Christina er ægdonor: “Hvis jeg kan hjælpe andre med at få børn, er det da en kæmpe gave at give”

Da Christina blev spurgt, om hun ville donere æg til kvinder med fertilitetsproblemer, var hun først skræmt. Men efter en beroligende snak med klinikken besluttede hun sig alligevel for at sige ja.

Skrevet af:

wawa

07. november - 2021


Christina har valgt at donere æg som åben donor. Her fortæller hun om forløbet op til selve ægudtagningen og om nogle af de overvejelser, hun har gjort sig undervejs.

Du er ægdonor. Vil du fortælle lidt om vejen dertil?

Jeg var sygeplejestuderende i to semestre, og gennem uddannelsen lærte jeg en pige at kende, som senere hen fik arbejde på en ægdonationsklinik. Hun spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at donere æg til kvinder med fertilitetsproblemer. Jeg overvejede det i et par uger, da jeg var lidt skræmt af den eventuelle smerte og andet ubehag, som kunne forekomme under forløbet. Yderligere troede jeg, at det måske kunne påvirke min egen fremtidige graviditet.

Jeg ringede til klinikken for at høre nærmere, da jeg var nysgerrig på hele det med ægdonation.

De fortalte, at der var mangel på ægdonorer og ”beroligede” mig i forhold til forløbet og smerter og så videre.

Jeg er en person, som gerne vil hjælpe, hvor jeg kan, og da klinikken havde forsikret mig om, at ægdonation ikke har nogen indflydelse på ens egen fremtidige graviditet, valgte jeg at indgå i et forløb.

Vi interviewer

Christina Lucia Jacobsen
på 26 år. Hun arbejder
som personlig assistent
og bor i København.

Hvad har du gjort dig af tanker om de æg, du giver væk?

De par, som modtager kunstig befrugtning, bruger rigtig meget tid samt penge på at blive gravide. Det er nok deres højeste ønske at få et barn, og derfor er jeg på ingen måde bekymret for at donere mine egne æg til dem. Hvis jeg kan være behjælpelig med, at andre kan få børn, så er det da en kæmpe gave at give.

Ved opstart af forløbet bliver du bedt om at besvare en masse spørgsmål om dig selv og din familie, så de ved, at du er både fysisk og psykisk rask, og du bliver også undersøgt for forskellige sygdomme. Jeg er sund og rask og er dermed ikke bekymret for de æg, jeg giver videre.

Når man er ægdonor, kan man vælge, om man vil være anonym eller åben donor. Hvad har du gjort dig af tanker om det?

Jeg er åben ægdonor, hvilket jeg har valgt af flere grunde.

Hvis jeg selv skulle modtage æg fra en anden kvinde, ville jeg personligt gerne vide mere om denne person.

Både hvad angår personlighed, udseende og beskæftigelse. Jeg føler, at dette kan give en større tryghed, da det trods alt er disse gener, som bliver videreført.

Hvis det kommende barn i løbet af sit liv skulle gå med tanken og ønsket om at vide, hvem der hjalp dets mor med at kunne blive gravid, så skal barnet altid være velkommen til at tage kontakt til mig, hvilket personen kan gøre, når han eller hun fylder 18 år. Det ser jeg absolut intet problem i, og jeg har altid en kop kaffe eller et glas champagne klar.

Kan du beskrive, hvordan forløbet op til ægdonation er?

Lige fra starten har hele teamet været super professionelle og virkelig taget hånd om mig. De er fleksible og tilpasser opringninger, samtaler og undersøgelser så godt, som de kan, så det passer ind i din hverdag.

I forløbet op til ægdonation får du udleveret medicin i form af en pen, som du skal stikke dig selv med i maveskindet. Dette skal gøres hver aften i cirka 7-14 dage alt afhængig af, hvornår æggene er klar til udtagning. Der vil undervejs være undersøgelser, så lægen ved, præcis hvor store æggestokkene er, og dermed også hvor langt du er i forløbet, så du bedst muligt undgår overstimulation.

