Fertilitetsklinik: Vil du gerne være ægdonor? Her er, hvad du skal vide

Måske har du en idé om, at du gerne vil donere æg og hjælpe andre kvinder og par med at få et barn. Men hvordan kommer du videre og får gjort idé til virkelighed? Og hvad skal du være opmærksom på, inden du beslutter dig?

Skrevet af:

wawa

07. november - 2021


wawa ser nærmere på ægdonation
Vi har fået Anita Elverdal, der er leder af ægdonationsteamet på TFP Stork Klinik, til at gå i dybden med ægdonation og hvordan du måske kan finde ud af, om det er noget for dig.

Hvordan bliver jeg ægdonor?

Du kan søge på nettet og finde de klinikker, der er i nærheden af, hvor du bor. Der er både private og offentlige IVF-klinikker, hvor man udfører ægdonation. Der findes også grupper på Facebook, hvor du kan få anbefalinger og info om, hvilke klinikker der bruger ægdonorer. Nogle klinikker afholder informationsmøder, hvor du kan deltage og høre mere, før du melder dig som ægdonor.

Hvilke krav skal jeg leve op til som ægdonor?

Du skal:

  • Være mellem 18-35 år.
  • Være fysisk og psykisk rask.
  • Ikke være adopteret.
  • Kunne svare på eller kunne indhente oplysninger om sygdomme og psykiske diagnoser i din familie.
  • Have et BMI på under 30 (nogle få klinikker har en grænse på 32).
  • Kunne møde op til scanninger og ægudtagning på de dage, vi planlægger som optimale i forhold til donationen.

Hvad bruges mine æg til?

Du donerer dine æg til anden kvinde – det være sig en singlekvinde, et lesbisk par eller et heterologt par. Når dine æg er taget ud, befrugtes de med sædceller og dyrkes videre i laboratoriet, hvorefter et befrugtet æg (blastocyst) sættes op i livmoderen på den kvinde, som skal bære barnet og blive mor.

Vi interviewer

Anita Elverdal som er ESHRE
-certified Embryologist og
Egg donation coordinator på
fertilitetsklinikken TPF Stork klinik.

Det er ikke alle æg, der kan videreudvikle sig og have potentiale til at blive et barn. Derfor skal du tage ekstra hormonindsprøjtninger, så flere af dine æg kan modne sig. Uden de ekstra hormoner ville du nemlig kun modne 1 æg per cyklus, selvom din krop egentlig sætter gang i, at flere/mange æg vokser frem hver eneste måned. Sagt på en anden måde, kasserer din krop nogle æg hver eneste måned, og det er nogle af dem, vi forsøger at modne videre på. Så ved at donere dine æg mister du ikke æg, som kunne være brugt af dig selv i fremtiden.

Æggene befrugtes samme dag, som de tages ud. Derefter følger embryologerne i laboratoriet udviklingen af æggene i 5-6 dage. Nogle gange bliver der én blastocyst ud af din donation, andre gange flere blastocyster, og sjældne gange bliver der ingen blastocyster. Dette afhænger af det biologiske match mellem dine æg og sædcellerne.

Det vil sige, at du ved en enkelt donation kan give kvinden/parret flere chancer for graviditet, mens du andre gange kun kan give dem én eller slet ingen chance.

Det er vigtigt, at du ved, at det kan være sådan – og at det er sådan, biologi er. Det er heller ikke altid, at kvinden/parret bliver gravid ved at bruge dine æg, men den vigtige viden for dig er, at du giver dem en chance for succes på ca. 45-50% i stedet for den chance på 0-5%, som de typisk vil have med egne æg. Så du gør en kæmpe forskel bare ved at give dine æg videre til dem! De allerfleste ender med at få deres ønskebarn, når de anvender donoræg.

Findes der ligesom ved sæddonorer også flere ægdonortyper? Og hvilken skal man vælge?

Ja, der findes i princippet fire muligheder: Åben, anonym, anonym med udvidet profil og kendt. Ikke alle klinikker gør brug af alle typer, så spørg klinikken, når du kontakter dem.

For de tre første muligheder gælder det, at vi altid har lov til at give basisoplysninger videre til ægmodtageren. Det er oplysninger som øjenfarve, hårfarve, hudfarve, højde, vægt, alder og blodtype. Derudover kan der både ved åben og anonym med udvidet profil gives yderligere oplysninger. Disse kan eksempelvis være uddannelse, job og fritidsinteresser.

