Fertilitetsklinik: Sådan hjælpes kvinder og par med ægdonation

For mange er det en stor barriere at skulle vælge ægdonation til. Men hvad er ægdonation egentligt, og hvordan foregår det?

Skrevet af:

wawa

07. november - 2021


wawa ser nærmere på ægdonation
Vi har talt med embryolog Anita Elverdal, der er leder af ægdonationsteamet på TFP Stork klinik, om de følelser, der typisk er indblandet i ægdonations-processen.

Fortæl lidt om, hvorfor du er endt med at arbejde med ægdonation?

Faktisk var det lidt en tilfældighed, der afgjorde at det her blev som det er for mig i dag. Nemlig mit hjertebarn, min faglige passion og min mission. Jeg arbejdede som embryolog i laboratoriet på anden klinik, end hvor jeg er i dag. Chefen på den klinik bad mig om at tage mig af ægdonation. Området skulle ”optimeres”. Både ift at skaffe flere ægdonorer og men også på resultaterne.

Vi interviewer

Anita Elverdal som er ESHRE
-certified Embryologist og
Egg donation coordinator på
fertilitetsklinikken TPF Stork klinik.

Jeg startede med at kontakte alle modtagere på ventelisten (ca. 160) og alle de ægdonorer vi havde haft de seneste 3 år. Jeg præsenterede mig som kontaktperson, og spurgte ind til deres situation, og om de var klar over at lovgivningen var ændret så man nu også måtte være åben ægdonor/modtage donoræg fra åben ægdonor. Jeg fandt ud af at vi havde været for dårlige til at følge op på ægdonorerne efter ægudtagning.Mange ville egentlig gerne have haft doneret igen men troede ikke vi havde behovet, da vi aldrig havde spurgt dem om yderligere hjælp.

Da jeg talte med alle disse mennesker, kunne jeg mærke, at det her gjorde noget særligt for mig.

Jeg mærkede, at det gav mig noget særligt at komme så tæt på dem, som ville hjælpe andre og dem som havde brug for donoræg. Så det blev simpelthen kickstarten til det, som jeg i dag arbejder med på fuld tid.

Jeg blev spurgt om jeg ville flytte til anden klinik, og her var jeg med til at starte ægdonationsprogrammet op. Det er den klinik hvor jeg stadig arbejder i dag, Stork.

Kan du sætte lidt ord på udviklingen på området?

Der har været nogle store milepæle i Danmark. For at nævne to store milepæle er der at:

  • Det blev lovligt med åben donation. Det betyder, at et donorbarn efter 18 år har muligheden for at få oplyst identitet på ægdonor og/eller sæddonor.
  • Det er blevet lovligt i Danmark med dobbeltdonation, hvor man på samme tid modtager både donoræg og donorsæd.

Så er der et par ting som stadig bliver diskuteret. Fx er der stadig meget snak om surrogatmoderskab og om det skal være lovligt i Danmark eller ej.

Er det de samme regler der gælder for æg- og sæddonorer?

Lovmæssigt ja, men i praksis er der forskelle. F.eks vedrørende genetiske test på donorer. I Danmark bliver der udført genetisk test på alle sæddonorer. Men ægdonorer får ikke rutinemæssigt udført genetiske test. Det er op til den enkelte IVF klinik om de gør det eller ej på ægdonorer.

Ikke at sige, at der ikke er test overhovedet. Alle sæd- og ægdonorer gennemgår en screening både ved interview og ved at skulle udfylde erklæring og svare på spørgsmål angående familiehistorik, sygdomme og/eller psykiske diagnoser hos familiemedlemmer i 3 generationer. Der bliver også taget blodprøver, og en scanning af æggestokke og livmoder. Løbende tages der rutinemæssigt virusprøver forud for hver donation.

Hvad angår udlandet, så sker der også her løbende ændringer i lovgivningen. Vi har set en udvikling hvor, at der i lande der tidligere har forbudt ægdonation, nu har gjort det lovligt. Vi skal ikke engang kigge så langt fra Danmark: Ægdonation blevet lovligt i Norge pr. 2021. Og ser vi til Tyskland er det faktisk stadig ikke lovligt med ægdonation.

Internationalt har der over flere år været talt om at anonym donation nok ikke længere kan betegnes som egentlig anonym, idet mange lande netop laver genetiske test på donorer og de dermed er registrerede i databaser. I en del lande er det kun lovligt at have åben donation som mulighed, eller kun lovligt med anonym donation

For nogen er ægdonation den sidste løsning for at kunne bliver gravide selv. Hvad har man prøvet inden og hvad er der tilbage at prøve efter?

