5 ting du skal vide om nedsat sædkvalitet

Kan ens sædkvalitet ændre sig over tid? Er nedsat sædkvalitet arveligt? Og hvilken rolle spiller DNA-fragmenteringer i sædcellerne for ens risiko for graviditetstab? Læs med og få svaret her.

Skrevet af:

Anne Sofie Rex

27. februar - 2022


Cirka 40% af danske mænd har nedsat sædkvalitet. Vi har fået molekylærbiolog Anne Sofie Rex fra Skejby Cryobank til at svare på fem af de hyppigst stillede spørgsmål om nedsat sædkvalitet.

1. Kan sædkvaliteten ændre sig til det bedre eller værre, efter at den er blevet målt? Hvad kan grundene være til det?

Sædkvaliteten kan godt ændre sig. Hvis man har et lavt antal sædceller, er det svært at få mange flere, men man kan forbedre kvaliteten af dem, man har.

Det kan man blandt andet gøre gennem sin livsstil: Man kan øge sit indtag af frugt, grøntsager, fuldkorn, fisk og fjerkræ. Man skal helst undgå at ryge (eller at tage snus eller lignende) og kun spise moderate mængder af rødt kød, sødede produkter (både kunstigt- og sukkersødede produkter) og koffeinholdige drikke. Og så skal man generelt holde sig inden for sundhedsstyrelsen anbefalinger med hensyn til alkohol. Man skal motionere regelmæssigt og forsøge at opretholde et normalt BMI.

Om skribenten

Anne Sofie Rex, som er laboratoriechef
og leder af Skejby Cryobank. Hun er
uddannet molekylærbiolog. Har skrevet
ph.d om sammenhængen mellem brud på
DNA-strengen i sædcellerne og deres evne
til at befrugte et æg.

Man skal kun tage kosttilskud, hvis man har fået påvist vitamin- eller mineralmangel eller oxidativt stress.

Omvendt kan sædkvaliteten også forringes. Dette gælder, hvis man får en dårligere livsstil. Sygdomme som eksempelvis varicocele, diabetes eller kredsløbsforstyrrelser kan også påvirke sædkvaliteten negativt, og man kan også risikere, at nogle typer af medicin (eksempelvis SSRI eller noget gigtmedicin) kan forringe kvaliteten.

Ubehandlede kønssygdomme som eksempelvis klamydia kan risikere at lukke af for sædlederen, således at man egentlig producerer fint med sædceller, men aflukningen gør, at de ikke kan komme ud under ejakuleringen.

Ens sædkvalitet kan også forringes, hvis man arbejder med giftige stoffer/kemikalier og ikke er opmærksom på arbejdsmiljøreglerne. Varme, både udefrakommende og indre (eksempelvis ved feber) kan give midlertidig forringet sædkvalitet. Efter feber vil man dog se, at sædkvaliteten stiger igen efter 3 måneder.

2. Hvad betyder nedsat sædkvalitet?

Grænseværdien for nedsat sædkvalitet er bestemt af WHO. Her har man undersøgt sædkvaliteten hos en gruppe mænd, som har gjort deres partner gravid inden for et år. De nederste 5% har man vurderet til at have nedsat kvalitet.

Man har nedsat sædkvalitet, hvis:

  • Det totale antal sædceller er mindre end 39 mio.
  • Koncentrationen er mindre end 15 mio/ml.
  • Volumet er mindre end 1,5 ml.
  • Færre end 40% af sædcellerne er bevægelige.
  • Færre end 32% af sædcellerne bevæger sig fremad.
  • Færre end 4% har normal form (morfologi).

Til sammenligning er de gennemsnitlige værdier for en sædprøve:

  • 255 mio. sædceller totalt i prøven.
  • En koncentration på 75 mio/ml.
  • Et volumen på 3,7 ml.
  • 61% af sædcellerne er bevægelige.
  • 55% af sædcellerne bevæger sig fremad.
  • 15% af sædcellerne har normal form (morfologi).

3. Kan man risikere få drengebørn med nedsat sædkvalitet, hvis man selv har det?

Det kommer an på årsagen til infertiliteten. Der er op imod 4.000 gener involveret i spermatogenesen. Op til 15% af mandlig infertilitet er estimeret til at skyldes genetiske faktorer – herunder kromosome abnormaliteter, Y-kromosom mikrodeletioner og Single Gene-defekter. Der vil ofte være tale om, at man har svært nedsat kvalitet, ingen sædceller overhovedet eller dårlig morfologi/bevægelse.

Nogle af disse er arvelige – eksempelvis Y-mikrodeletion, hvor der mangler lidt af y-kromosomet hos manden. Da drengebørn arver hele deres Y-kromosom fra deres far, vil de også arve deletionen. Der er også flere arvelige single gene-mutationer. Disse har forskellig indvirkning på graden af infertiliteten.

En anden genetisk tilstand, der ikke er arvelig, er Klinefelter syndrom. Her har manden XXY i stedet for XY, og dette påvirker spermatogenesen. Sædcellen vil dog stadig kun bære på et enkelt X eller Y, som gives videre til barnet.

4. Påvirker ens livsstil ens sædkvalitet?

Ja, livsstil påvirker i høj grad sædkvaliteten, som det også blev gennemgået i svaret til spørgsmål 1. Hvis man gerne selv vil gøre noget for at ændre sin sædkvalitet, er det altså muligt gennem kosten (her kan man øge sit indtag af frugt, grøntsager, fuldkorn, fisk og fjerkræ) og ved at undgå rygning, store mængder rødt kød, sødede produkter og koffeinholdige drikke. Og så skal man sørge for at holde sig indenfor et normalt BMI.

5. Kan nedsat sædkvalitet påvirke fosteret? For eksempel være grund til graviditetstab eller andet?

Ja. Lige nu taler man meget om DNA-fragmentering i sædcellerne. Dette kan ikke ses på antallet eller udseendet af sædcellerne: Man er nødt til at ”kigge ind” i sædcellen.

Her har man fundet, at hvis der er en høj grad af DNA-fragmentering i sædcellerne, så vil det være sværere at opnå spontan graviditet og graviditet efter inseminationsbehandling. Man har set, at der er lige så god befrugtning efter ICSI-behandling og næsten lige så god efter IVF-behandling sammenlignet med sædprøver med lav grad af DNA-fragmentering, men desværre ser man også, at en del af disse graviditeter går tabt. Teorien er, at ægget vil forsøge at reparere de skader, der er i sædcellen. Hvis dette mislykkes, vil kvindens krop afstøde graviditeten igen.

Der laves ofte studier, hvor man netop undersøger udviklingen hos børn undfanget ved fertilitetsbehandling. For langt størstedelen ser man helt den samme udvikling som hos børn undfanget ved samleje. Der er nogle få studier, hvor man har set lidt flere børn med udviklingsforstyrrelser eller andre sygdomme undfanget af ældre fædre eller fædre med forhøjet DNA- fragmentering.