan du påbegynde din sæddonorsøgning. Når du vælger donor, kan du vælge mellem åben donor og lukket donor og enten basisprofil eller udvidet profil. Dette har betydning for mængden af information du får omkring donor samt om han kan kontaktes senere eller ej.


Step 3 - Bestilling af sæd

Nogle klinikker bestiller sæden for dig mens andre anbefaler, at du bestiller direkte hos en sædbank. Når du har fundet den perfekte donor, er du klar til at bestille til din behandling – klinikken vejleder dig i MOT (står for motilitet, som er antallet af aktive sædceller pr. ml sæd) og antallet af strå.


Step 4 - Behandling

Når det er tid til din behandling, vil du møde op på klinikken. Her har fertilitetslægen modtaget den donorsæd, der skal bruges til behandlingen. Hvis behandlingen er succesfuld, kan resultatet ses på en graviditetstest eller i en blodprøve efter omkring to uger, men I vil blive instrueret i, hvornår og hvordan graviditetstesten skal tages.

Er du blevet gravid med donorsæd, er det vigtigt, at graviditeten registreres, da der i Danmark findes nationale begrænsning på antal graviditeter per donor.

Chancen for at blive gravid med donorsæd afhænger blandt andet af faktorer som behandling, alder og livsstil. For de fleste par tager det flere forsøg at opnå en graviditet, selvom der gøres brug af donorsæd. Du kan dog spørge din fertilitetsklinik til deres succesrater med donorsæd under netop din type behandling.


Hvad er de forskellige muligheder, hvis man skal bruge donor?

Der findes forskellige typer fertilitetsbehandling med donorsæd. Her får du forklaring på hvad behandlingen indebærer og på forkortelserne ICI, IUI, IVF og ICSI.


ICI: Intracervical Insemination er en anden form for insemination. Her injiceres sæd ved hjælp af en sprøjte i skeden, hvorfra sædcellerne selv skal finde ind i livmoderen.


IUI:
Intrauterine insemination er en enkelt behandling. Her injiceres sæd direkte ind i livmoderen af fertilitetslægen, hvorefter en sædcelle og et æg forhåbentlig mødes.


IVF: In vitro fertilisering er en behandling, hvor en embryolog tager æg ud af kvinden, hvorefter de befrugtes med sædceller i et laboratorium. Embryologen lægger herefter embryoet tilbage i kvindens livmoder.


ICSI: Intracytoplasmic sperm injection er en variation af IVF. Også her tager embryologen æg ud af kvinden, men i stedet injiceres en enkelt sædcelle i ægget med en tynd nål. Herefter lægges embryoet tilbage i kvindens livmoder, præcis som under IVF.


Din fertilitetsklinik og nærmere bestemt fertilitetslæge vil være den der afgører hvilken type behandling, som er bedst for jer afhængig af jeres fertilitetshistorik, alder og andre medvirkende faktorer.

Valg af donor

Når du skal bruge en sæddonor, er en af de første ting, du skal overveje, om du ønsker en lukket donor eller åben donor. Dette kan være en meget individuel beslutning, som kan afhænge af både personlige præferencer og etiske overbevisninger.


En lukket donor (også kaldet Non-ID Release Donor)
er ikke mulige at kontakte. Det betyder, at hvis du vælger denne type donor, vil al den information, du er i stand til at opnå fremgå af hans donorprofil og barnet vil ikke kunne modtage yderligere information ved 18-årsalderen.


En åben donor (også kaldet ID Release Donor)
vil derimod give mulighed for kontakt. Dette sker ved at barnet får mulighed for at få udleveret identificerende oplysninger om donor, når han/hun fylder 18 år. Donoren har selv valgt at være åben og har dermed givet samtykke til at disse informationer deles, med henblik på at de kan kontaktes.