For at kunne godkendes til at modtage donoræg, skal der hos modtageren være en såkaldt medicinsk årsag, som gør at man ikke forventes at kunne få barn med egne æg.

Årsager til at kunne blive godkendt til at modtage donoræg kan f.eks være;

  • Genfejl hos kvinden
  • Tidlig overgangsalder, hvilket kan forekomme også hos kvinder under 30
  • Få og/eller ”dårlige” æg
  • Tidligere cancer

Nogle har aldrig været i IVF behandling, da de ikke har haft nogle æg og derfor hele tiden har vidst at ægdonation ville skulle til for at kunne blive gravid. Nogle kvinder er gået i tidlig overgangsalder eller har fået fjernet æggestokke/fået kemobehandlling pga. cancer.

Vi oplever, at mange har sat sig nogle grænser gennem deres proces. F.eks at det vil være ok at få hjælp til insemination og måske også IVF behandling, men at grænsen går ved ICSI behandling og at man i hvert fald aldrig vil gå videre til ægdonation. Men gennem årene så rykker grænserne sig, når man ikke bliver gravid, men stadig brændende ønsker sig at blive gravide og få eget barn.

Det med at redefinere hvad ”eget barn” betyder, det kan være der hvor vi kan hjælpe med støtte og samtaler.

For mange er der hurtigt positivt resultat med barn, når man modtager donoræg. For andre bliver det til mange oplægninger, mange forsøg og muligvis flere ægdonationer, og stadig lykkes det ikke.

Hvad hvis det ikke lykkedes med ægdonation?

Der er nogle forskellige valg herefter. Nogle overvejer rugemor. For andre er adoption den vej, de vælger at blive forældre på. Og nogle vælger at stoppe. Desværre har nogle ikke råd til at fortsætte eller det kan være fordi man slet ikke orker at være i fertilitetsbehandling mere, selvom der måske stadig er håb.

Gennem årene, har jeg oplevet en del, som har valgt at droppe ud af ægdonationsprocessen, enten for at adoptere barn i stedet eller for at fortsætte uden barn.

Nogle har udtrykt, at det har faktisk været en lettelse at afslutte, og de har fundet lykken og et godt liv på anden måde end ved at få barn.

Vi taler meget om målet at blive forældre og få barn, det gælder både dem der er i behandling, omgangskredsen og os som fagpersoner. Det er selvfølgelig også det mål vi har hele tiden, og som vi i branchen gør alt for at kunne være med til at opfylde. Dog er der nogle kvinder og par som når frem til at de vil slutte, og de vil fortsætte deres liv uden at få barn. Det er vigtigt, synes jeg, at vi også kan håndtere det og kan være en støtte i det valg. Det kan føles skræmmende for nogle at tage den beslutning, og man kan være bange for at fortryde senere.

Går folk automatisk ud fra, at denne sidste løsning så gør dem gravide?

Nej, det er ikke min oplevelse at alle gør det. Der er selvfølgelig en del som tænker, at når først de får donoræg SÅ får de deres længe ønskede barn nemt. Men der er også en del som har svært ved at tro at det vil lykkes, selv med donoræg. Nogle har været utroligt mange forsøg igennem med egne æg og over mange år, så tænker at det da nok heller ikke vil lykkes med donoræg.

Det er altid godt at få forventningsafstemt ift forventet chance, og at det måske for nogle kræver at der skal mange forsøg til, dette til trods for at der også er rigtig mange som bliver gravide og får barn allerede i 1. el 2.oplægning med donoræg. Der er også få par/kvinder som ender med ikke at få barn med donoræg.

Hvad er succesraten egentlig?

Der er generelt på alle klinikker i Danmark en rigtig god chance for at kunne få barn med donoræg. På vores klinik viser de seneste resultater for 2020:

Forventet fødselsrate på 47% pr. oplægning af 1 blastocyst. Så cirka halvdelen af behandlingerne er succesfulde.

Størstedelen af par/kvinder som gennemfører ægdonation/dobbeltdonation ender med at få barn på denne måde.

Du har fortalt mig, at det ofte kan være en stor sorg for folk at gå i ægdonation, og at de føler at de “opgiver egne gener”. Vil du fortælle om det?

Når man spørger ind til hvordan det føles, vil der selvfølgelig være forskel på deres svar, da mennesker er forskellige i hvordan man håndtere det at skulle modtage donoræg. Nogle er super klar og glæder sig, uden at være særlig påvirket eller kede af det. Men det er også normalt at en del kvinder føler en sorg over at ikke kunne blive mor med brug af egne æg.

Nogle kvinder taler om frygten for at ikke kunne føle tilknytning, og hvad hvis barnet senere i livet ikke føler hun er den ”rigtige mor” og hellere vil finde ægdonoren.

