Bliv klogere på de forskellige behandlingstyper

Hvordan adskiller en IVF-behandling sig fra en ICSI? Og hvad er forskellen på lang og kort protokol? Læs med her og få overblikket over de forskellige behandlingstyper.

Skrevet af:

wawa

03. december - 2021


wawa ser nærmere på fertilitetsbehandling.

Er du blevet udredt og står overfor dit første møde hos klinikken? Læs med her, hvor vi gennemgår de forskellige behandlingstyper.


IUI - den "mildeste" behandlingsform af alle

IUI er en en forkortelse for “Intra-uterine insemination”, som lidt enklere betyder insemination.

Helt kort fortalt går IUI ud på, at manden afleverer en sædprøve, og efterfølgende føres sædcellerne op i toppen af livmoderen.

Insemination omtales i to forskellige grene: IUI-D og IUI-H. IUI-D er insemination med donorsæd og IUI-H er insemination med en partners sæd.

Inseminationen kan foregå enten i naturlig eller stimuleret cyklus, alt efter hvad du beslutter dig for sammen med din læge – i det følgende gennemgår vi IUI-behandlingsforløbet i henholdsvis naturlig og stimuleret cyklus.


Første step: Møde på klinikken

Til det første møde vil der blive lagt en plan for dig, og du kan glæde dig ved, at selve IUI-behandlingen foregår indenfor én og samme cyklus.


Andet step: Første cyklusdag

Så snart du får din menstruation, ringer du til klinikken. Du får så planen gentaget, som I har lagt sammen, og så får du typisk en tid til ultralydsscanning.

Hvis du er i naturlig cyklus: Det dejlige ved inseminering i naturlig cyklus betyder, at du ingen hormoner skal tage. Du kommer kun til at skulle have ægløsningssprøjten, og så er det det. Det er den mildeste form for behandling, du kan få.

Hvis du er i stimuleret cyklus: Så skal du scannes på cyklusdag 2-3, så du kan starte op på det hormon, man kalder det follikelstimulerende hormon, som skal modne dine ægblærer.


Tredje step: Cyklusdag 10-12

Nu er det blevet tid til at møde op på klinikken igen. Din egen, ustimulerede ægløsning ligger typisk omkring dag 14, men det kan dog variere noget fra kvinde til kvinde. Men derfor skal du på klinikken et par dage i forvejen for at se, om der er et æg, der ser godt ud, som ville kunne være klar til en inseminering.

Hvis alt ser godt ud, går du ud af døren med en ægløsningssprøjte, og den skal du bruge, uanset om du er i stimuleret eller naturlig cyklus.

Hvis du er i naturlig cyklus: Hvis der ikke er et æg klar til inseminering, så er næste step aflyst, og du starter forfra. Dette er lidt “hagen” ved en naturlig cyklus; lægerne har ingen kontrol, og naturen går sin gang.


Fjerde step: Ægløsningssprøjte

Lægen så minimum et smukt æg i dine æggestokke, og derfor skal du nu tage ægløsningssprøjten. Grunden til, at du får den uanset om du er i naturlig eller stimuleret cyklus, er, at lægen simpelthen har brug for kontrol over din ægløsning, så de kan sikre sig inseminering på det helt rette tidspunkt.


Femte step: Inseminering

For 35-40 timer siden tog du en ægløsningssprøjte, og nu er du her. Måske klar til at modtage donorsæd (IUI-D) eller sæd fra din partner (IUI-H). Sæden er oprenset, så det kun er det bedste og “kvikkeste” tilbage.

Du kommer ind på klinikken, kommer op på briksen, bliver vasket og så kommer plastikrøret op i din skede, og sæden sprøjtes op. Det gør på ingen måde ondt og er hurtigt overstået. Nu skal naturen gå sin gang.


Sjette step: Graviditetstest

Omtrent 15 dage efter din inseminering skal du tage din graviditetstest. Måske er du begyndt at bløde, måske er du ikke.

Du skal lave en helt almindelig graviditetstest hjemme, som du tisser på – og er den positiv, så skal du have taget en kontrolblodprøve. Hvis den også er positiv, så kan du blive scannet cirka tre uger senere for hjerteblink.