Det er vigtigt, at du vælger profiltype ud fra, hvad DU ønsker at være, og hvad DU føler passer bedst til dit liv nu og i fremtiden. Hvis du vælge at være åben donor, skal du gøre dig den overvejelse, at du derved åbner op for, at et donorbarn kan få din identitet oplyst, når barnet er fyldt 18 år.

Hvis du vælger at være kendt donor, betyder det, at du kender kvinden, der modtager dine æg. Det kan eksempelvis være, at du er søster, kusine, veninde eller kollega til kvinden, eller at I har fundet hinanden via Facebook eller et andet sted. Det er meget vigtigt, at du og den anden kvinde ved kendt donation får talt alle mulige scenarier igennem. Det kan eksempelvis være spørgsmål som: Skal I følge med i hinandens behandling? Holder I kontakten senere, eller ønsker I ikke opdateringer fra hinanden efterfølgende? Hvad gør I, hvis der ikke kommer et positivt resultat ud af donationen – betyder det en ny donation, eller er det nok med én donation? Ønsker du at donere igen til eventuelle søskende i fremtiden?

Du og I kan altid få råd og vejledning hos jeres klinik til, hvordan I kan håndtere beslutningen.

Hvad siger jeg ja til, og kan jeg fortryde?

Du siger ja til at gennemgå en hormonstimulering og en ægudtagning. Du har altid lov til at fortryde og afbryde et forløb inden en ægudtagning, men efter ægudtagning er æggene doneret til modtager, og så kan du ikke trække donationen tilbage. Når æggene er taget ud og doneret, så forpligter du dig også til at give besked, hvis du i fremtiden får en alvorlig sygdom, eller du får et barn med en alvorlig sygdom, så man kan informere donorbørn om eventuelle risici.

Samme regel gælder for modtagere af donoræg. De har også pligt til at oplyse os, hvis et barn fødes med eller udvikler en alvorlig sygdom. Af samme årsag er det vigtigt, at du giver besked til klinikken ved skift af tlf.nr, email, adresse.

Hvad kræver det rent praktisk af mig at være donor?

Du skal i første omgang igennem en screening, hvor vi finder ud af, om du kan godkendes eller ej. Du udfylder en donorerklæring, hvor du svarer på spørgsmål om din families sygehistorik og du bliver spurgt ind til din livsstil og om du har tatoveringer, piercinger eller huller i ørerne – og hvornår de er lavet, da der er en karantænetid ligesom for bloddonorer.

Dernæst skal du møde op til en lægesamtale, hvor alle disse oplysninger gennemgås af lægen. Lægen udfører en vaginal ultralydsscanning og tjekker, at livmoder og æggestokke ser normale ud. Du får også taget blodprøver og bliver tjekket for: Virusprøver (HIV, Hepatitis B, Hepatitis C), TSH (stofskifte), AMH (ægreserve) og D-vitamin.

Hvis lægen godkender dig som ægdonor, aftales det, hvornår du kan starte selve donationen. Og så skal du indstille dig på et cirka 14 dages forløb til:

  • Vaginal opstartsscanning på 2. blødningsdag + blodprøver (lovpligtige ved hver donations-opstart).
  • 2-3 yderligere scanninger fordelt over den næste halvanden uges tid.
  • Ægudtagning cirka 12-14 dage efter 1. cyklusdag.
  • Hormonstimulation for at få nok æg at befrugte. Du bliver undervist i, hvordan du skal tage medicinen.

Er der en mental forberedelse for mig som ægdonor?

Inden du tager beslutningen om at blive ægdonor, er det selvfølgelig en god idé at tænke det godt igennem og gøre sig overvejelser om, om du ser æggene som celler, der gives væk og bliver til andre forældres børn, eller om du måske har en følelse af, at det er dine egne børn, du giver væk.

Hvis du føler, at det er dine egne børn, så er det ikke en god idé at være ægdonor – i hvert fald ikke lige nu.

Vi oplever, at mange allerede har tænkt en masse tanker om dette, inden de kontakter os, og derfor virker meget velovervejede i deres beslutning om at ville hjælpe andre.

Kan indgrebene i forbindelse med ægudtagning give nogen risici for de fremtidige børn, man måske selv drømmer om som ung ægdonor?

