DIA: Om adoption og de overvejelser man bør gøre sig

wawa fertility har snakket med DIA - Danish International Adoption - om mulighederne for adoption og hvilke overvejelser man bør gøre sig på forhånd.

Skrevet af:

wawa

11. juli - 2022


Hvilke overvejelser er gode at gøre sig, inden man beslutter sig for, om man gerne vil adoptere?

At adoptere et barn er en særlig måde at danne familie på. Processen kan være meget lærerig og udviklende for forældrene. Mange af de par, som overvejer muligheden for at adoptere et barn, har været eller er i fertilitetsbehandling. I begyndelsen af forløbet deltager de i et kursus, hvor de kommer nærmere en afklaring af, om de er klar til at afslutte fertilitetsbehandling.

Ofte kan man tydeligt se, at der er en biologisk forskel på barnet og dets adoptivforældre. Som nye forældre skal de derfor være parat til at få spørgsmål og møde nysgerrighed fra sine omgivelser – både fra nær familie, venner og fremmede.

Man skal også være indstillet på at barnet kommer med sin egen historie og beriger familien med et særligt forhold til det land, barnet kommer fra. I mange tilfælde ser vi faktisk at familiedannelse gennem adoption giver en meget robust familie, fordi man forholder sig meget bevidst til sine værdier.

Hvordan starter processen typisk?

Når en enlig eller et par bliver godkendt som adoptivforældre, godkendes de først ud fra objektive kriterier såsom alder, boligforhold og økonomi. Men de bliver også ledt igennem en indre rejse, hvor de bl.a. reflekterer over deres egen opvækst. Den kan være en dyb og berigende proces som giver afklaring om, hvordan de ønsker at skabe og forme deres familie. Det er en ret unik proces de bliver ledt igennem, samtidig med at de modtager løbende rådgivning af socialrådgivere og psykologer.

Godkendelsesprocessen tager typisk 6-9 måneder. Når de er godkendt som adoptanter, starter der en matchningsproces med et barn. Et internationalt adopteret barn er oftest 1-3 år, når det kommer hjem til sin nye familie.

Hvordan ser adoptionsprocessen ud trin for trin?

Den første afklaring: Hvis en enlig eller et par overvejer at adoptere et udenlandsk barn, er det oplagt at begynde med at deltage i et af DIA’s gratis informationsmøder. Her fortæller adoptionseksperter indgående om processen og svarer på spørgsmål. Møderne finder jævnligt sted både på Sjælland og i Jylland. På de tre timer, mødet tager, kan man finde rigtig meget afklaring og det er helt uforpligtende.

Fase 1: Når de så mener, de er klar til at gå videre, skal de sende en ansøgning til Familieretshuset. Så begynder fase 1, hvor det vurderes, om man kan godkendes ud fra generelle kriterier til alder, samliv, helbred, straffeforhold m.v.

Fase 2: Fase to består i et kursus over to weekender, hvor de bliver undervist og rådgivet om adoption. En del af formålet er at afklare ansøgernes ressourcer og præferencer ift. barnets oprindelsesland og andre forhold. Man kommer også ind på barnets baggrund, ansøgerens egne tilknytningshistorier og en adoptivfamilies dannelse.

Fase 3: Her ansøges Familieretshuset om den endelige godkendelse som adoptant. Familieretshusets sagsbehandler vurderer gennem flere samtaler konkret og individuelt om ansøger(ne) er egnede til at tage sig af et adoptivbarn.

Efter godkendelse i fase 3, kan de komme på venteliste til at få et barn i forslag. Hvis de ansøger om et udenlandsk barn sker dette gennem DIA. Hvis de vil adoptere et dansk barn sker det gennem Adoptionsnævnet, som er en del af Ankestyrelsen.

Fase 4: Den sidste fase består i obligatorisk og individuel rådgivning før og efter adoptionen.

Hvilke krav og regler gælder for at man kan adoptere?