IVF – i almindelig tale “reagensglasbehandling”

IVF er en forkortelse for “In Vitro Fertilisation”, hvilket betyder, at befrugtningen i denne behandlingsform sker uden for kroppen i et reagensglas. Derfor kaldes IVF-behandling også nogle gange for ”reagensglasbehandling” eller ”kunstig befrugtning”.

Hormonstimulationen forud for befrugtningen i IVF foregår ved, at du enten kommer i kort eller lang protokol. Læs mere om de to typer længere nede.

Ved IVF-behandling lægges et æg i en petriskål, hvorefter cirka 100.000 sædceller lægges ned til det udtagne æg. I timerne efter vil ægget blive forsøgt befrugtet af en sædcelle.

Hvis IVF ikke fører til befrugtning og deling af ægget, kan man i stedet overveje ICSI-metoden (som bliver beskrevet nedenfor).

Hvis der er egnede befrugtede æg, som ikke skal lægges op, kan du vælge at få dem nedfrosset. På den måde kan du anvende dem på et senere tidspunkt, hvis du ikke bliver gravid ved din behandling, eller hvis du ønsker at få flere børn på et senere tidspunkt.

Det betyder, at du undgår hormonbehandling og ægudtagning ved næste forsøg. Denne behandlingsform kaldes FET, nemlig Frozen Embryo Transfer.


ICSI – mikroinsemination

ICSI står for “Intra Cytoplasmatisk Sædcelle Injektion”, men det kaldes også IVF med mikroinsemination. ICSI foregår under mikroskop og kræver noget særligt udstyr.

Selve hormonstimulationen i ICSI foregår ligesom ved IVF enten ved kort eller lang protokol. Dem beskriver vi for overblikkets skyld i næste afsnit.

Først kigger lægerne efter, om ægget er modent til at blive befrugtet. Efterfølgende suges en sædcelle op i en tynd glas-pipette. Samtidig med dette fastholdes et æg med en suge-pipette, og sædcellen sprøjtes så direkte ind i ægget. Det er dette, der adskiller ICSI fra IVF, ellers er processen helt det samme.

Ligesom ved IVF kan du vælge at få nedfrosset æg, hvis der er nogle befrugtede æg, som ikke lægges op.

Så kan du anvende de æg på et senere tidspunkt, hvis du ikke bliver gravid ved din behandling, eller hvis du ønsker at få flere børn.

Det betyder, at du undgår hormonbehandling og ægudtagning ved næste forsøg. Det kalder man FET-behandling eller Frozen Embryo Transfer.


IVF eller ICSI i kort protokol

Når du starter op i IVF eller ICSI, skal du som det første igennem et hormonbehandlingsforløb, der enten kan være kort eller langt.

Overordnet kan vi sige, at dit første forløb i kort protokol typisk vil foregå indenfor én og samme cyklus. Du skal selvfølgelig til et informationsmøde på din klinik, hvor du scannes, og efterfølgende – når du får din menstruation – så kan hormonstimulering, ægudtagning og ægoplægning være klaret i samme cyklus.

Husk, at dit forløb er tilrettelagt til dig, og at et forløb kan variere fra patient til patient – så hvis vi her skriver noget andet end det, din læge siger, så lyt til din læge.


Første step: Møde på klinikken

På det allerførste møde på din klinik taler I først og fremmest din udredning igennem.

Lægen sikrer sig, at der er de fornødne resultater og svar, som han eller hun skal bruge for at kunne sætte den rette behandling op. Hvis du mangler svar på nogle blodprøver, eller din eventuelle partner gør, så får du en henvisning til et blodprøveambulatorium.

Dernæst skal du for første gang scannes i underlivet (hvis du altså ikke har prøvet det undervejs i din udredning). Scanneren bliver ført op i din skede, og så kan lægen få et godt kig på dine æggestokke og måske tage mål på et par follikler, se antallet af æg og sikre sig, at alt ser fint ud.

Hvis alt ser godt ud, så får du besked på, at når du får din menstruation næste gang, så ringer du ned til klinikken, så du kan starter hormonsbehandlingen op.