Komplikationer er sjældne, men en ægdonor skal selvfølgelig altid oplyses grundigt om mulige risici. Lægen vil gennemgå de mulige risici med dig. Mange er bekymrede for – eller har måske hørt fra andre – at man mister sine æg og dermed sin evne til at blive mor senere i livet. Dette er ikke korrekt!

Vi kvinder er født med omtrent en million æganlæg, og når vi når puberteten, har vi cirka 400.000 æganlæg tilbage. Resten er gået til i løbet af barneårene. Hver eneste måned ”forbruger” vores krop mange æg. Og det er kun derfor, at vi kan tillade os at hjælpe med at modne flere end et æg ad gangen hos ægdonor. Vi benytter os altså af, at biologien er formet sådan, at kroppen ”kasserer” mange æg hver måned. Vi giver så nogle ekstra hormoner, så kroppen kan modne flere af dem på én gang.

Hvis det var sådan, at man selv blev infertil ved at være ægdonor, så ville det ikke være lovligt og slet ikke give mening at donere sine æg til andre.

Så hvis man senere i livet får svært ved at få børn, er det altså ikke, fordi man har givet æg væk som ung. Så vil der være andre biologiske forklaringer, såsom høj alder eller at man er gået i menopause eller at ens mandlige partner har dårlig sædkvalitet og så videre.

Kan jeg være ægdonor så mange gange, jeg har lyst?

Ifølge dansk lovgivning må du donere æg i alt 6 gange. Dette er det totale antal, hvilket vil sige, at hvis du donerer på forskellige klinikker, så må du samlet set donere 6 gange.

Tjener jeg penge på det?

Ifølge dansk lovgivning modtager du efter en ægudtagning 7.000 danske kroner i honorar. Beløbet er skattepligtigt og du oplyser det selv på din skatteopgørelse.

Bliver mine æg kun brugt i den klinik, jeg giver dem til, eller kan de blive sendt rundt?

Dine æg må ikke sælges eller gives videre til en anden klinik. Men modtageren kan være heldig at have fået flere gode æg fra din donation og altså have flere befrugtede æg på frys. Disse æg er modtagers nu, og derfor kan modtager vælge at flytte dem til en anden klinik og fortsætte sin behandling der.

Hvad sker der, efter at jeg har doneret æg?

Dette gøres lidt forskelligt fra klinik til klinik. Nogle gange har vi kontakt med dig under selve stimuleringen for lige at høre, om alt går fint for dig.

Hos os følger vi desuden op på dig mindst én gang. Som minimum kontakter vi dig dagen efter din ægudtagning og hører, om du er okay og om alt er gået fint under hormonstimulering og ægudtagning. Du får også et mobilnummer til en af dine kontaktpersoner og har så mulighed for altid at kunne komme i kontakt, også udenfor normal arbejdstid.

Hvad angår opfølgning senere, er det også forskelligt, hvordan klinikkerne gør det. Hos os plejer vi altid at spørge, om kvinden ønsker en opdatering senere. Mange er glade for at høre, om det er gået godt med modtager, men vi giver aldrig specifikke detaljer om, hvornår ægget præcis er sat op, eller hvornår et barn fødes.

Hvem har ret til og mulighed for at få æg fra en ægdonor?

Det har kvinder, som har en medicinsk årsag til ikke at kunne bruge egne æg. Det kan være, hvis de:

  • Er gået tidligt i overgangsalder.
  • Har haft cancer tidligere.
  • Har kromosomfejl
  • Har dårlige/få æg.

Alle modtagere (og i øvrigt alle i fertilitetsbehandling) bliver også godkendt, hvis man kan bekræfte, at de er ikke forældreuegnede.

Er der andet, der er godt at vide?

Hvis du vælger at hjælpe andre med at blive forældre, ved at du donerer dine æg til dem, så skal du vide, at du gør en kæmpe forskel!

Vi er dem, som kan sørge for, at forløbet bliver godt, og give modtager de mest optimale chancer for at det kan lykkes at få et barn med dine donoræg. Men det er DIG, som er den vigtigste i alt dette: Uden din og andre ægdonorers hjælp, er der ikke nogen mulighed for at hjælpe modtagerne.

Og så vil vi gerne brede budskabet om, at man kan blive ægdonor, hvis man vil hjælpe andre – og at man godt kan donere, selvom man er steriliseret eller bruger p-piller, kobber- eller hormonspiral. Ved fælles hjælp kan vi sørge for, at der bliver ved med at være forholdsvis kort ventetid på donoræg i Danmark.

Læs mere her