Fertilitetsterapeuten: Om at håndtere tanker, følelser og ventetid under pauser

Der kan være enormt meget ventetid og mange ufrivillige pauser, når man er i fertilitetsbehandling - og det kan være rigtig hårdt. Men hvordan bruger man pauserne konstruktivt og vender ventetiden til noget positivt?

Skrevet af:

wawa

17. juni - 2022


Skrevet af Helene Cagara, bestyrelsesmedlem og rådgiver i Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse. Jordemoder med erfaring fra fødegang, almen lægepraksis, fertilitetsklinik og gynækologisk speciallægeklinik. Er også uddannet psykoterapeut MPF med særlig fokus på bl.a. de psykosociale aspekter af ufrivillig barnløshed og graviditetstab. Har bl.a. egen praksis som fertilitetsrådgiver- og terapeut samt sorgvejleder.

Der er så utroligt meget ventetid - og mange ufrivillige pauser, når graviditet ikke er en selvfølge og man er i fertilitetsbehandling.

Scenarier som overstimulering, for tynd eller ikke-trelaget slimhinde, menstruation der udebliver, sygdom, strejker, ferielukning, graviditetstab, ventetid på alle mulige undersøgelser eller prøvesvar - er desværre meget almindelige. Det kan være hårdt. Rigtig hårdt. Det kan være svært at tro det, hvis man ikke selv har været der, men ventetiden og pauserne er faktisk en belastning hos de fleste i fertilitetsbehandling.

Det er stressende ikke at vide, hvor mange behandlinger man skal igennem. Hvornår man skal hvad, og om det hele overhovedet fører til et barn. Afmagt og tab af kontrol er følelser, de fleste kan nikke genkendende til. Ikke at kunne planlægge sit liv. Føle sig sat på standby i det liv man lever. Det liv man ønsker at leve. Det koster mange kræfter fysisk som psykisk. Kræfter man oftest føler, at man er drænet for, når graviditeten udebliver.

I behandling er man ikke i tvivl om, at fysikken er i spil. Kroppen mærker relativt hurtigt, at den eksponeres for belastning. Ofte er det da også kroppen, der i én eller anden forstand er årsag til noget af den ventetid, der opstår i fertilitetsbehandling. Derfor er det også på kroppen, at man typisk retter sin opmærksomhed. Men at være i fertilitetsbehandling påvirker også psyken, der ikke har helt så klare grænser som kroppen. Tit mærker vi ikke, at noget er for meget, før det har været for meget i for lang tid. Mange mærker først, at sindet er ramt, når man har svært ved at genkende sig selv fordi, man f.eks. ikke længere er glad, har lettere til tårer, har svært ved at koncentrere sig på jobbet, bliver hurtigere vred, ikke magter sociale arrangementer, ikke kan overskue hverdagen m.v.

Tid til ro og refleksion

Du befinder dig i et konstant alarmberedskab, fysisk som psykisk, når du er i behandling. Du skal holde dig klar - hele tiden. Kunne tage fri fra arbejdet og udeblive fra sociale arrangementer med kort varsel, finde på hurtige forklaringer og undskyldninger, når nogen spørger eller kommer med kommentarer til, hvorfor du ikke snart skal have et barn. Du skal huske aftaler - og booke nye. Stikke dig selv med nåle og leve med den hormonelle påvirkning den medicinske behandling er årsag til. Du er konstant opmærksom på kroppens signaler. Du bekymrer dig. Hele tiden: Er der nogle æg? Er der nok æg? Befrugtes de? Sætter ægget sig fast? Vokser det? Er der hjerteblink? Bliver jeg mig selv igen? Bliver jeg nogensinde mor? Der ikke mange ledige stunder, hvor krop, tanker og følelser er i ro.

Netop derfor kan pauserne bruges til noget positivt. De kan gøre godt for dig, din krop og dit sind. Der er nemlig behov for hvile, ro og restitution - og måske forberedelse til det næste skridt på vejen, når du er i fertilitetsbehandling.

Ikke at kunne få det barn, du ønsker dig - er livsdefinerende. Eksistentielt. Det medfører tanker og spørgsmål om livet. Dit liv. Det der har været. Det der er. Det der kommer. Eller ikke kommer. Drømme. Håb. Store følelser kommer i spil. Måske føler du, at dine grænser rykker sig - fysisk som psykisk - og hele tiden. At det hele kan være svært at følge med i.