  • Ansøger skal være fyldt 25 år og der må højst være 42 års forskel mellem barnet og adoptanten.
  • Det betyder, at de skal ansøge om godkendelse til adoption af et barn i alderen 0-48 måneder inden de fylder 43 år.
  • Par skal have levet sammen i minimum 2½ år.
  • Ansøgernes fysiske og psykiske helbredstilstand må ikke forringe mulighederne for, at adoptionen bliver til barnets bedste.
  • Boligen skal være egnet til at danne ramme for opfostring af barnet.
  • De skal have forsvarlige økonomiske forhold.
  • De må ikke være straffet for forhold, der giver anledning til tvivl om egnetheden til at adoptere.

Hvilke par/personer møder I oftest hos jer?

Der er stor variation blandt ansøgerne. Nogle har vidst siden de var 12 år gamle, at de ikke kan få børn naturligt og at de vil adoptere. Nogle er ældre og har fundet deres partner sent i livet og har været igennem fertilitetsbehandling uden held. Andre igen er homoseksuelle, atter andre er enlige -  eller har allerede biologiske børn og ønsker ikke eller kan ikke gå igennem endnu en graviditet.

I gennemsnit har dem, der har været igennem fertilitetsbehandling, været i behandling i 3-5 år og afsøger efterfølgende adoption som en mulighed.

Har der været en “udvikling” på adoptionsområdet gennem tiden?

Ja, vi ser at der har været et fald i internationale adoptioner gennem de sidste 15 år. Det skyldes primært to forhold:

1) For det første er der færre børn, der frigives til adoption.

2) For det andet er fertilitetsbehandlingen blevet væsentligt forbedret. Så vi ser i dag ser et fald i ansøgninger om adoption i Skandinavien og hele Europa.

Men heldigvis er der fortsat mennesker der ønsker at danne familie gennem adoption. Det er vigtigt fordi der fortsat er mange børn der har brug for det, fordi de ellers er hensat til et liv på et børnehjem uden nogen gode fremtidsmuligheder.

Generelt er der blevet flere muligheder for at danne familie. F.eks. har rugemoderskab vundet frem. Overordnet ses to forskellige motivationer for at adoptere. Den ene og dominerende motivation er infertilitet. Men der er stadig en lille gruppe som vælger biologiske børn fra og ud fra en mere altruistisk motivation vælger at hjælpe et barn ved at adoptere.

Hvad er det vigtigste at forstå i adoptionsprocessen.

Det er altid barnet, der er udgangspunktet i en adoption. Det kendetegner hele den juridiske proces. Formålet er først og fremmest at barnet skal have en tryg opvækst. Derfor får forældrene og barnet også adgang til et veludbygget støtte- og rådgivningssystem, som de frit kan trække på.

Forskning om adoption viser, at det er en meget vellykket familiedannelsesform. I Danmark er der i dag ca. 21.000 gennemførte international adoptioner.

Kun få familier får brug for særlig hjælp og forskningen viser, at langt de fleste adopterede klarer sig lige så godt som ikke-adopterede.

Har du til sidst et overordnet råd, der måske går og overvejer, om de skal adoptere eller ej?

Man skal ikke være et supermenneske for at kunne adoptere. Men man skal være ærlig, ikke mindst over for sig selv. Og man må gerne være i tvivl, når man går i gang. Mange kommende adoptanter fortæller, at der ligesom falder nogle brikker på plads i løbet af kurset i fase 2. Efter fase 2 vil de fleste været helt afklarede om, om de vil gå videre ad adoptions vejen.

Hvis du overvejer adoption, kan vi stærkt anbefale at begynde med at deltage i et af DIA’s informationsmøder. Det er som sagt gratis og helt uforpligtende.

Fakta om adoptioner:

Fra 2015 og til 2021, har der været flest adoptioner fra disse lande:

Sydafrika 111 børn, Thailand 87 børn, Sydkorea 33 børn, Indien 28 børn