Finansiel rådgiver: Hvordan kan man planlægge økonomien rundt om fertilitetsbehandling?

Fertilitetsbehandling er for mange en stor udgift. Det er en af de største overvejelser man har, når man går ind i behandling.

Skrevet af:

Martin Kloster

16. maj - 2022


Hvordan kan man forberede den økonomiske del af fertilitetsbehandling bedst muligt?

Det er et meget individuelt spørgsmål, da det hele kommer an på det enkelte pars økonomi og også temperament. Der vil altid være til- og fravalg, når man ikke kender køreplanen 100% og der kan det igen være vigtigt at få gennemgået sine muligheder ift. at finde en løsning, der passer på flere forskellige scenarier. Endelig kan man også rent praktisk søge muligheder for finansiering, som man ikke behøver at eksekvere på med det samme, men blot har som en mulighed eksempelvis 6 mdr. frem i tiden eller lignende. 

Vi interviewer

Martin Kloster er uvildig finansiel rådgiver
og partner i firmaet Pengerådgivning, hvor han
til dagligt hjælper med at optimere private kunders
økonomi. Martin er oprindeligt uddannet i en bank og
har over 15 års erfaring fra den finansielle sektor, indenfor
alle privatøkonomiske emner samt formuerådgivning.

Hvis du på forhånd er klar over, at du senere i livet skal i fertilitetsbehandling. Så sørg for at planlægge det økonomiske i god tid. Her er rådet også; læg penge til side i god tid og læg en plan for, hvad de forskellige behandlinger har af økonomisk påvirkning.

Og sidst men ikke mindst, læg et budget for, hvor meget man vil bruge på de enkelte behandlingsmetoder. Det er ikke særlig romantisk, men det er langt sværere at sætte de grænser for sig selv, når man først er i gang i behandlingen.

Hvordan kan vi rent praktisk gribe den økonomiske planlægning an? Bør vi at lave et budget?

Jeg anbefaler, at man får lagt et ordentligt budget og gennemgået sin økonomi i sømmene. Særligt hvis man er boligejer, hvor der kan være noget at hente. Har man ikke energien eller kompetencerne, så få hjælp, da det i sidste ende, kan gøre en stor forskel.

Det vi oplever med vores kunder, er at de får et helt nyt syn på deres økonomi, som tager udgangspunkt i dem selv og ikke i banken. Det betyder at de kan blive præsenteret for en samlet holistisk løsning ift. deres finansiering som fx kan gøre, at de kan frigive 400.000 og få 7.000 netto mere om måneden at leve for.

Samtidig kan man få et bedre samlet overblik og en saglig forklaring på, hvilke muligheder og konsekvenser de accepterer ved at vælge én løsning frem for en anden.

Hvordan forbereder vi os bedst økonomisk på det vi ikke kan planlægge?

Anbefalingen vil være ovenstående, og igen at få friske øjne på.

Er det for stor en mundfuld, så få professionelle til at hjælpe med at lægge en ordentlig økonomisk plan, da alle økonomier er forskellige.

Derfor er det vigtigt for os når vi kigger på folks økonomi at finde en individuel løsning der passer ind hos lige præcis denne kunde og tager ansvar for at give vores mening til, hvad den enkelte familie bør gøre i stedet for at lægge ansvaret over på dem.

Hvordan får jeg er overblik over hvad jeg rent faktisk kan få støtte til?

Ofte er fertilitetsklinikkerne behjælpelig og vidende om de muligheder der findes og ellers kan borgerservice eller sygforsikring.dk kontaktes med henblik på overblik.

Bør vi på forhånd at overveje lånemuligheder (fx fra familie) eller fra ekstern parter hvis det skulle blive relevant på et tidspunkt?

Absolut. Som tidligere nævnt er det vigtigt med en plan. Det kan godt stride lidt mod den oprindelige tanke om lykken ved at få et barn, at man bliver meget praktisk omkring forløbet.

Men til gengæld hjælper det til at sikre en god proces og hvis det bliver følelsesmæssig hårdt, trist og svært, som det gør for nogen, når det ikke lykkes med det samme, fylder den økonomiske del i parforholdet pludselig ikke så meget, når man har en fast køreplan.