At have pause uden aftaler med klinikken, uden medicin og uden “regler” om, hvordan du bør leve dit liv, kan give tiltrængt ro og tid til refleksion. Ro og tid til at få arbejdet med de tanker og følelser, der kan være dikterende og definerende i en hverdag, der er præget af barnet, der lader vente på sig.

Ventetiden kan give ro til, at du kan få mærket det liv, der er årsag til, at du ønsker familieforøgelse.

Pausen kan med fordel bruges på at tale med nogen om alt det, du gennemlever. Alt det der fylder, som er tungt og svært. Du kan tale med egen læge, en psykolog, en terapeut, en person, der ikke har følelser i klemme i mødet med dig. Det kan give dig muligheden for at give helt slip. Der skal ikke passes på eller tages hensyn. Du kan komme med alt det, du vil. Alt det du gør. Alt det du er.

Brug også pausen på at tale med andre, der ligesom dig er i fertilitetsbehandling. Deltag evt. i netværksmøder for kvinder eller par i fertilitetsbehandling. Alt føles lidt lettere, hvis ikke man føler sig alene eller ensom. Og med de ca. 40.000 fertilitetsbehandlinger der foretages om året i Danmark, så er du ikke alene. Der er flere, der har det som dig, og det kan gøre en forskel at tale med nogen, som kan genkende de tanker og følelser, som du går med.

Se også pausen som det, det reelt er. En pause fra undersøgelser, scanninger, medicin, sex på klokkeslæt, aflysninger af sociale arrangementer, dårlig samvittighed. Pausen giver din krop lov til at komme sig, og giver dit sind tid til at følge med.

Pausen kan give plads til det liv, der også er dit. Job, fritidsinteresser, venner, familie, kæreste. Ja, det der også er dig. Du kan få fokus tilbage på den del af livet, der giver dig overskud og kræfter til næste behandling.

Gør ting der gør dig godt og giver dig energi. Om det er at planlægge ting, du har lyst til at lave - eller slet ikke at have nogle planer overhovedet, Måske trænger du til at være lidt spontan? Træk vejret og nyd, at det er muligt. Måske kan du endda slippe bekymringerne for en stund.

Pausen kan også bruges på at få fjernet punkter fra din “to do liste”. Praktiske opgaver og gøremål, der kan være rare at få ud af verdenen, som du ved, at der ikke er tid eller overskud til, når først du er i behandling. Få styr på kalenderen, så der er tid og overblik. Det kan give dig lidt mere psykisk overskud, når du skal til at starte op igen. På det fysiske plan kan du også bruge pausen på at træne, holde kroppen sund og stærk, så den bedre kan stå imod det, der venter.

Hvordan arbejder man med sine tanker og følelser i denne periode?

At være ufrivillig barnløs kan være en ensom, fortvivlende og frustrerende situation at stå i. Det er psykisk og fysisk belastende at være i fertilitetsbehandling. Mange overraskes af, hvor hårdt det er. Især kommer den psykiske belastning bag på de fleste. Der er en øget risiko for, at den ufrivillige barnløshed kan føre til en eksistentiel livskrise med angst, stress og depression som sideløbere. Derfor er vigtigt, at du får bearbejdet dine tanker og følelser undervejs i processen.

Hvordan det gøres bedst muligt er forskelligt kvinde til kvinde, mand til mand - menneske til menneske. Men for mange af os giver det mening at få sat ord på de tanker og følelser, der tynger og påvirker vores livskvalitet. Ligesom at det giver mening at få en forståelse af de tanker og følelser, der rumsterer og fylder. Hvad kommer de af? Hvad vil de? Hvad kan de bruges til?

Så få sat ord på det - selvom det kan være svært. Få tankerne og følelserne ud af hovedet. Hvad tænker du? Hvad føler du? Hvad mærker du? Hvad sker der i dig - og med dig? Hvad gør du, når det sker? Stop op og mærk efter. Notér dig forandringen, reaktionen. Skriv det ned, hvis det er svært at få sagt højt. Svært at dele. Det kan tit noget at se ens tanker og følelser skrevet ned. Få støtte og hjælp, hvis det er for svært.