Andet step: Første cyklusdag

Cyklusdag 1 er den dag, din menstruation kommer rigtig godt i gang. På denne dag ringer du til din klinik og oplyser dit CPR-nummer. Sammen finder I en tid til scanning på cyklusdag 2 eller 3.


Tredje step: Cyklusdag 2 eller 3

Du møder op på klinikken til scanning. Her ser lægerne efter, om din slimhinde er blevet smal igen, og at du ingen cyster har. Hvis alt er godt, får du nu forklaret, hvilken medicin du skal have, og hvordan du bruger den.

Du får typisk noget follikelstimulerende medicin som det første. Du skal nemlig blive klar til ægudtagning, så du skal gerne modne flere end det typisk ene æg, du normalt ville gøre i en cyklus uden hormoner.

Efter nogle dage får du også noget, der kan hæmme din ægløsning – den vil lægerne nemlig gerne styre i forhold til din ægudtagning. Den medicin omtaler man som antagonist.

Din medicin skal typisk tages om aftenen og på nogenlunde samme tidspunkt hver dag, men igen: Det kan variere fra patient til patient.


Fjerde step: Cyklusdag 8 eller 9

Du møder op på klinikken til ny scanning. Her vil lægen se efter, hvor mange æg der ser ud til at være klar, og om alt er, som det skal være.

Det kan være, at din læge justerer din medicin op eller ned, afhængigt af hvordan det ser ud. Ved hvert step ser din læge behandlingen an; om den virker, som den skal, og vurderer så, om kroppen er klar til næste step.

På det her tidspunkt ser din læge efter, om du har minimum tre æg, der er større en 17 mm i diameter. Hvis ikke kan du måske få skruet op for din dosis af medicin, men det kan også være, at du bliver nødt til at afbryde behandlingen.

Hvis alt ser ud, som lægen håber, så planlægger lægen nu din ægudtagning et par dage efter.


Femte step: Cyklusdag 10 til 12

Det er tid til ægudtagningen. Det kan måske gøre dig nervøs, hvis du har hørt en masse om, at det gør ondt og er ubehageligt. Du skal vide, at det er super individuelt, hvordan det føles at få taget æg ud – men du får smertedækning.

Cirka 40 timer inden din ægudtagning har du taget din ægløsende sprøjte. Og nu er du altså klar til dagen.

Har du en mandlig partner, skal han også aflevere en sædprøve til insemineringen. Den skal være så frisk som overhovedet muligt (og kan typisk også laves på klinikken), og den skal holdes lun ved kropstemperatur.

Du bliver typisk bedt om at møde op efter at have indtaget et let og proteinrigt måltid. Og når det er din tur, kommer du ind på briksen igen.

Få timer efter ægudtagning bliver dine æg befrugtet med enten donorsæd eller partnersæd. Her udfører klinikken enten IVF-behandlingen eller ICSI-behandlingen, som begge beskriver, hvordan ægget befrugtes.

En til tre dage efter ægudtagning ringer din klinik og giver dig en status på æggene, hvor mange der har overlevet, hvordan de deler sig.

Vær ikke ked af, at en del æg slet ikke er modne eller klar til befrugtning. Ca. 50% af de udtagne æg kan ikke befrugtes, og det er ganske normalt.


Sjette step: Cyklusdag 12 til 17

Lidt afhængigt af antallet af æg og lidt afhængigt af, hvornår du fik taget æg ud i din cyklus, så dyrker man æggene til anden-, tredje-, femte- eller sjettedagen. De sidstnævnte dage omtales som “blastocyststadiet”. Hvis du har fået taget mange æg ud, dyrker man typisk videre hertil.

Hvis du har været i risikozonen for overstimulering, så får du ikke lagt æg op i dette stadie. Så laver man i stedet totalfrys, og du skal derefter typisk vente en hel cyklus for ægoplægning, så kroppen får en pause.

Er du ikke i risikozonen, får du forhåbentligt besked på at møde op i klinikken igen til en ægoplægning, og du er typisk startet op på en medicinsk behandling med eksempelvis et progesteronpræparat og/eller østrogenlignende præparat, som kan hjælpe dig til at holde på det lille æg.