Kvinden kan nogle gange være ked af ikke at være god nok for sin partner, fordi hun ikke kan opfylde ønsket om et fælles barn i den forstand at det kan blive med hendes æg. På samme tid, så kan det føles svært også for en partner, at det ikke bliver et barn med kvindens egne æg. Eller det kan være svært at se sin partner være ked af det og ikke føle sig tilstrækkelig.

Jeg oplever mange fortælle, når de har født barnet, at de slet ikke kan forstå at det var så svært dengang inden de kom i gang. Nogle fortæller at de stadig kan mærke sorgen lidt indeni, men at de samtidig oplever en ufattelig stor glæde når de holder barnet, ser på barnet og får respons fra deres barn. Uanset hvilke udfordringer man har med tanker og følelser i denne proces, så vil jeg endnu engang nævne at jeg tror på at det er godt at få talt om det, med hinanden, med omgangskreds og med professionelle.

Når de skal de fortælle kommende bedsteforældre og andre pårørende om beslutningen. Hvad fylder hos dem i den forbindelse?

Hos os har modtageren altid først en samtale med lægen om det medicinske; behandling, risici, forventet succesrate osv. Derefter har kvinden/parret en ”donorsnak” med en fra ægdonationsteamet, en sygeplejerske eller en jordemoder.

Vi taler om hvad der fylder følelsesmæssigt ift. at modtage donoræg, både for kvinden der skal bære barnet og for partneren. Vi taler om de allerede har fortalt familie, venner, kollegaer om at være i IVF behandling og om at det er med donoræg. Mange har fortalt at de er i IVF behandling, men endnu ikke at de skal modtage donoræg. Så taler vi om hvordan de måske kan gribe det an over for familie og andre i omgangskredsen.

Vigtigt for os er dog at kvinden/parret forholder sig til det at fortælle barnet om hvordan det er blevet til, og at dette gøres i tidlig alder. Vi tror på at det er bedre at få denne besked fra sine forældre frem for på anden måde, og at det ikke er en hemmelighed. De allerfleste har allerede forholdt sig til at ville være ærlige over for barnet. Men hvordan de så vil fortælle andre om det, ved de ikke altid tidligt i processen.

Hvilke ord og værktøjer giver du dem at arbejde med i processen?

Først og fremmest så lytter vi! Og er der brug for en ekstra snak undervejs, så tager vi os tid til det. Vi har valgt hos os, at man har muligheden at der er få kontaktpersoner for modtagere, også selvom vi er en stor klinik.

Udover den mulighed med en nær kontaktperson, så har vi en række områder vi plejer at gå i dialog med dem om:

  • Vi beder dem, forestille sig at fortælle deres barn om hvordan det er blevet til. Sætte ord på hvor enormt ønsket deres kommende barn er allerede. Jeg anbefaler også at de taler sammen, både om hvad de føler er nemt at dele men også de svære følelser.

  • Vi taler om hvordan man snakker om det med andre. Nogle gange kan det være godt at fortælle om hvad man egentlig er igennem, ofte møder man forståelse og støtte. Men andre gange skal man tage den usynlige teflon kappe på, og lade kommentarer flyve forbi.

  • Vi snakker om deres sexliv. Hvis man stadig har et godt sexliv, så dyrk det og nyd det. Hvis man ikke har det så nemt hvad det angår, så søg evt. en professionel til at hjælpe med specifikke idéer til at finde hinanden igen.

  • Vi taler om ventetiden. Noget af det sværeste for modtagerne, er at ikke vide hvornår der er en ægdonor til dem.

  • Derudover så forsøger vi at italesætte, at man skal acceptere sine egne følelser og at ikke alle føler og tænker ens. Alle er forskellige og alt er normalt, uanset om man synes det er nemt eller svært at være i.

Du har fortalt mig, at kvinderne i fertilitetsbehandling som skal have ægdonation, kan være bange for, at de har svært ved at knytte sig til barnet. Hvem griber de bekymringer, når barnet er født?

Min erfaring er, at vi som branche har været alt for dårlige til at tage os af den del. Og desværre mener jeg ikke, at vi endnu er helt gode nok til det. Men fokus på dette er vokset.

Inden for de  seneste år har klinikkerne mere fokus på brug af terapeuter eller coaches i løbet af behandlingen. Vi har selv forsøgt at fokusere mere på det. Vi arbejder med en psykoterapeut og fertilitetsterapeut som er fast hos os 3 dage om ugen. Vi tilbyder alle en første samtale. Så kan man mærke efter om der er god kemi, og hvis man har lyst til at fortsætte et forløb hos hende kan man det.

Vil du forklare helt kort, hvordan det biologisk og genetisk hænger sammen med ægdonor, kvinden der bærer og som skal være mor?