Du vil også få udleveret medicin, som skal tages om morgenen lidt længere henne i forløbet. Det er smertefrit, og du vil føle et prik ved indstik af medicinen. Lægerne/sygeplejerskerne vil grundigt gennemgå medicinen med dig, så du ikke er det mindste i tvivl. Hvis du bliver i tvivl, hvilket jeg selv gjorde min første gang, kan du altid ringe til ægdonationsteamet på alle tider af døgnet (det føles i hvert fald sådan).

Hvordan er selve ægudtagningen foregået for dig?

Ved første ægudtagning var jeg nervøs, da jeg jo ikke havde fået foretaget sådanne indgreb før og dermed ikke kendte til omfanget af smerterne og blødning og så videre.

Du får en sygeplejerske, som følger dig hele vejen, hvilket giver en stor tryghed. Sygeplejersken informerer dig grundigt om hele forløbet, måler dit blodtryk og lægger drop til morfinen.

Jeg prøvede at starte ægudtagningen uden morfin, hvilket blev for smertefuldt, og derfor bad jeg om at få morfin, hvilket jeg fik med det samme.

Efter få sekunder havde jeg ingen smerter, og ved de efterfølgende ægudtagninger fik jeg morfin, inden de påbegyndte udtagningen, hvilket medførte, at der ingen smerter var, eller at de hvert fald var minimale.

Efter udtagningen følger sygeplejersken dig tilbage på en stue, hvor du får lov til at ligge, indtil du føler, at du er klar til at tage hjem. De kommer flere gange og ser til dig, og du får yderligere udleveret en minialarm, så du altid kan komme i kontakt med dem, hvis du føler dig utilpas.

Som ægdonor får du 7.000 kroner pr. ægdonation. Synes du, at det opvejer generne?

Det synes jeg bestemt, at det gør. 7.000 kroner er et pænt beløb, især fordi teamet er meget fleksibelt, så forløbet går minimalt udover dit arbejde eller studie eller andet i din dagligdag.

Det er selvfølgelig individuelt, hvor mange gener man får. Under min første ægdonation måtte jeg afbryde behandlingen, da den pågældende medicin gav mig kvalme og humørsvingninger. Jeg ventede derefter en menstruationscyklus og startede igen, men denne gang med et andet præparat. Her oplevede jeg hverken kvalme, humørsvingninger eller andre gener, og jeg er så glad for, at jeg ikke opgav og blev skræmt væk, men gav det en chance mere.

Er du åben om ægdonationen overfor din omgangskreds?

Jeg har fortalt det til dem i min omgangskreds, som gerne ville høre mere, da jeg synes, at det er spændende og giver god gerning – og i håbet om også at kunne inspirere dem til det samme. Jeg står inde for min beslutning om at være ægdonor, så jeg ser ingen grund til ikke at dele det med andre.

Ville du gøre det igen?

Jeg har doneret æg de seks gange, som er muligt. Hvis man kunne gøre det en gang mere, havde jeg nok gjort det.

Vil du anbefale andre at gøre det?

Jeg vil anbefale andre at gøre det, hvis de har lyst til det. Det er en kæmpe hjælp og betyder alt i verden for de kvinder, man hjælper. Hvis man selv stod i den situation og havde behov for kunstig befrugtning, ville jeg slet ikke kunne forestille mig, hvor taknemlig jeg ville være, hvis en anden kvinde valgte at donere sine æg til mig.

Jeg kan sagtens forstå, at man kan blive skræmt af medicin, undersøgelser samt selve ægudtagningen, men ens egen krop kommer sig lynhurtigt.

Og så bliver du smertedækket i det omfang, som du ønsker. I dagene efter behandling var jeg oppustet og havde en let blødning, som varede i omkring fem dage. Så alt i alt synes jeg ikke, at det har været slemt at donere æg, hvilket man ellers godt kunne gå og tro.

Jeg vil i hvert fald anbefale andre kvinder at tage til en uforpligtende samtale med klinikken, hvis de går med den mindste tanke om at ville donere.