Selve ægoplægingen tager få minutter og er ikke smertefuldt. Du møder op på klinikken med fuld blære, for at scanneren får det bedste overblik, når ægget lægges tilbage i livmoderen, og så er du ude af døren igen få minutter senere.

Inden da får du en tid til en blodprøve 14 dage senere.


Syvende step: Cyklusdag

Måske har du nået at få din menstruation. Måske har du ikke. Men cirka 14 dage efter ægoplægning skal du have taget en blodprøve for at se, om du er gravid. Og det uanset, om du bløder eller ej.

Det er ikke ualmindeligt at bløde i en graviditet, så den eneste måde, vi kan udelukke en graviditet, det er ved en blodprøve.

Hvis du ikke er gravid, lægges der en plan om en ny ægoplægning, hvis du altså har æg på frys, alternativt til en ny ægudtagning.

Hvis du er gravid, så får du en tid til scanning for hjerteblink i uge 7.

Hvis du får medicin i dette stadie, så skal du typisk fortsætte frem til uge 10 cirka, men det varierer fra patient til patient.


IVF eller ICSI i lang protokol

En måde at omtale den længste af de to hormonbehandlingsforløb forud for IVF eller ICSI.

Den lange protokol betyder behandling over to cyklusser / ca. 7-9 uger, modsat den korte protokol, som løber over én cyklus, altså cirka fire uger.

En lang protokol kan lægen vælge for at sikre, at du udvikler flest mulige æg, og for at sikre, at du ikke løsner dine æg, før du får taget dem ud.

Husk igen på, at dit forløb er tilrettelagt dig, og at det varierer fra patient til patient – så hvis vi her skriver noget andet end det din læge siger, så lyt til din læge.


Første step: Første møde på klinikken

Til det allerførste møde på din klinik taler I først og fremmest din udredning igennem.

Lægen sikrer sig, at der er de fornødne resultater og svar, han eller hun skal bruge for at kunne sætte den rette behandling op. Hvis du mangler svar på nogle blodprøver, eller din eventuelle partner gør, så får du en henvisning til et blodprøveambulatorium.

Dernæst skal du for første gang scannes i underlivet. Scanneren føres op i din skede, så lægen kan få et godt kig på dine æggestokke og måske tage mål på et par follikler, se antallet af æg og sikre sig, at alt ser fint ud.

Så får du dit tøj på igen, og I sætter jer og vender den plan, som din læge har lagt. Her kan du stille alle de spørgsmål, du måtte have – også på vegne af din eventuelle partner.

Hvis alt ser godt ud, får du besked på at starte din såkaldte nedregulering op på cyklusdag 21. Altså 21 dage fra din menstruation.


Andet step: Cyklusdag 21

Du skal ind på klinikken, og her vil du få scannet dine æggestokke for at sikre, at du ikke har nogen cyster og at livmoderslimhinden er tynd.

Hvis alt ser godt ud, bliver du sat i gang med din nedregulerende medicin, som typisk fås som næsespray eller sprøjte. I praksis sætter nedreguleringsmedicinen dit eget hormonsystem ud af funktion, og du vil derfor opleve en følelse af overgangsalder med hedeture, dårlig søvn og lignende.

Du kommer til at have en naturlig blødning i løbet af disse dage, og det er helt efter bogen.

Du skal typisk fortsætte din nedregulering i fjorten dage til tre uger.


Tredje step: Cyklusdag 8

Du møder op på klinikken og er nu blevet nedreguleret i fjorten dages tid.

Du bliver scannet for at sikre, at livmoderslimhinden er tynd igen, og at der ingen cyster er, og hvis alt ser godt ud, så skal du i gang med follikelstimulerende hormon – det vil altså sige medicin, som modner dine æg, så du kan blive klar til en ægudtagning. Den medicin skal du tage i cirka syv til ti dage.

Når lægerne giver dig et go, får du besked på at tage din ægløsende sprøjte. Den færdigmodner dine æg og sørger for, at du kan få taget æg ud ca. 40 timer efter.

