Embryologen: Dette sker med dine æg mellem ægudtagning og ægoplægning

På enhver fertilitetsklinik er der et laboratorie, hvor embryologer dyrker og holder nøje øje med æggene mellem ægudtagning og ægoplægning. Men hvad foregår der helt præcist med dine æg bag laboratoriets lukkede døre?

Skrevet af:

Helle Bendtsen

28. februar - 2022


Der er især to begivenheder i fertilitetsbehandlingen, som mange ser frem til – ægudtagningen, hvor man finder ud af, hvor mange æg der kan bruges, og dernæst ægoplægningen, som forhåbentlig fører til en graviditet.

Vi har bedt Helle Bendtsen, der er laboratoriechef hos Aleris-Hamlet Fertility, om at forklare os, hvad der sker med æggene i perioden imellem.

Ægget tages ud

Vi starter ved selve ægudtagningen, som er et teamarbejde mellem lægen, sygeplejersken og embryologen. Her bliver æggene taget ud af æggestokkene med en tynd nål, som vejledt af ultralydsscanning føres gennem skedevæggen og ind i ægblærerne (folliklerne). De enkelte ægblærer tømmes for væske, og hvis der er et æg i folliklen bliver det suget med ud.

Follikelvæsken bliver nu givet videre til embryologen, som løbende, og ved hjælp af mikroskop, undersøger væsken fra de tømte follikler for æg. Det er ikke alle follikler, der indeholder æg. Embryologen oplyser, hvor mange æg der er blevet udtaget, når al follikelvæsken er undersøgt.

Selve ægudtagningen tager ca. 5-10 minutter afhængig af antal æg. I gennemsnit ønsker vi at tage 8-12 æg ud ved en ægudtagning, men antallet svinger selvfølgelig fra kvinde til kvinde.

Om skribenten

Helle Bendtsen er laboratoriechef,
ESHRE-certificeret Klinisk Embryolog
hos Aleris-Hamlet Fertility. Hun har særlig
interesse for assisteret reproduktion.

Ægget befrugtes

Efter ægudtagningen ligger hvert æg nu trygt i et varmeskab (inkubator) i en skål med væske og med de helt rigtige dyrkningsbetingelser, inden de bliver befrugtet med sædceller nogle timer senere. Selve befrugtningsmetoden afhænger af, om kvinden er i IVF eller ICSI-behandling.

Ved IVF sker befrugtningen (fertilisationen) uden for kroppen, hvor en bestemt koncentration af sædceller bliver tilsat skålen med æg. I de følgende timer vil ægget/æggene blive befrugtet af sædcellerne. Hvor stor en andel af æggene, der bliver befrugtet, afhænger af kvaliteten af æg og sædceller. Hvis IVF ikke fører til en befrugtning og deling af æggene, vil klinikken anbefale en anden metode til befrugtning ved næste behandling.

Ved ICSI hjælper vi en enkelt sædcelle ind i ægget med en tynd glaspipette. Det foregår ved hjælp af mikroskop og kræver særligt udstyr. Her hos Aleris-Hamlet anvender vi en særlig timelapse-teknologi til dyrkningen af de befrugtede æg (embryoner). Når de befrugtede æg bliver lagt i varmeskabet/inkubatoren for at blive dyrket, kan vi holde øje med dem via et indbygget kamera, som tager et billede af de befrugtede æg hvert 10. minut og laver en “timelapse-film” af udviklingen, så vi løbende kan vurdere æggenes udvikling og kvalitet på en computerskærm, uden at vi behøver at tage dem ud af varmeskabet/inkubatoren.

På den måde kan vi i laboratoriet udvælge de embryoner, som er bedst egnet til ægoplægning og nedfrysning. Når vi vurderer embryonerne, giver vi hvert embryon en score ud fra deres potentiale for en vellykket implantation – hvilket kaldes “Known Implantations Score”, forkortet KIDScore. Der findes forskellige KIDScore-modeller, som kan understøtte embryologernes beslutning om, hvilke embryoner der skal oplægges, nedfryses eller fravælges – beslutningen baseres aldrig på scorerne alene, men foretages ud fra en grundig evaluering af hvert enkelt embryon og det er altid embryologen, der træffe den endelige beslutning.

Æggets udvikling dag 1

Det første tegn på en vellykket befrugtning, som normalt kan ses 18-20 timer efter befrugtning ved IVF eller ICSI, er to forkerner (pronuclei). Den ene af forkernerne indeholder arvematerialet fra sædcellen, og den anden forkerne indeholder arvemateriale fra ægget. Sammensmeltning (syngami) af ægget og sædcellens arvemateriale indikerer starten på et nyt individ. Det befrugtede æg (zygoten) gennemgår herefter en række udviklingstrin. I de følgende timer/følgende døgn vil det begynde at dele sig.

Æggets udvikling dag 2

Hvis befrugtningen lykkes, og ægget begynder at dele sig, vil det optimalt set bestå af 4 celler på dag 2 efter ægudtagningen. Den tidlige udvikling forløber meget forskelligt for hvert enkelt æg, afhængigt af æggets og sædcellens kvalitet.

