5 ting om sæddonorer

Vil du læse fem ting om sæddonorer? Læs med her.

Skrevet af:

wawa

28. december - 2021


  1. Sæddonorer kan vælge mellem at have en basisprofil eller en udvidet profil. Donorer med basisprofiler skal oplyse race, etnicitet, øjenfarve, hårfarve, højde, vægt, blodtype og erhverv/uddannelse. Donorer med udvidet profil skal desuden registrere detaljer om deres baggrund, fysiske karakteristika, uddannelse, erhverv, personlighed, helbreds- og familiemæssige forhold, fotos fra barndommen, en håndskreven hilsen og en lydfil.
  2. Sæddonorer kan vælge mellem at være anonyme og ikke-anonyme donorer. Som anonym sæddonor vil sædbanken aldrig videregive mandens identitet, og det vil kun være ”ikke-identificerende oplysninger” som race, højde, vægt og øjenfarve, der bliver videregivet. Som ikke-anonym sæddonor kan børn få oplyst mandens identitet, når de er fyldt 18 år (i visse lande allerede når de er fyldt 16 år).
  3. Som sæddonor kan man modtage op til 500 kr. i kompensation pr. sædprøve.
  4. Mændene testes for hiv og leverbetændelse. Samtidig må de ikke lide af kendte arvelige sygdomme som diabetes eller sindssygdomme.
  5. Indtil 1. oktober 2012 måtte sæd fra den samme donor i Danmark højest bruges til 25 familier i Danmark. Herefter blev det tal reduceret til 12 familier. I det tal indgår også udenlandske familier, som bliver behandlet i Danmark.