Husk, at følelser er følelser. Tanker er tanker. Intet af det er farligt. Men det kan være drænende. På en helt normal dag gør vi os flere tusindvis af tanker. Faktisk i snit 60.000 tanker i døgnet. Det er rigtigt mange tanker, vi skal forholde os til hver eneste dag - Og mange af de tanker er negative. Er man så ovenikøbet i gang med et fertilitetsforløb, hvor der typisk er mange ubesvarede spørgsmål, så er der altså ikke noget at sige til, at man føler sig rigtig rigtig træt.

Desværre er det sådan, at vi ikke altid tænker til egen fordel. Tit fylder negative tanker for meget - og tit bliver de sandhed. Det kan gøre os endnu mere triste, vrede, frustrerede og ulykkelige. Du kan derfor med fordel arbejde på at forstå dine tanker. Negative som positive. For uanset hvor meget du arbejder for ikke at have de negative tanker, så slipper du ikke helt af med dem. De er en del af det at være menneske.

Tanker trigger ofte følelser. De kommer og går, og er svære at styre. Måske bruger du mange kræfter på at styre dine følelser - kræfter der ikke er for mange af i forvejen. Men i stedet for at prøve at styre det, du tænker og føler, kan det være mere givende at lære, hvordan du forholder dig til - og arbejder med - dine tanker, og på at forstå og acceptere dine følelser. Det lyder underligt, men ved at give dine tanker og følelser plads på den måde, vil de ændre form og karakter, og måske blive lidt lettere at leve med.

Ved at blive bevidst om, hvilke tanker du har, hvornår de trigges og hvad de gør ved dig, vil du kunne mærke, hvilke tanker der er brugbare og hjælpsomme - og hvilke der ikke er. Det er de brugbare og hjælpsomme tanker, der gør dig bedst og derfor er det dem, der skal have lov til at fylde mest. De tanker, der ikke er brugbare og hjælpsomme, skal du øve dig i at lytte mindre til. De tanker handler nemlig oftest om noget, som du alligevel ikke har indflydelse på - eller ikke kan kontrollere. Så hvorfor bruge energi på dem? Brug hellere energien på noget, som du har indflydelse på.

Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Men det kan godt lade sig gøre. Nogle dage kan du være en stjerne til det, andre dage føles det måske håbløst. Giv dig selv lov til, at det er svært nogle gange. Find et fokus, der kan hjælpe dig, når de trælse tanker fylder for meget. Det kan hjælpe dig med at distancere dig selv fra dine tanker, og måske vil du opdage, at tanker bare er tanker. At de ikke er sandheden. At du ikke er dine tanker. At dit liv ikke er dine tanker. At dit liv er så meget andet. For det er det!

Prøv f.eks. at ændre tankefokus ved at fokusere på det, der er aktuelt her og nu. Tænk på “nuet”. Hvad laver du lige nu? Hvad skal du lige om lidt? Og bliv der. Måske kan du hjælpe tankerne på vej til at blive bedre ved, at du i dine tanker beskriver en positiv handling, imens du foretager handlingen. F.eks. “Jeg giver min kæreste et knus”, “Jeg sætter mit yndlingsmusik på”, “Jeg går en tur i den smukke natur”, “Jeg sidder i min have og lader mig varme af solens stråler”.

Hvis man ønsker hjælp, støtte og nærhed fra andre i denne periode - hvordan kan man så inddrage dem?

Det kan være svært, men du skal turde bede om hjælp, støtte og nærhed. Mærk efter; Er der nogen frem for andre, som du ønsker ved din side i det, du gennemlever? Tal med lige præcis de personer. Mærk efter dit behov og fortæl dem, hvordan du har det - og hvordan de kan hjælpe dig bedste muligt. De fleste vil gerne hjælpe, hvis de kan, men kan være bange for at træde forkert og gøre ondt værre. Så de skal ofte hjælpes lidt på vej.

Måske ved du ikke selv, hvad du har brug for - og så kan det være ekstra svært at bede om hjælp og støtte. Men så kan du forsøge at være åben omkring dét. Det er de færreste, der kan fikse situationen alligevel (det kan kun det at få et barn formentligt) - men de fleste vil kunne være til stede. Og bare være. Lige ved siden af dig. Tit kan det gøre en forskel. Følelsen af at være alene i sin sorg, frustration, tab af identitet og kontrol kan ændre form, hvis du har én ved din side. Der bare er. Sammen med dig.