Kort fortalt, ægdonor videregiver nogle æg, som har ægdonors genetiske ”materiale”. Donoræggene befrugtes med sædceller, enten fra manden i et par eller med donorsæd, hvorefter det befrugtede æg sættes op i livmoderen hos kvinden som skal bære barnet. Kvinden som bliver gravid giver næring til at det befrugtede æg kan udvikle sig videre og blive til et foster.

Så det nu befrugtede æg har genetisk materiale fra ægdonor og fra mand/sæddonor. Kvinden som bærer barnet har altså ikke en direkte genetisk andel i det befrugtede æg, men studier viser at den gravide kvindes gener alligevel har en finger med i spillet, og er medvirkende til hvordan barnets gener viser sig.

Dette er yderst kort fortalt, men emnet hedder ‘epigenetik’, og er man nysgerrig på dette kan man søge mere viden om dette i forskellige studier der er lavet omkring epigenetik.

Kan man vælge ud fra ægdonorens udseende? Ligesom man kan med donorsæd?

I Danmark er der ikke ægbanker, hvor man selv kan se ægdonorerne og selv vælge ud, som man kan med sæddonor hos sædbankerne. Klinikkerne rundt om i Danmark griber det lidt forskelligt an, men vi har jo alle en venteliste og nogle ægdonorer tilknyttet de respektive klinikker. Det er personalet på IVF klinikkerne som vælger hvilken ægdonor skal tilbydes hvilken modtager.

Først og fremmest går det efter tur, men så kan der være ønsker til ægdonor profil som gør at man måske ikke lige bliver tilbudt den først mulige donor, hvis det ikke matcher modtagerens ønsker. Hos os spørger vi altid til om kvinden/parret har ønsker til ægdonors udseende. Det samme gælder om de ønsker ægdonor skal have åben profil eller anonym profil.

Vi mener, at dét at imødekomme ønsker om eksempelvis udseende kan gøre noget positivt for selve processen, og hvordan man føler, at man kommer nemmere igennem det.

Er der forskel for kvinder og par på at brug donorsæd og donoræg?

Den almindelige opfattelse er, at det er sværere for en kvinde at modtage donoræg, end det er for en mand at der skal anvendes donorsæd. Personligt tror jeg ofte det er lige så svært for manden som det er for kvinden, både hvad angår donoræg og donorsæd. Jeg møder også mange mænd som aldrig før er blevet stillet spørgsmålet om hvordan de føler. De er vant til at der altid bliver spurgt til kvinden, men ikke altid manden.

Hos os er der flere mænd der søger at selv få samtaler med vores terapeut, så de kan guides til hvordan de kan tackle følelser og omverdenen.

Single kvinder og lesbiske par kan have omverdenens fordomme at ”slås med” oveni at de selv skal forholde sig til at skulle gøre brug af dobbeltdonation. Det kan være andres mening om at der bør være en far, at det er egoistisk at vælge at få barn som enlig mv.

Du har snakket noget om, at folks grænser er blevet skubbet under behandling. Vil du prøve at uddybe det?

Ja. Der er en del der fortæller at den lange vej til at det endte med ægdonation startede med at de regnede med bare at skulle have lidt hjælp. De havde måske snakket forinden om at når nu det ikke lykkedes hjemme, så var det ok at de kunne få hjælp med insemination. Men at de ville ikke have ekstra hormoner og ægudtagning. Så ender de ud i at insemination ikke lykkes. Så prøver vi IVF behandling. Men kun der hvor æg og sædceller selv finder hinanden.

Så ses der dårlig befrugtning ved IVF behandling og lægerne foreslår ICSI. Parret går så med på det og beslutter at hvis det ikke lykkes, så vil de stoppe. De vil ikke ægdonation eller sæddonation. Men pludselig ender de ude i det også, fordi de simpelthen ikke kan slippe ønsket om at kvinden skal bære og føde deres barn. Så på den måde, har de oplevet at deres grænser stille og roligt over årene har flyttet sig.

For nogle er der en oplevelse af at deres grænser rykker sig, ikke på en dårlig måde.

Men bare fordi at man jo ikke kan forudse, at der måske skal mere til før det endelig kan lykkes at blive forældre.

Er der noget du afsluttende vil tilføje?

Jeg hører ofte, at man kan have svært ved at finde ud af, hvilken klinik man skal vælge. Tjek hjemmesider, send mail eller ring og få en fornemmelse af klinikkerne. Føl efter og vælg klinikken, hvor I får en god mavefornemmelse eller hvor klinikkens setup passer til jer. Vi vil alle gøre vores bedste for at hjælpe jer fint gennem forløbet!