Nogle gange kan du og lægen allerede her planlægge din ægudtagning, men du kan også få besked på, at du skal fortsætte medicinen i nogle dage til, før det er tid til den ægløsende medicin.

Og der er også risiko for, at du må afbryde behandlingen, hvis der ikke er tilstrækkeligt med æg, eller hvis du er blevet syg af behandlingen (influenzalignende symptomer).


Fjerde step: Ægudtagning på 8.-12. stimulationsdag

Så skal du have taget æg ud. Det kan måske gøre dig nervøs, hvis du har hørt en masse om, at det gør ondt eller er ubehageligt. Det er super individuelt, hvordan det føles at få taget æg ud, men smertedækning får du: Typisk ved lokalbedøvelse i skeden og morfin i armen.

Har du en mandlig partner, skal han også aflevere en sædprøve til insemineringen. Den skal være så frisk som overhovedet muligt (og kan typisk også laves på klinikken), og den skal holdes lun ved kropstemperatur.

Du bliver typisk bedt om at møde op efter at have indtaget et let og proteinrigt måltid. Og når det er din tur, kommer du ind på briksen igen.

Få timer efter ægudtagning bliver dine æg befrugtet med enten donorsæd eller partnersæd. Her udfører klinikken enten IVF-behandlingen eller ICSI-behandlingen, som begge beskriver, hvordan ægget befrugtes.

En til tre dage efter ægudtagning ringer din klinik og giver dig en status på æggene, hvor mange der har overlevet, hvordan de deler sig.

Vær ikke ked af, at en del æg slet ikke er modne eller klar til befrugtning. Ca. 50% af de udtagne æg kan ikke befrugtes, og det er ganske normalt.


Sjette step: Ægoplægning

Lidt afhængigt af antallet af æg og lidt afhængigt af, hvornår du fik taget æg ud i din cyklus, så dyrker man æggene til anden-, tredje-, femte- eller sjettedagen. De sidstnævnte dage omtales som “blastocyststadiet”. Hvis du har fået taget mange æg ud, så dyrker man typisk videre hertil.

Hvis du har været i risikozonen for overstimulering, så får du ikke lagt æg op i dette stadie. Så laver man i stedet totalfrys, og du skal derefter typisk vente en hel cyklus for ægoplægning, så kroppen får en pause.

Er du ikke i risikozonen, så får du forhåbentligt besked på at møde op i klinikken igen til en ægoplægning, typisk er du startet op på en medicinsk behandling med eksempelvis et progesteronpræparat og/eller østrogenlignende præparat, som kan hjælpe til at holde på det lille æg.

Selve ægoplægingen tager få minutter og er ikke smertefuldt. Du møder op på klinikken med fuld blære, for at scanneren får det bedste overblik, når ægget lægges tilbage i livmoderen, og så er du ude af døren igen få minutter senere. Inden da får du dog en tid til en blodprøve 14 dage senere.


Syvende step: Cyklusdag 28 cirka

Måske har du nået at få din menstruation. Måske har du ikke. Men cirka 16 dage efter ægudtagning skal du have taget en blodprøve for at se, om du er gravid. Og det uanset om du bløder eller ej.

Det er ikke ualmindeligt at bløde i en graviditet, så den eneste måde, man kan udelukke en graviditet, det er ved en blodprøve.

Hvis du ikke er gravid, så lægges der en plan om en ny ægoplægning, hvis du altså har æg på frys, alternativt til en ny ægudtagning.

Hvis du er gravid, så får du en tid til scanning for hjerteblink i uge 7.

Hvis du får medicin i dette stadie, så skal du typisk fortsætte frem til uge 10 cirka, men husk: Det varierer fra patient til patient.


FET – naturlig, stimuleret substitueret cyklus

FET står for “Frozen Embryo Transfer”.

Hvis du har været igennem et IVF eller ICSI-forsøg og har befrugtede æg, der ikke er blevet lagt op, har du fået muligheden for at få dem frosset ned. Hvis du har nedfrossede, befrugtede æg kan du få dem langt op ved FET i dit næste forsøg. Det betyder, at du undgår hormonbehandling og ægudtagning, da æggene jo er befrugtede og er klar til at blive lagt op.