Selvom et æg er blevet befrugtet, er det ikke sikkert, at det udvikler sig optimalt. På dag 2 kan nogle befrugtede æg have delt sig til 4 celler og være helt regelmæssige, mens andre kan have delt sig til 2 eller 3 celler og være uregelmæssige, indeholde flere kerner, der kan være fragmenter til stede (små celle-rester fra celledelingerne), der kan være direkte deling eller ”Revers Cleavage” – alt sammen faktorer, der indgår i bedømmelsen af det enkelte æg. Hvis et embryon går i stå, defineret ved at der ikke er nogen celledeling i 24 timer, kan videreudvikling med høj sikkerhed udelukkes, og det befrugtede æg (embryonet) kan kasseres.

Vi vurderer løbende (alt efter det enkelte forløb), hvilke æg der egner sig til at:

  • blive lagt op i livmoderen på dag 2/3 (hvis dette er planlagt).
  • blive dyrket videre til oplægning i livmoderen på blastocyststadiet (dag 5).
  • eller blive videredyrket med henblik på nedfrysning (vitrifikation) på dag 5 eller 6.

Beslutningen sker blandt andet på baggrund af antal og kvalitet af de befrugtede æg, årsag til barnløshed og om kvinden/parret har været igennem tidligere behandlingsforløb.

Æggets udvikling dag 3-5

Hvis befrugtningen lykkes, og ægget deler sig, som det skal, vil det optimalt bestå af 7-9 celler (blastomerer) på dag 3 efter ægudtagningen. 2 dage senere, på dag 5 efter ægudtagningen, vil det befrugtede æg optimalt have delt sig til >100 celler og kaldes nu en blastocyst.

På dette udviklingstrin øges volumen af hulrummet i blastocysten kraftigt. Når blastocystens diameter vokser, bliver den omkringliggende ”æggeskal” (zona pellucida) tyndere. Herefter ”hatcher”/ ”klækker” det befrugtede æg (blastocysten) og klemmer sig ud igennem ”æggeskallen”.

Samtidig sker der også en udvikling af de 100-200 celler, som får særlige træk og fordeler sig i enten: Indercellemassen (ICM), som bliver til fostret, og Trophectodermceller (TE), som bliver til moderkagen (placenta).

Nedfrysning af blastocyster (vitrifikation) dag 5

Hvis der er flere befrugtede æg (blastocyster) af god kvalitet på dag 5, end det æg, der skal lægges op, og som opfylder vores frysekriterier, kan disse fryses ned med henblik på senere oplægning i livmoderen. Vi anvender vitrifikation, som med en hurtig og effektiv nedfrysning giver de bedste overlevelsesrater og udviklingsmuligheder.

Ved vitrification placeres blastocysterne i et specielt miljø, der erstatter vandet i cellerne med et kryobeskyttelsesmiddel, som samtidig beskytter æggene, mens de nedfryses. Æggene nedfryses hurtigt og opbevares sikkert i en tank med flydende kvælstof, indtil vores patienter ønsker at bruge dem. Dette kan være aktuelt, hvis de ikke blev gravid ved IVF eller ICSI-behandlingen eller ønsker flere børn.

Æggets udvikling dag 6

Hvis der er blastocyster, som blev fravalgt til oplægning og frysning på dag 5, og som embryologerne vurderer har potentiale, får de blastocyster en chance og dyrkes videre til dag 6 med henblik på nedfrysning. For at blive nedfrosset skal æggene opfylde bestemte kriterier på dag 6.

Tallene varierer fra klinik til klinik, men her hos Aleris-Hamlet har vi eksempelvis blastocyster til frys i cirka 60% af alle IVF/ICSI-behandlinger, og vi fryser i gennemsnit 2-3 blastocyster per behandling.

Ægget lægges op

Hvis alt forløber, som det skal, er det befrugtede æg (embryonet/blastocysten) klar til at blive lagt op i livmoderen på dag 2, 3 eller 5 – alt efter hvad der er planlagt. Før ægoplægningen vil ægget blive placeret i et dyrkningsmedie, som ligner miljøet i livmoderen på oplægningstidspunktet og dermed øger chancerne for, at ægget sætter sig fast i livmoderen, når det bliver lagt op.

Selve ægoplægningen er normalt uden smerter og tager kun få minutter. Som oftest får kvinden lagt ét æg op, men enkelte gange kan der være to – afhængig af æggenes kvalitet, kvindens alder, antal tidligere forsøg og årsagen til barnløsheden.

Oplægningen foregår som ved en almindelig gynækologisk undersøgelse, hvor lægen ved hjælp af ultralyd fører et tyndt yder-kateter ind gennem livmoderhalskanalen. Imens har embryologen suget det valgte embryon/blastocyst op i et inde-kateter, hvor det ligger i dyrkningsmediet omgivet af to små luftbobler. Lægen får så inde-kateteret af embryologen og indfører det befrugtede æg i livmoderen, hvor det forhåbentligt sætter sig fast i livmoderslimhinden og videreudvikles til en graviditet.